Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. maj 2006.
Menneskehedens historie er blevet formet af stormagters storhed og fald. Således er også udviklingen af den unge it-industri blevet formet af den ene stormagt, der har afløst den anden.
IBM herskede, da den store, tunge mainframe dominerede erhvervslandskabet, men mistede tronen til Microsoft, som tidligt så skiftet til den smidige og lette personlige computer. I dag, hvor det serviceberigede internet vokser frem, peger mange på Google som arvtager til it-tronen - den virksomhed, der mere end andre definerer det miljø, som andre it-virksomheder opererer i. Det er der flere årsager til.
For det første har Google i relativ ubemærkethed udviklet sig fra en lille, intelligent søgemaskine til en it-magtbastion med en computerkraft og et servernetværk, der formentlig er verdenshistoriens kraftigste. Den styrke vil Google bruge på at tilbyde den ganske verden et omnipotent kommunikations- og arbejdsmiljø, som marginaliserer betydningen af den personlige computer. (Se analyse side 20-23).
For det andet har Microsoft tabt strategisk innovationskraft. Den i dag 50-årige Bill Gates skrev i 1995 et skelsættende strategi-memo med overskriften "The Internet Tidal Wave", som varslede dagens virkelighed. I oktober 2005 formulerede softwarevismanden Ray Ozzie, skaberen af Lotus Notes, der i dag har overtaget rollen som chefstrateg i Microsoft efter Gates, et strategi-memo med overskriften "The Internet Services Disruption." Budskabet var grundlæggende det samme.
I de mellemliggende år er det lykkedes Google at bygge en platform, som Microsoft ikke har. Hvor Microsoft fortsat suverænt hersker over den personlige computer ved at eje det styresystem, som 90 procent bruger, så dominerer Google internettet ved at stå for omkring 50 procent af verdens søgninger. Styrken som den foretrukne vidensportal bruger Google nu til at tilbyde applikationer direkte fra nettet, som reelt overflødiggør lokale programmer på computeren.
Det såkaldte Google Grid eller G-drive, som fremstødet også bliver kaldt, er forankret i Googles hemmelighedsomgærdede, globale serverpark. Ifølge rygterne har Google i dag millioner af servere verden over. Mere forsigtige estimater sætter antallet til 100-150.000. Kun Google selv ved det med sikkerhed, for antallet af de specialbyggede Google-servere er en lige så velbevaret hemmelighed som den softwarearkitektur og algoritmer, som sørger for, de leverer en hastighed, som er alle andre overlegne - og forklarer de ekstremt hurtige søgeresultater.
Reelt handler den nye internetkrig om, hvem der har mest distribueret computerkraft. Vi er vidner til et globalt serverkapløb, hvor Google og Microsoft indtager rollerne som supermagter, med blandt andre Yahoo, eBay og Amazon som mulige - og potentielt afgørende - alliancepartnere. Og serverkapløbet eskalerer, ikke mindst med Microsofts beslutning om at webificere alt på et globalt servernet og reelt gøre Google kunsten efter.
Skal vi være bekymrede? Den amerikanske fremtidsforsker George Dyson mener, at Google ultimativt vil blive en verdensmagt og de facto realisere H.G. Wells fantasi om én stor "verdenshjerne". I så fald taler vi om en vidensmagt, hvis lige vi aldrig har set før, og en forandringskraft, vi stadig mangler at forstå.
Google har foruddiskonteret udviklingen ved at markedsføre sig med et nærmest uskyldsfromt image og mottoet "Do No Evil". Men ved at indvilge i den kinesiske regerings ønsker og afskære en milliard mennesker fra udvalgt viden har Google også vist, hvor let det er at lade sig lokke af the dark side.
OriginalModTime: 18-05-2006 13:38:44