Storage-distributør med vokseværk

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. september 2005.


dygtigste distributør 
Skarpt fokus på server, storage og software har de seneste to år givet it-distributøren Magirus Nordic så meget vind i sejlene, at omsætning er tredoblet.

Danske virksomheders stigende appetit efter produkter, som kan hjælpe dem med at holde styr på hastigt voksende informationsmængder, står direkte at aflæse på it-distributøren Magirus Nordics toplinje. I løbet af de seneste to år har Magirus - som har specialiseret sig i at distribuere storage, servere og software - tredoblet omsætningen. Alene i det seneste regnskabsår steg omsætningen i Danmark fra 150 millioner kroner til 235 millioner kroner.
- Vi er gået fra at være en ren Unix produktforretning til distributør af high-end server og storage. Samtidig har vi fokuseret på software som en vigtig komponent i løsningsalget, og det har givet pote, siger Ole Eklund, administrerende direktør for Magirus Nordic.
Det ændrede fokus slår ikke blot igennem på toplinjen, da selskabet i det seneste regnskabsår også tjente en halv million kroner mere end året før. Tilsammen betyder det, at selskabet giver de øvrige it-distributører på det danske marked baghjul og løber med prisen som Danmarks dygtigste distributør.
ekspansion
De positive takter på markedet har fået selskabet til at følge en aggressiv ekspansionsstrategi, som i efteråret 2004 fik Magirus til at åbne kontor i Sverige. Næste skridt kom den 1. april i år, hvor selskabet købte storage-distributøren Exello og flyttede de 16 medarbejdere over til Magirus.
- Købet af Exello er et vigtigt strategisk skridt, da vi nu har øget vores kompetencer inden for storage, blandt andet EMC's produkter, siger Ole Eklund.
Ifølge Ole Eklund er den ekspertise nødvendig, da distributøren i de næste år vil forsøge at styrke forhandlernes kompetencer inden for levering af server- og storageløsninger til små- og mellemstore virksomheder. Et marked, som ifølge direktøren, rummer et stort og hidtil uudnyttet potentiale.
- Vi øger kapaciteten inden for træning og uddannelse af forhandlerkanalen, så de kan trække på os, når de skal skabe storage-løsninger til de små- og mellemstore virksomheder, siger Ole Eklund.
Et andet vigtigt led i den ambition er, at Magirus er blevet godkendt af IBM til at oprette et servicecenter - et såkaldt Total Storage Solutions Center - hvor forhandlerne kan modtage undervisning og hente inspiration til salg af IBM's storageprodukter.
- Det er endnu et led i vores ambition om at klæde forhandlerne bedre på, når de skal ud at sælge storage-løsninger til de små- og mellemstore virksomheder, siger Ole Eklund.
Magirus' opkøb af Exello og etableringen af et Total Storage Solutions Center betyder også, at pladsen er blevet for trang på virksomhedens adresse på Vadstrupvej i Bagsværd.
- Vi har nærmest siddet på skødet af hinanden, siden vi flyttede sammen med de tidligere Exello-folk i april, så vi glæder os meget til november, hvor vi flytter ind i nye lokaler i Herlev, siger Ole Eklund.
De nye lokaler er i øvrigt - meget passende - tre gange så store som de gamle.

Billedtekst:
- Vi har siddet på lårene af hinanden siden opkøbet, så det bliver godt at komme ud til de nye lokaler, siger Ole Eklund, administrerende direktør for Magirus Nordic. Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere