Staten skal løbe ricisi for borgernes penge

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. juni 2006.


Ved at løbe kvalificerede risici, kan nye mediers
potentialer realiseres, og nye værdier skabes. Ud
fordringen for fremtidens medier er at finde nye måder at kombinere teknologi, brugerbehov og økonomiske modeller.
Da der er mange muligheder, er der også mange parallelle teknologiske måder at skabe en løsning på. Det betyder, at det er vigtigt at få skabt konkrete test af løsninger hurtigst muligt, så man kan se, hvilken teknologi der bedst løser opgaven, hvilket indhold der fungerer på hvilket udstyr, hvad en løsning koster at skabe og anvende og ikke mindst, hvilke løsninger der er interesse for at anvende.
Melfo er et succesfuldt eksempel på sådan et samarbejde. Bag projektet står Københavns Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut, Motto S.A., Sensus ApS, Hewlett-Packard og Motorola. Kontakten er sket via Crossroads Copenhagen, og parterne er gået sammen om at udvikle her og nu-læsehjælp til læsesvage og ordblinde. Ved at tage et billede af en tekst med PDA'en, får man læst teksten op.

Der er tale om et nyt softwarekoncept for mobile apparater, der kan hjælpe de mere end to procent af verdens befolkning, der er svært ordblinde, samt de cirka ti procent på verdensplan, der har læsevanskeligheder i forskellig grad. I Danmark alene drejer det sig om flere end 300.000 mennesker.
Melfo kan gøre deres liv lettere og øge deres selvværd. Løsningen kan på længere sigt også anvendes af analfabeter.
Konceptet benytter standardmobiltelefoner eller PDA'er med et integreret kamera, hvorpå man installerer Motto-Captura software, og så kan mobilen eller PDA'en identificere teksten i et billede og konvertere det til en stemme, som bliver kommunikeret til brugeren via Bluetooth-øretelefoner.
Melfo er et vellykket eksempel på samarbejde mellem offentlig forskning og private virksomheder og samspillet mellem højteknologi og humaniora.
Personer med indgående kendskab til brugergruppen og deres behov har samarbejdet med personer, som kender teknologiens muligheder og faldgruber, og med personer, der kan få øje på et marked og udarbejde planer for, hvordan en konkret løsning bedst når markedet. Alle tre grupper har løbet risici, fordi de ikke på forhånd vidste, om samarbejdet ville nå i mål.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling yder 1,9 millioner kroner i støtte, mens EU's socialfond støtter projektet med 1,7 millioner kroner, og et kæmpe marked venter.

Hvis man ønsker at sætte turbo på innovationen ved at udnytte de nye mediers mange muligheder, er det centralt, at staten kan løbe risici af denne type for borgernes penge. Der skal være kasser til områder og projekter, der er uudviklede og usikre, og hvor der både er mulighed for gevinst og risiko for tab. Det skal naturligvis være kalkulerede ricisi, man løber, men det kan ikke understreges nok, at risikovillighed er et nøgleord, hvis man vil udvikle og udnytte nogle af de mange nye digitale muligheder.
Mange nye muligheder betyder også et marked, der er i konstant bevægelse med nye aktører, nye roller til gamle aktører, nye pengestrømme - alt i alt en række usikre faktorer, som betyder, at man skal være villig til at begå en fejl en gang, lære af den, prøve en ny løsning, teste den, blive klogere, skabe en ny løsning og så videre.

Innovation styrkes bedst ved, at staten sørger for at identificere og reducere mængden af usikkerheder. For at gøre det er det vigtigt at bringe de rette aktører fra virksomheder, universiteter og det offentlige sammen, hjælpe samarbejdet i gang og trække sig ud, når et marked begynder at tegne sig.
Hvis en sådan dagsorden bliver tydeligere, kan journalister begynde at holde embedsmænd op på, om de har løbet nogen kvalificerede risici i dag eller ej, for det er der, potentialer realiseres, og nye værdier skabes.

Pouline Middleton er direktør for Crossroads Copenhagen, et
netværk for kultur, medier og kommunikationsteknologi.

OriginalModTime: 08-06-2006 15:07:51




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere