Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. april 2005.
Danmark stavnsbindes. Microsoft, der jo er dømt for at misbruge sin monopolagtige stilling, er ved at gøre Danmark til sit eget lille smørhul. Til sit udstillingsvindue. Den amerikanske softwaregigant er nemlig alt for meget inde i varmen hos den danske regering, i Videnskabsministeriet og alskens andre vigtige steder!
Budskaber som disse har vi allerede set på tryk, men dog uden klar afsender. Vi læser, at Microsoft er storleverandør af medlemmer til regeringens råd og udvalg. At Anders Fogh Rasmussen lader sig koste rundt i manegen af Bill Gates.
Vi læser, at statens mediehus, DR, tvinger os til at bruge Windows Media Player. At også andre offentlige institutioner tvinger os over i Windows-universet. Lægger man øret til vandrøret, hører man langt alvorligere ting om en overhængende risiko for, at den offentlige sektor stavnsbindes til Microsoft.Alligevel er der noget, som afholder mig selv fra at fælde en skråsikker dom, og årsagen dertil er, at jeg er tudsegammel.
Jeg husker derfor de mange årtier, hvor det alene var IBM, der var storleverandør af medlemmer til råd og udvalg. Hvor IBM var danmarksmester i at tage politikerne og deres tjenere ved hånd, ånd og gane og "forføre" dem i ind- og udland.
Jeg husker, dengang jeg selv som udvikler hos NCR var med til at binde kunder til vores hardware. Dengang vi alle gjorde det, hvad enten vi hed Honeywell Bull, Unisys, Digital, Hewlett-Packard, IBM eller Regnecentralen.
Jeg husker, hvor lettede it-cheferne blev, da de fik mulighed for at bryde bindingerne. Da de facto-standarden "Wintel" begyndte at tegne sig. Den blev skabt af Microsoft og chipgiganten Intel og resulterede i, at priser på både hardware og software raslede ned.
Alskens it-selskaber måtte nemlig konkurrere indbyrdes om at udvikle produkter til platformen, som it-cheferne tog til sig. Og oveni kom fordelen ved, at der skulle bygges færre af de dyre "broer" mellem inkompatible systemer.
Derfor mener jeg ikke, at alting var bedre "i gamle dage", men måske er alderen med til at skygge for udsynet til en bedre fremtid.
Jeg har aldrig rigtigt fået
open source-verdenen under huden - en verden, der i stigende grad fremhæves som et realistisk alternativ.
Jeg er usikker på, hvorvidt et skift til styresystemet Linux, kontorpakken Open Office og open source-forretningsapplikationer med videre repræsenterer et lige så stort fremskridt for it-cheferne, deres pengepung og brugerne, som overgangen til Windows-platformen gjorde. Og jeg fornemmer, at de fleste it-chefer deler min tvivl.
På kort sigt er et komplet skift i hvert fald urealistisk for mange. For eksempel er der ikke et tilstrækkeligt udbud af applikationer og systemadministrationsværktøjer i den verden. Men pletvise udskiftninger er på sin plads. Tag blot den gratis Apache-server, der står for internetkontakten. Den it-ansvarlige, der ikke ser på det regnestykke, er nok lidt retarderet it-udviklingsmæssigt.
På langt sigt? Der er ingen tvivl om, at en reel konkurrence vil være til fordel for alle undtagen Microsoft. En af de afgørende betingelserne for, at det kan lade sig gøre, er også til stede: Kvantitet hvad angår satsning. Med Microsoft som den fælles ydre fjende, har firmaer som IBM, Oracle, Computer Associates, Hewlett-Packard, Novell, SAP og Sun Microsystems alle sat open source på dagsordenen.
For mig er en sådan enighed en ren fryd at se - uanset om it-selskaberne måske blot gør en dyd af nødvendigheden. Jeg har nemlig aldrig tidligere set så mange fra it-branchen kæmpe for det samme.
Hvad alle frygter er imidlertid, at toget er kørt, inden den åbne verden er et realistisk alternativ. Deraf kommer støjen, som vi hører nu.
Hvad hvis limen i hele det offentliges infrastruktur allerede da er Microsofts Active Directory, som styrer ressourcer og rettigheder på kryds og på tværs af myndigheder? Arkitekturen er lukket - ikke en standard.
Hvad nu hvis DR har afsluttet års arbejde i at lægge familien Danmarks kollektive hukommelse - tv-programmerne - over på lukket Microsoft-format?
Hvad nu, hvis Microsoft med et pennestrøg ændrer sin "åbne" XML-process, som det offentlige skal bruge til informationsudveksling indbyrdes og ud af huset? (XML er godt nok en åben standard, men Microsofts implementering rummer hemmelige elementer).
Hvad nu hvis...
Listen er lang, men kan sammenfattes på denne måde. Hvad nu hvis patienten Danmark skal have udskiftet både skelet, muskler og nervebaner for at blive 30 procent mere rask og rørig? Så rækker den offentlige pengepung nok kun til en rollator.
Fortsættes i Computerworld den 21. april
