Masser af nye 3G-telefoner

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. april 2005.


Hvad er 3g
3G er en kombination af forskellige teknologier, som sætter mobiltelefonen i stand til at etablere en højhastighedsforbindelse til internettet. Dermed kan brugeren opnå så stor båndbredde, at man kan køre video, komplekse programmer og videotelefonopkald på telefonen.

Mobilproducenterne sender masser af nye 3G-mobiltelefoner på det danske marked.

Da mobilselskabet 3 i oktober 2003 gik i luften med Danmarks første 3G-netværk, var der langt fra så mange valgmuligheder, når man skulle vælge en 3G-telefon, som når man gik på jagt efter en traditionel mobiltelefon.
Mobilproducenterne har oppet sig siden, og de har på det seneste nærmest bombarderet det danske marked med 3G-mobiltelefon-nyheder i takt med, at det danske 3G-marked er ved at bevæge sig ud af etableringsfasen.
De nye mobiltelefoner er en skøn blanding af mobiler rettet mod private med fokus på MP3-afpillere, kameraer og billedbehandlingsmuligheder.

Andre telefoner er målrettet forretningsmanden, hvor vægten er lagt på blandt andet at kunne hente e-mails ind på telefonen og få adgang til at køre forskellige kontorapplikationer på mobilen.
Et eksempel på denne udvikling er det amerikanske mobilselskab Motorola, som på 3GSM-mobilkonferencen i Cannes tidligere på året præsenterede en 3G-telefon af hver slags (modellerne A1010 op E1120)
- Når det kommer til 3G, vil mange gerne have det hele, selvom de bruger noget mere end andet. Med disse nye modeller kan vi tilbyde en stor portefølje for enhver smag til 3G-brugere, sagde Geg Estell fra Motorola Mobile Devices dengang.
Med andre ord: Mobilproducenterne satser på begge heste, da det endnu er for tidligt at afgøre, om det er erhvervskunderne eller de private brugere, som kommer til at drive 3G-markedet i gang.

Billedtekst:
Sony Ericsson Z800 Med
Z800 kan man synkronisere kalender, kontaktpersoner og andre data med ens pc. Z800 har storage-kapacitet til Java-applikationer, e-mails, videoklip, billeder eller musik, fordi den leveres med en Memory Stick Duo på 64 MB og understøtter Memory Stick PRO Duo op til 1 GB.

Billedtekst:
Nokia 6680 Nokia 6680 er baseret på Series 60 Platform og har quad-band til GSM 900/1800/1900, EDGE og WCDMA-netværk roaming i over 100 lande. Den kom i handelen i marts 2005 og koster cirka 4.000 kroner uden abonnement.

Billedtekst:
Samsung Z300 Indeholder MP3-afspiller og kan fotografere og optage video. Bluetooth, e-mail, USB og ekstern hukommelse. Er aktuel i Norden til juni.

Billedtekst:
Samsung Z500 Den lille klaptelefon måler 91x45x24,5 millimeter og vejer 95 gram. Har indbygget MP3-afspiller, megapixel-kamera og bluetooth, e-mail, USB og ekstern hukommelse. Z500 er aktuel i Norden til juni.

Billedtekst:
Motorola A1010 48 MB intern hukommelse med mulighed for udvidelse til 512 MB. Mulighed for at downloade og redigere i Word, Excel, PowerPoint og PDF.

Billedtekst:
Sony Ericsson K600 K600 indeholder en bred vifte af business-applikationer til at håndtere personlige informationer og synkronisere med pc'en via et USB-kabel.

Billedtekst:
Motorola E1120 Indeholder blandt andet et 3 megapixel kamera med otte gange digital zoom og forstærket fotolys. Der er mulighed for at optage video med 25 billeder pr. sekund.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere