Dræb bakterierne på dit tastatur

Tastaturer er møgbeskidte og indeholder flere bakterier end et toiletsæde. Derfor har vi testet et produkt, der lover at fjerne uhumskhederne fra keyboardet - se her om det virker.

Dræb bakterierne på dit tastatur

Det er ingen hemmelighed, at tastaturer er møgbeskidte.

Undersøgelser har ganggang vist, at vores fingre danser hen over taster, der indeholder over 50 gange så mange bakterier som et toiletsæde.

Så måske var det en god idé regelmæssigt at få fjernet støv, snavs, madrester og andre uhumskheder fra dit tastatur.

Du kan naturligvis give keyboardet tæsk med en våd karklud, men der findes også andre mere hygiejniske produkter, der lover at fjerne bakterierne med et snuptag.

Vi har tidligere set på den bizarre slimklat Cyber Clean, men denne gang har vi fået fingre i OneClean Keyboard Cleaner fra AM-denmark.com.

Det er en noget mere traditionel og elegant løsning og består af en lille flaske med bakteriedræbende væske og en holder med skumtænder, der kan bruges til at børste tasterne på keyboardet.

Frem med skumtænderne

Ideen er simpel, og du sprayer blot med flasken tre til fem gange, og bagefter sørger du for at gnubbe løs med skumtænderne.

De er udformet, så de kan rengøre de drilske sprækker mellem tasterne, og gør det rigtigt fornuftigt.

Det tog under et minut at rengøre et godt snavset tastatur fra Logitech - se billeder til højre - og vi følte os lidt mere veltilpas, da vi lod fingrene hamre løs i tasterne efterfølgende.

Ud over at se rent ud skulle væsken have dræbt bakterier, men da vi ikke har adgang til laboratorierne hos Statens Seruminstitut, har vi ikke kunne teste denne påstand. Når væsken sprayes ud, kommer der dog hurtigt en kraftig lugt af sprit, så vi er ikke i tvivl om, at der er barske ting i flasken.

Pænt design

Flasken med væske kan hives ind og ud af holderen med skumtænderne efter behov, og den kan også blot sidde i holderen, mens du sprayer.

Vi spottede OneClean Keyboard Cleaner på nettet til 160 kroner, og det er måske lige i overkanten. Selv om designet er så pænt, at du godt kan være bekendt at have den stående fremme på skrivebordet, så vil skumtænderne med tiden blive slidt og væsken brugt.

Umiddelbart vil vi vurdere, at de 30 milliliter væske er nok til cirka et halvt år, hvis du bruger OneClean Keyboard Cleaner en gang om ugen.

På den anden side er det måske ikke helt fjollet at bruge 160 kroner på at "vaccinere" sit tastatur, nu da der er risiko for at ramle ind i en dansk epidemi af svineinfluenza, som også går under navnet H1N1, her til efteråret.

Derfor kan OneClean Keyboard Cleaner være en fornuftig investering for familier og andre, der deler computer. Produktet er også en oplagt gaveidé til manden, der har alt - undtagen svineinfluenza.

Vi giver OneClean Keyboard Cleaner karakteren 4/6.

Du kan læse mere om produktet her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere