Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. november 2005.
I de sidste 14 dage har EPJ-aben pisket rundt fra skulder til skulder, men lægerne er gået fri, og det undrer mig.
Amtspolitikerne og deres embedsmænd klandres for at spilde milliarder af kroner ved hver især at ville opfinde den ideelle elektroniske patientjournal. Og for, at disse EPJ-systemer ikke kan tale sammen over amtsgrænser. De klandres også for, at projekterne er slemt forsinket og overskrider budgetterne.
Sundhedsstyrelsen klandres for ikke at have grebet ind i tide, og det samme bebrejdes sundhedsministeren.
Lægerne klandres ikke, men er der overhovedet nogen aktør i denne sag, der har svigtet ansvaret over for patienter og samfund mere end lægerne?
Hvorfor er det nu, at danske amter spilder en pæn del af de milliarder, som der er så rigeligt brug for til strålekanoner og anden hjælp til patienterne?
Vil-selv-strategien repræsenterer næppe amtspolitikerens hede drøm om at sætte sig et monument for eftertiden. På det punkt fænger flotte, nye amtsgårde nok bedre. Strategien er næppe heller embedsværkets drøm, for den går som bekendt ud på aldrig at begå fejl. Alligevel er det netop disse grupper, der klandres for miseren. Det er sandt, at de har ansvaret for, at EPJ-millionerne bevilges. Men tænk på, de krav de mødes med fra lægelig side.
Læger er herostratisk berømte for at vide bedst, men desværre hver især, selv når det gælder en blindtarm. På tværs af lægelige discipliner står det tilmed værre til med den indbyrdes faglige respekt, og værst på tværs af sygehuse.
- Læger gider sgu' ikke læse, hvad læger på andre sygehuse har noteret tidligere om patienten. Derfor har krav om standarder for udveksling af patientjournaler ikke stået højt på dagsordenen, hørte jeg forleden fra en desilllusioneret it-kyndig, der bevæger sig i de kredse.
Hvorvidt hans kynisme er overdrevet eller ej, ved jeg ikke, men amterne har begået en elementær fejl, som det har kostet dyrt at få rettet nogenlunde op på efterfølgende.
Til problemerne bidrager, at læger - lige som alle andre, der i embeds medfør sjældent modsiges - nærer en stor uvilje mod forandringer. Oveni kommer, at mange sygehuslæger er indædte modstandere af sammenlignende kvalitetsmålinger til styringsformål.
- Der er jo ikke tale om en pølsefabrik, lyder den fnysende afvisning.
Naturligvis argumenterer jeg ikke for at smide lægerne ud af arbejdet med kravsspecifikationerne, men de fik for let spil.
Modspil kræver også hår på brystet, når man risikerer at blive mødt med truslen om lig på bordet, alias "vi læger vil ikke længere kunne stå inde for behandlingen, hvis ....".
Virker "liget" ikke, præsenterer lægerne blot ventelisterne med det store politiske fokus som næste argument.
I forvejen har politikere og embedsmænd desværre sjældent haft en heldig hånd med store it-projekter. Engagementet har manglet og derfor også en vis elementær viden om muligheder og risici ved it. I spidsen for projekterne satte man typisk en vatpik m/k, der ikke turde trække de nødvendige streger i sandet. (Læs rapport fra Teknologirådet om årsager til offentlige it-skandaler).
Som jeg ser det, kunne vi imidlertid for længst have fået en basal EPJ-dækning af samtlige sygehussenge. Danmark havde forudsætningerne derfor.
Kommunedata (nu KMD) havde en sygehusdivision. Den stod bag udviklingen af et administrativt system med fokus på patienterne - Det grønne System. Lægejournalen og medicineringen var ikke med, men den brede brug af systemet gjorde Danmark til et foregangsland inden for sygehus-it.
Næste generation "Det røde System" kom sent. Måske var det "Grønne" for god en malkeko for Kommunedata. Måske var ønskelisterne fra læger, embedsmænd og politikere for lange og indbyrdes modstridende.
Jeg ved ikke, hvorfor Kommunedata aldrig kom med Danmarks EPJ-system version 1.0. Koncernen var stenrig, og Amtsrådsforeningen (ARF) var medejer. Men ARF købte sygehusdelen ud af KMD. Ved videresalget til CSC talte ARF meget om det fremtidige samarbejde, men tilsyneladende var det blot millionerne for salget, som ARF var ude efter.
Amterne gav sig i hvert fald i kast med et utal af ovenud ambitiøse EPJ-projekter, stort set uden om CSC med alle udviklerne på sygehusfronten.
Amterne rullede tiden 30 år tilbage - til den gang, alle ville selv. Tidsmæssigt skete det samtidig med, at det private erhvervsliv opgav "vil selv" for i stedet at satse på standardsystemer. Og samtidig med, at koncerner som Danske Bank vred sig 180 grader og fandt ud af de bedst mulige it-støttede processer på tværs af banker, filialer og arbejdsområder.
Hvorfor døde samarbejdet mon om fremtidens sygehus-it?
Hvorfor gik ARF ikke i banken "efter klokken 3" for at lære noget? Hvorfor fik lægerne aldrig aldrig besøgt pølsefabrikken?
Jeg ser dog positivt på fremtiden for EPJ, for der vil ske store ting, når de unge læger, der er vokset op med it, overtager magten. De vil blive mindst lige så frustrerede over den manglende brug af it-støtte i sygehusets hverdag, som vi andre er, når vi bliver afhængige af det hvidkitlede univers.
