Klodset og langsom bling-bling mobil

Anden udgave af LG's Prada-mobiltelefon disker op med et fem megapixel kamera, et godt tastatur og trykfølsom betjening. Men er den værd at købe? Læs anmeldelsen af LG KF900 Prada her.

Klodset bling-bling mobil

Er du til bling-bling, er du måske også til anden udgave af LG's Prada-mobiltelefon.

Målgruppen for telefonen er i hvert fald ikke brugere med fokus på det indvendige af en mobil, men folk der kan lide at flashe deres telefon.

Prada er en design-mobil, der er kælet ekstra for, og vi kan egentlig godt lide det luksuriøse udseende, der er holdt i sort og sølv.

Når telefonen ligger på bordet, ser den ganske elegant ud, men en del af elegancen forsvinder, når man tager telefonen i hånden.

Nogen letvægter er Prada nemlig ikke (vejer 130 gram), og den ligger ikke særligt godt i en enkelt hånd. Dimensionerne er på 104 x 54 x 16 millimeter.

Indtrykket er altså en telefon, der på afstand tager sig stilet og lækker ud, men som alligevel har et lidt klodset præg, så snart man får fat i den.

Tre tommer skærm

Pradas trykfølsomme egenskaber fungerer nogenlunde problemfrit, men vi savner en stylus til at få den sidste præcision med.

Skærmen er på tre tommer og rummer 240 x 400 pixels. Selvom lysstyrken er skruet helt op, er skærmen en anelse for mørk, og er du, apropos skærmen, bange for fedtfingre, medfølger en klud til at fjerne dem fra displayet.

Kluden er, ligesom det resterende udstyr i pakken, pænt pakket i hver sin lille kasse eller beholder - det går godt i tråd med hele Prada-stilen.

Godt tastatur

Med tiden finder man ud af, at Prada er en anelse langsom, når man navigerer rundt i menuerne, og det er naturligvis ikke så brugervenligt.

Mobilen virker tung at danse med, og vil du besvare en sms hurtigt, så skal du altså have lidt tålmodighed.

Pradas kamera har fem megapixel, autofokus og Schneider-Kreuznach-certificeret optik. Billederne er forholdsvis pæne, men, naturligvis, særligt gode ved optimale forhold udendørs i godt vejr.

I en snæver vending kan kameraet godt bruges som erstatning for et kompaktkamera, men på sigt kommer det alligevel til kort.

Det samme gør videooptagelserne, der ikke er helt så gode som still-billederne. En anelse grynede og med bølgegang skal man ikke forevige brylluppet eller barnedåben med Pradas kamera.

Mangler æ, ø og å

Skal der tastes løs, kan man skyde et QWERTY-tastatur ud, og det virker faktisk rigtig godt. Ser vi bort fra de manglende æ, ø og å-taster, fungerer tasturet glimrende. Der er pænt mellemrum mellem tasterne, og det kører derudaf med at skrive sms'er og så videre.

Standard-hukommelsen er på sølle 64 megabyte, men LG har (i modsætning til i andre af LG's mobiltelefoner) smidt et micro-SD kort på en gigabyte med telefonen. Det giver ikke sindsoprivende meget plads, men er ok.

Prada giver gode internetmuligheder med både Turbo-3G og WiFi forbindelse, men en mangel ved telefonen er dog fraværet af et 3,5 mm. stik til høretelefoner.

LG KF900 er et muligt hit for dem, der synes denne Prada-designstil er for lækker, lækker.

Alle andre vil næppe synes om telefonen, der rummer for mange svagheder i forhold til pris og alternativer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere