Fuld fart på ensretning i danske storbanker

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. december 2005.


I Danske Banks it-afdeling var fokus på de opkøbte irske banker. I Nordeas it-afdeling gælder arbejdet bankerne i fire nordiske lande.

Landets to største banker stod over for store opgaver på it-fronten i 2005. I Danske Bank blev der brugt mange kræfter på det 1,2 milliarder kroners store projekt, som skal sikre, at de opkøbte irske banker bringes over på koncernens it-platform. I Nordea gælder det især realiseringen af den nye softwarestrategi, som storbanken først fortalte om for nylig.
Mens Danske Bank allerede for flere år siden fortalte, at alle banker skal køre på en og samme softwareplatform, kunne Computerworld i november fortælle, at Nordea især vil udnytte de nye teknologiske muligheder i mødet med kunderne. Den nordiske storbank vil udvikle én slags front end-systemer, der skal bruges i alle lande.
Internt administrativt er en standardisering allerede på plads i Nordea. På økonomi- og HR-området bruges således en bankløsning fra tyske SAP i alle koncernens banker. Blandt de øvrige fælles systemer er et kundevendt system i kategorien CRM (Customer Relationship Management), og her er valget faldet på et system udviklet af danske Unibank.
Men Nordea siger ikke farvel til de nationale bagvedliggende systemer.
- Dem gider vi ikke bruge penge på at lave om. Der er ingen forskel for kunderne i, om man kører på et back end-system eller fire, forklarede direktør Peter Lybecker, der har ansvar for at det bliver forretningens behov, som styrer de nødvendige forandringer på it-siden i Nordea Gruppen. Lybecker er også næstkommanderende for Group Processing and Technology, som har 5.400 medarbejdere.
Ifølge Peter Lybecker er der stadig masser af gode år tilbage back office-systemerne. Disse systemer, der typisk har 15 til 20 års levetid, udgør ifølge ham en sund, driftssikker motor. Enkelte dele vil dog blive løftet ud af de nationale systemer og gjort til fælles systemer, hvor der forretningsmæssig basis derfor.
Når det gælder hardware og basissoftware lyder doktrinen på ensartethed, og det er der overmåde god økonomi i, påpeger Peter Lybecker. Hidtil har hvert land kørt på egen installation. Nu er Nordea ved at flytte al drift til Stockholm, hvor standardiseringen sker.
Driften finder sted i et selskab, som banken ejer sammen med IBM. Den danske drift blev flyttet i juni, og alle landes systemer skal ifølge aftalen mellem Nordea og IBM være på plads i Stockholm i slutningen af 2006.
Også Danske Bank har i øvrigt lagt driften i IBM's hænder. Det skete i 2004, da IBM opkøbte bankens datterselskab DMdata.
Med fastholdelsen af de nationale back end-systemer har Nordea valgt en anden vej end Danske Bank, hvor der tilbage i 1999 blev truffet en beslutning om fælles systemer fra A til Z.
Den Danske Bank, Handelsbanken og Provinsbanken fusionerede på daværende tidspunkt, og det it-mæssige fundament blev lagt med et nyudviklet system fra Den Danske Bank.
Opkøbte banker føres over på standardplatformen, og det sker inden for et år. I april 2006 skal National Irish Bank samt nordirske Northern Bank flyttes over på koncernens it-systemer. Sidst, der var et lignende kæmpeprojekt, var efter opkøbet af BG Bank i 2001.
Hos Danske Bank påpeges, at der opnås betydelige besparelser ved den fælles softwareplatform, og det er blandt årsagerne til, at it-budgettet kun udgør omkring 15 procent af det samlede omkostningsbudget.
Ensartetheden tæller også for fordelingen af udgifter mellem vedligehold og nyudvikling. Danske Bank bruger 43 procent af it-budgettet til nyudvikling, mens mange andre nordeuropæiske lande kun har omkring 30 procent tilbage, når vedligeholdelsesopgaverne er klaret.

Nordea holder tal om it-budgettets størrelse og brugen af it-budgettet tæt ind til kroppen.
I begge banker er der imidlertid enighed om, at det ikke er it, der giver de største besparelser. De fås ved at strømline forretningsprocesser og produkter på tværs af banker.
Vicedirektør i Danske Bank, Peter Schleidt oplyste således, at ud af de 2,2 mia. kroner, som Danske Bank sparede på at få BG Bank integreret, kunne kun den ene milliard henføres til it-besparelser. Resten kom fra processiden.
Peter Lybecker, der tidligere stod med ansvaret for hele det danske filialnet, tog hul på strømliningen af processerne og en tæt kobling mellem forretning og it i Danmark for flere år siden. For over et år siden kunne han derfor aflevere en plan - en road map - for, hvorledes de nødvendige aktiviteter kunne gennemføres. Det arbejde ligger nu til grund for bestræbelserne i hele Norden.
Lybecker kalder målet for Lean Banking. En effektiv forretningsmodel, hvor al overflødigt fedt og bureaukrati er skåret bort.

Billedtekst:
sparepenge Ifølge vicedirektør Peter Trier Schleidt, Danske Bank, kunne kun en milliard af de i alt 2,2 mia. kroner, som banken sparede på at få BG Bank integreret, henføres til it-besparelser.

Billedtekst:
ændret organisation Nordea ændrede i 2005 den del af organisationen, hvor it er forankret. Direktør Peter Lybecker (billedet) står som ansvarlig for den del af divisionen Group Processing and Technology, hvor forretningen afgør, hvad der it-mæssigt er behov for. Koncernen nye it-direktør Magnus Norrström har ansvaret for at sikre, at de ønskede it-systemer udvikles på rette måder. Foto: Søren Wesseltoft

Boks:
Fravalg af Big Bang
Både Danske Bank og Nordea har fravalgt, hvad der kan kaldes en Big Bang-strategi. I stedet for at gennemføre skiftet til ny teknologi på én gang, sker skiftet skridt for skridt.
Det kan lade sig gøre via teknologi, der hører den til den serviceorienterede arkitektur (SOA). Gamle programmer moderniseres gennem at gøre det muligt for dem at trække på splinternye SOA-baserede tjenester og komponenter. Integrationen er enklere end i den gamle verden, hvor rettelser og integration af nye systemer var særdeles ressourcekrævende.
Den nye arkitektur giver flere fordele. Helt nye, større applikationer kan rela-tivt let skabes ved at "knappe" eksisterende SOA-baserede komponenter sammen, hvor disse slår til. Så skal der mindre nyudvikling til.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere