Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. april 2005.
IPtronics er på vej mod et internationalt gennembrud med skræddersyede højhastighedschips. Selskabet har underskrevet en udviklingsaftale med en stor japansk elektronikproducent, som i 2008 kan bringe selskabets omsætning op på en halv milliard kroner.
Den lille, højteknologiske Roskilde-virksomhed IPtronics står ifølge selskabets administrerende direktør, Niels Finseth, foran et internationalt gennembrud. IPtronics har netop underskrevet en udviklingskontrakt med et stort japansk elektronikfirma, der betyder, at IPtronics i 2008 vil sælge højhastighedschips for et trecifret millionbeløb. Han ønsker ikke at sætte navn på den japanske elektronikkæmpe.
- Meget kan naturligvis gå galt endnu, da vi stadig er i udviklingsfasen, men jeg mener absolut, at en omsætning på en halv milliard kroner om tre år er realistisk, siger han.
Niels Finseth stiftede firmaet i 2003 sammen med to ingeniører fra Danmarks chip-succes Giga, som mikroprocessorgiganten Intel i 2000 købte for 9,4 milliarder kroner for at få fingre i firmaets lynhurtige netværksprocessorer.
- Vi var alle en del af Giga-teamet. Da Intel købte virksomheden gik lidt af charmen af foretagendet, og alt blev for stort efter vores smag, så vi blev enige om at prøve at stå på egne ben, siger Niels Finseth.
Det kostede iværksætterne nogle knubs, da dets første forsøg udi iværksætterkunsten langt fra blev nogen succes.
- Det var en god ide og et godt produkt, men vi havde svært ved at finde kunder, og vi blev trætte af at jagte investorer. Det tog tid fra det sjove og vigtige: At udvikle og sælge højhastighedschips, siger han.
Derfor blev iværksætterne enige om at begynde forfra og etablere IPtronics. Det skete i 2003 og næsten fra begyndelsen var der bid.
- Vi vendte tilbage til den tanke, der også var en vigtig del af forklaringen bag Gigas succes, nemlig kundefokus. Vi tog ud til potentielle kunder, og fortalte hvem vi var, hvad vi kunne, og spurgte dem, hvad de havde brug for, fortæller Finseth.
Han mener, at der findes for mange dygtige iværksættere i dag, som har et alt for teknologisk fokus, og derfor glemmer at finde frem til potentielle kunder, inden de går i gang med udviklingen.
Foreløbig har IPtronics strategi blandt andet givet pote hos ingen ringere end CERN - Organisation Européenne pour la Recherche Nucléaire - hvor IPtronics har skræddersyet nogle af de højhastighedschips, som sørger for, at atomforskerne får brugbare data ud af organisationens enorme partikelaccelerator, som strækker sig 27 kilometer under de franske og schweiziske alper.
- Det er jo langt fra den værste referencekunde at kunde prale af, siger Niels Finseth, som fortæller, at CERN var Roskilde-selskabets første kunde.
IPtronics har på trods af de lyse fremtidsudsigter ikke planer om at hyre en masse nye medarbejdere og flytte til et stort domicil på en prangede adresse.
- Vi er lige flyttet til Roskilde, og er så småt begyndt at se os omkring efter et par medarbejdere, men på trods af den store omsætning bliver der ikke tale om, at vi skal have hundredvis af medarbejdere, siger han.
Han fortæller, at IPtronics har indgået et nært samarbejde med en af verdens største chip-producenter, STMicroelectronics (STM), som betyder, at IPtronics altid kan producere i de volumener, som store kunder efterspørger.
- Det giver os de nødvendige muskler. Hvis en stor kundeskal bruge 100.000 chips inden månedens udgang, kan vi levere dem, takket være STM-samarbejdet, siger Finseth.
Det eneste, som foregår i Danmark er chipudviklingen. Chippene bliver fremstillet i USA, hvor det er billigst, og skåret i Fjernøsten, hvorfra de bliver leveret direkte til modtagerlandene.
Ifølge Eivind Johansen fra konsulentfirmaet 10i10, der også er bestyrelsesformand for IPtronics, følger selskabet den linie, som gav Giga succes i 1990'erne.
- IPtronics forsøger ligesom Giga at kombinere god ingeniørkunst med et meget stærkt kundefokus, hvilket er noget af det, jeg blandt andet rejser rundt og vejleder iværksættere landet over om at gøre, siger han.
Han vurderer, at IPtronics store drømme langtfra er urealistiske, og at selskabet er endnu et eksempel på, at danske virksomheder med specialviden inden for fiberoptik og kommunikation kan slå igennem internationalt.
- Det stærke udgangspunkt skal vi pleje og styrke, men det altafgørende er, at nye virksomheder får kombineret den tunge viden med tanken om, at kunden er kejser, hvis vi skal opleve flere danske erhvervssucceser i Giga-klassen, siger han.
Boks:
Satser på digital teknologi
med analog ydelse
IPtronics har specialiseret sig i at fremstille højhastigheds chips i digital teknologi med en meget høj analoge ydelse, som anvendes til at transportere de stigende datamængder i hurtige computere og datanetværk. For at opnå den høje hastighed satser IPtronics på en ny højhastigheds teknologi kaldet IPort.
IPort skal bruges som indput/output kredsløb i store computer chips, hvor store datamængder skal flyttes ind og ud af eksempelvis en computer. Normalt kræver sådanne højhastigheds kredsløb anvendelse af et skræddersyet analogt kredsløb som er både svært at udvikle og dyrt at fremstille. Med IPort bygges der bro mellem den digitale og analoge verden, så man kan udnytte de høje hastigheder, som analoge kredsløb tilbyder samtidig med at IPort kan fremstilles i den meget billigere digitale teknologi.
Ifølge IPtronics kører IPort kredsløb med hastigheder på op til 80 procent af rendyrkede analoge chip-design, hvilket stadig gør IPort kredskøb otte gange hurtigtere end de idag anvendte digitale kredsløb. Samtidig har IPort teknologien den fordel, at strømforbruget mindskes markant. Som vist på illustration falder det gennemsnitlige strømforbrug med 35 procent, når chippen forsynes med IPort teknologi sammenlignet med standardkredsløb.
Billedtekst:
vokseværk - Vi er så småt begyndt at se os omkring efter et par medarbejdere, men der bliver ikke tale om, at vi skal have hundredvis af medarbejdere, siger Niels Finseth, der sammen med to kolleger fra Giga stiftede IPtronics i 2003.
Foto: Torben Klint
