Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. september 2005.
Softwareselskaberne på den danske it-scene kan for andet år i træk prale af solid vækst og øget indtjening. Specielt leverandører af branchesoftware har gyldne tider.
Der er langt mellem danske softwarehuse, som udvikler en såkaldt killerapplikation, der går sin sejrsgang verden over. Alligevel lever softwarefirmaer i Danmark i bedste velgående. Langt størsteparten af de 82 softwareselskaber, som deltager i Top 100-undersøgelsen, kan bryste sig af vækst og god økonomi.
Ifølge softwarefirmaernes seneste årsregnskaber sælger de både flere varer og tjener flere penge end året før. Selskabernes samlede omsætning røg i vejret med knap 900 millioner kroner, mens bundlinjen blev forbedret med over en lille milliard kroner. (Se skema)
Størst fremgang har softwarefirmaer med speciale i at udvikle og sælge software til specifikke brancher, såsom SimCorp (finansielle virksomheder), TIA Technology (forsikringsbranchen) og SaxoTech (forlagsbranchen).
Der er også fremgang at spore i de øvrige tre branchesegmenter (basissoftware, forretningssoftware og ERP). I fjor var virksomhederne i kategorien forretningssoftware familiens sorte får, da de samlet kom ud med et minus på 28,7 millioner kroner. Den udvikling er vendt, og virksomhederne i kategorien, der blandt andre inkluderer Creuna, SuperOffice og SAS Institute, har i det seneste regnskabsår samlet tjent 39 millioner kroner.
Mestre i overskud
Softwarefirmaerne gør sig også positivt bemærket på et andet område af Top 100-undersøgelsen. Seks ud af de ti danske it-virksomheder med den største overskudsgrad - et nøgletal, der afslører, hvor dygtig virksomheden er til at udnytte markedet - er softwarefirmaer. ERP-selskabet Microsoft Business Solutions indtager en andenplads, mens softwareselskaber som Danware, Computer Associates og Edlund også er i Top 10.
Softwarevirksomhedernes gode resultater giver ikke nødvendigvis et retvisende billede af, hvordan det danske softwaremarked udvikler sig. I sidste års Top 100-undersøgelse klarede de danske softwarefirmaer sig flot, på trods af, at det danske softwaremarked ifølge blandt andre analysevirksomheden IDC var præget af stilstand.
En del af forklaringen på misforholdet mellem markedsudviklingen og de danske softwarefirmaers pæne resultater er, at en del af virksomhedernes produkter sælges uden for landets grænser.
En opgørelse fra Videnskabsministeriet viser, at danske it-virksomheder i 2003 eksporterede varer for 36 milliarder kroner. Heraf udgjorde software godt 2,7 milliarder kroner. Danske softwarefirmaer omsatte samme år for 42,6 milliarder kroner, så eksportandelen er altså cirka syv procent.
fremgang for hjemmemarked
De danske softwarevirksomheder kan se frem til at hente flere penge på hjemmemarkedet. Ifølge IDC voksede markedet i 2004 med fem procent mod en tilbagegang på en procent i 2003 (markedet er her defineret som danske virksomheders betaling for softwarelicenser og vedligehold).
Markedet er først og fremmest drevet af software på infrastruktur-området, hvor danske virksomheder arbejder intenst med at forbedre styringen og automatisering af infrastrukturen.
- Der var tre områder med vækst over ti procent: Værktøjer til administration af netværk og systemer, administration af datalagring og sikkerhedssoftware, siger Per Andersen, administrerende direktør for IDC.
I det hele taget er forbedret informationshåndtering i centrum i øjeblikket ifølge IDC. Det smitter af på områder som markedet for databaser, business intelligence og analytiske applikationer, der alle havde pæne vækstprocenter i 2004.
- Udviklingen inden for løsninger var ikke så markant i 2004 med en vækst på kun fire pct. Både markedet for "supply chain management" og operationelle applikationer havde en skuffende udvikling i 2004, mens økonomisystemerne klarede sig lidt bedre, siger Per Andersen.
Blandt leverandørerne klarede de store sig generelt godt. Både IBM, SAP, Oracle og Microsoft kunne notere pæn fremgang, og det betød, at deres samlede markedsandel voksede til 42 pct. af det danske marked.
