Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. maj 2005.
Sidst, min fantasi tog magten, var i begyndelsen af maj. Sværme af centimeterlange, ækle insekter med kroppe, der skinnede som sort metal, fik mig næsten til at tro, at jeg var vidne til "den mørke side" af nanoteknologiens muligheder.
Sværmene havde hærget det lille samfund på Samsø, hvor jeg har mit fristed, i over en uge. Alle spurgte vi hinanden, om hvad det uhyggelige insekt var for ét. Ingen anede det. Ingen af os havde nogensinde set det før. Insektet stak os ikke, men det var overalt, og det var slemt nok.
De fleste af os har hørt, at at Danmark er det perfekte testland for ny teknologi, fordi vi er så kloge og bruger så meget teknologi. Derfor er det jo også logisk at formode, at også nanoteknologi prøves i det fri her.
- Insekterne registrerede alt om vores reaktion tilbage til onde kræfter, sagde jeg til naboerne, der smilende rystede på hovedet af mig.
Og jeg fortsatte blot:
- Men en dag slipper terroristerne millioner af insekter løs. Disse insekter injicerer den sorte pest i anden potens, og de angrebne lande sættes derfor ud af spillet.
Efter nogle dage trak en gammel dame dog tæppet væk under mine fantasier.
- Det er sandsynligvis rovfluer. De kan i hvert fald minde om dem, sagde hun efter opslag i et værk om insekter.
Tilbage i storbyen gik jeg på nettet, men for en gangs skyld var resultatet magert. Ganske få hits på "rovfluer", men rovfluens latinske navn, Machimus Cingulatus, bragte mig videre.
Fluen har tilnavnet Assasin Fly. Morderfluen. På vingerne angriber den bier. Fluen injicerede et stof, der gør biens indre organer flydende, og derefter udsuger fluen bien og efterlader en tom skal! Insektet var en dræbermaskine, men altså naturens egen.
For mig er lykken ved mit alt for fantasifulde sind, at jeg bliver så nysgerrig, at jeg bliver nødt til at blive klogere. Selvfølgelig har jeg løbende læst om nanoteknologi.
Lige fra spådommene om, at en dag vil mindre-end-bittesmå robotter rejse rundt i vores kroppe og slå cancerceller ihjel, over udendørsmaling med solceller i til fly-vinger, der i luften tilpasser sig vinden for at opnå optimal bærekraft og fart. Og så til alskens krigsudstyr.
Den, der i forvejen er kyndig på nanoteknologi, behøver ikke læse videre, idet resten af klummen sandsynligvis vil fremstå som de rene banaliteter. Men da jeg gennemtrævlede publikationer og internettet blev jeg især begejstret for de websider om emnet, som Danmarks Tekniske Universitet har på adressen www.sciencesite.dtu.dk/nano/Intro/intro.htm.
For en nogenlunde habil trekvarthjerne som jeg, er DTU's websted om nanoteknologi en sand gave, der tilskynder større flyvehøjde for tankerne om fremtiden.
Websiderne forklarer selvfølgelig nanobegrebet (nano betyder dværg på græsk). En nanometer er en millardedel af en meter. Til sammenligning nævnes, at bredden på et menneskehår er cirka 80 mikrometer. Det er 80.000 gange mere end en nanometer.
Nanoteknologi handler om, at det er blevet muligt at bygge med verdens mindste byggesten, atomer - som var de legoklodser. Og vi kan først og fremmest takke tre IBM-forskere for det.
Første gennembrud skete i 1982, hvor to fysikere, Binnig og Rohrer fra IBM's forskningscenter i Zürich, kunne fremvise de allerførste billeder af de enkelte atomer i en overflade. De havde opfundet et nyt mikroskop - Scanning Tunneling Microscope - til formålet.
Otte år efter lykkedes det for en anden forsker, Don Eiler fra IBM's forskningscenter i Almadeen i Californien, at få udvidet mikroskopets funktioner til også at flytte rundt på atomer.
Dermed kan alt i denne verden bygges - i hvert fald i teorien. På DTU-stedet kan man læse om supermolekyler til medicintransport i kroppen, om nanocomputere og superpotente ledninger i plastik. Der fortælles også om fremtidens "atomfabrikker", der vil kunne producere alt fra en kop kaffe til nanorobot.
Læs også om forskeren Anja Boisens arbejde med at lave "molekylevægten". Den danske forsker arbejder med lille dims, der har potentiale til at erstatte masser af hundedyre og tidskrævende laboratorieprocesser i sundhedssektoren.
Hatten af for IBM. Og hatten af for alle de forskere over hele verden, som udforsker de nye muligheder. Und dig selv nogle timer i nanoteknologiens verden. Den er lige til at blive høj på.
