Tilbage i topform

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. september 2005.


Den danske it-branche er tilbage på vækstsporet efter en række sløje år. Mangel på medarbejdere truer.

Den danske it-branche har vendt ryggen til den krise, der har præget branchen siden begyndelsen af årtusindet. Det viser årets Computerworlds Top 100-undersøgelse, hvor vi har haft regnskabstal fra mere end 300 danske it-selskaber under luppen.
Undersøgelsen viser, at både omsætning, overskud og antallet af medarbejdere stiger i den danske it-branche. Og tendensen er klar: Det er specialisterne, der klarer sig bedst i øjeblikket. Den største fremgang findes blandt firmaer med speciale i at udvikle software til få, målrettede brancher. Det gælder for eksempel SimCorp og TIA Technology.

Tendensen giver sig også udslag blandt it-branchens købmænd, hvor specialiserede distributører som Magirus Nordic og Dangaard Telecom klarer sig flot, mens distributører med et meget bredt produktsortiment kæmper for at overleve.
Tendensen kan også spores på markedet for it-services, hvor virksomheder med mange produkter på hylderne, eksempelvis Ementor, Capgemini og Accenture, langt fra leverer imponerende resultater. Det gør derimod blandt andre Netcompany, som har specialiseret sig i administrative it-løsninger baseret på Microsoft.NET og J2EE.
En anden markant tendens i årets Top 100-undersøgelse er, at der bliver kamp om at tiltrække dygtige medarbejdere i de næste par år.
- I takt med, at vækstforventningerne stiger, stiger behovet for medarbejdere også. I slutningen af halvfemserne havde branchen ry for meget høje lønninger og fantastiske arbejdsbetingelser. Nu kæmper dele af it-branchen med et mindre attraktivt image, der muligvis kan få de gode hoveder til at søge mod andre dele af erhvervslivet, siger Kim Gerner, partner og leder af Deloittes division for Teknologi, Medier og Tele.

Billedtekst:
ProData Consult med Carsten Lindskog i spidsen blev hyldet som årets dygtigste it-virksomhed foran flere hundrede kolleger fra branchen, som deltog i årets Computerworld Top 100-kåring i København i onsdags. Fotos: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere