SEC Datacom er tilbage på ret kurs

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 14. januar 2005.


It-distributøren SEC Datacom har på papiret tabt 45 procent i omsætning, men er ifølge direktøren på vej mod tidligere tiders
indtjeningsniveau.

Nyt fokus
Distributøren SEC Datacom har i det seneste halve år oplevet en fremgang i omsætning og indtjening på omkring 18 procent.
Halvårsresultatet for anden halvdel af 2004 er et plus på 2,2 millioner kroner før skat.
Fremgangen er en væsentlig ændring af kursen i forhold til de tørre tal i selskabets seneste regnskaber. På papiret har SEC Datacom således tabt 45 procent af omsætningen de seneste tre regnskabsår frem til 2003/2004.
Faldet i omsætningen skyldes dog ikke, at kunderne har vendt selskabet ryggen, pointerer administrerende direktør og indehaver Lars Zinglersen. Derimod har selskabet gradvist skruet ned for aktiviteter og ved årsskiftet sidste år helt aflivet en efterhånden noget vraltende tidligere guldkalv, den internationale afdeling for volumensalg.
- Volumenforretningen har været for nedadgående og under stærkt pres på grund af mange aktører i markedet og faldende priser. Det har vi taget den fulde konsekvens af og helt lukket afdelingen ned, siger Lars Zinglersen.
- Det har været sjovt og givet os en god indtjeningsstøtte i de generelt magre år efter 2000, men nu er det altså slut, og volumensalg er på ingen måde vores hovedforretning, fortsætter direktøren.

Fokus uden fyringer
I stedet har SEC Datacom sat fokus på kerneforretningen; nemlig distribution af hardware og software til løsninger inden for netværk og sikkerhed.
De tidligere medarbejdere, de såkaldte brokere, i den internationale afdeling for volumensalg, har fået job andre steder i selskabet, så det holder de seneste tre års niveau på 28 ansatte.
- Fokus for alle er nu rettet mod de danske forhandlere, og det betaler sig, kan vi se, siger han.
Direktøren forventer, at SEC Datacom til næste år og næste år igen vil være tilbage på virksomhedens normale indtjeningsniveau på mellem tre og fem millioner kroner før skat.
Lars Zinglersen overtog i 2003 hele forretningen, efter at partner Poul Erik Gedde solgte sin andel.
Poul Erik Gedde startede senere samme år Ramexperten og har efterfølgende dannet makkerskab med John Rasmussen, der tidligere kaldte sig John Trolle og stod i spidsen for Memory Card.

Billedtekst:
Lars Zinglersens SEC Datacom har været igennem et drastisk fald i omsætningen og et markant fokusskifte.

Boks:
Årsregnskab
SEC Datacom A/S

Millioner kroner 2003/2004 2002/2003
Bruttoresultat 13,7 19,4
Resultat af primær drift (EBIT) 1,6 6,7
Resultat før skat 1,5 5,5
Resultat 1,0 4,8
Egenkapital 11,9 10,9
Antal ansatte 28 28




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere