Derfor crasher lufthavne og it-systemer:Opdatering fra Crowdstrike har ramt Microsofts systemer i hele verden

Sandheden råt for usødet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. september 2005.

Per Kjersgaard og Henrik Trepka er nyudnævnte it-chefer hos henholdsvis ATP og ISS. De fortæller om deres største succeser, vigtigste udfordringer og ambitioner for fremtiden.

med om bord Per Kjersgaard forader Novo Nordisk for at prøve kræfter med ATP.

1 Vil du betegne dig selv som den fødte leder?
Nej, jeg vil ikke betegne mig som værende den fødte leder, da jeg ikke mener, man fødes til noget sådant. Derimod kan man yde sit bedste og lade det være op til andre at bedømme, hvor god man er. Samtidig har jeg måske altid været bedst - eller kald det heldigst til - at være omgivet af de rigtige og dygtige mennesker. Og med det kan man nå ufatteligt langt.

2 Hvorfor valgte du at skifte fra Novo Nordisk til ATP?
Lad det være sagt med det samme: Novo Nordisk er en fantastisk arbejdsplads, men jeg har været der i 15 år. Jeg har været heldig og har haft en masse spændende og forskellige stillinger, men stadigvæk inden for den samme organisation med samme kultur, mennesker og værdier. Pludselig vågner man en dag og indser, at nu kører toget altså, og det er op til en selv, om man vil være med om bord eller ej. Det faldt sammen med tilbuddet fra ATP.

3 Hvem er dine nærmeste sparringspartnere?
Set over hele livsforløbet er det min familie - initialt min kone, men med tiden - efterhånden som vores børn er blevet ældre - har jeg erfaret, at de også bidrager med en masse uundværlig kritik. Det er ofte fra hjemmefronten, man får sandheden serveret og gerne råt for usødet. Ubevidst og bevidst gør de dig opmærksom på sider af dig selv, som ingen andre kan - eller tør - sætte ord på. Det er en kæmpe fordel at kunne omsætte det til noget positivt og konstruktivt. På arbejde får jeg også en masse sparring og input, primært fra lederne af de andre sektioner og områder her i ATP.

4 Hvad bliver dine største it-udfordringer i det næste halve år?
ATP er i gang med et større projekt, der hedder NAFS, som er en markant omlægning af vores forretningsgange, understøttet af nye it-systemer. Det bliver den største udfordring, jeg kommer til at stå over for i de kommende år.

5 Hvad vil du gerne opnå it-mæssigt inden for det næste år?
Mit konkrete mål er at gøre it-organisationen til en "trusted partner" samt at gøre den kendt som den bedste inden for forsikrings- og pensionsverdenen. Det betyder, at vi leverer de løsninger, vi har lovet, og at de samtidig lever op til en god kvalitet.

6 Hvordan er din ledelsesstil?
Uformel og åben. Jeg siger tingene meget direkte og forventer det samme fra mit
team. Samtidig blander jeg mig ikke i andres arbejde og går meget ind for, at mine medarbejdere selv tager ansvar. Opstår der problemer, forventer jeg, at folk kommer til mig med det samme. Det er også det forhold, jeg personligt ønsker at have til min chef.

7 Hvad har været dine største succeser i det seneste år?
De to bedste oplevelser i min karriere har begge været hos Novo Nordisk - jeg har jo kun været hos ATP i tre uger. Største succes var, hvor jeg som projektleder var med til at implementere SAP globalt i cirka 45 lande. Den anden var som chef for Business IT, hvor vi blev anerkendt som en værdig partner for forretningen i Novo Nordisk. Vi programmerede ikke, men havde forretningsanalytikere og projektlederprofiler inde, som hjalp os med at implementere forretningssystemerne.

Boks:
per kjersgaard
• Stilling: ny it-direktør i ATP
• Uddannelsesmæssig baggrund: civilingeniør
• Foretrukne websites: Intra-webbet, Computerworld Online og nyhedsmedierne generelt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere