Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. august 2004.
Mejetærskere og høstmaskiner i septemberlandskabet er det manifeste symbol på betydningen af det erhverv, der i generationer har sikret landets velstand. Salg af korn- og kødprodukter har i rigt omfang formet landets udvikling og skabt grundlag for vores økonomiske formåen. Det har engang været nationens største arbejdsplads, og er stadig - måske - den største indtjeningskilde i form af eksport. Selv med EU's støttemilliarder har landbruget anno 2004 en betydning, der gør at erhvervet har sit navn som en del af et ministerium: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Det er naturligvis en deroute fra dengang landbruget havde sit helt eget ministerium, og hvor der intet skete politisk, uden at Axelborg og Landbrugsrådet havde været inde over. Men alligevel...
Et andet erhverv, som mange af os håber på kan overtage rollen fra landbruget, har gennem det seneste tiår vokset sig stærk herhjemme, it-erhvervet. Men hvad betyder det? Hvor begynder - og hvor slutter - informationsteknologiens virksomheder? Er det selskaberne i it-branchen? Nej, det er alt for snævert. Et hurtigt kig i Computerworlds specialudgivelse Top 100 fra 2003 afslører, at når man fjerner de amerikanske datterselskaber fra listen over landets 250 største it-virksomheder, er der langt mellem de store eksporteventyr.
Man behøver altså næppe 15 forskere til at holde styr på it-eksport i en ny IT Økonomisk enhed i Videnskabsministeriet, som IT-Brancheforeningen foreslår. Det kan klares med en lommeregner.
Spørgsmålet er centralt. 51 milliarder kroner er tallet, der cirkulerer, når vi taler om it-erhvervets eksport. Der må langt flere og andre typer virksomheder med, hvis vi skal nå det tal. Måske med Tact Audio: Lars Risbo og Niels Anderskouv udviklede i 1997 verdens første digitale forstærker til musikgengivelse og producerer hifi-apparater. Måske GN Resound, der udvikler digitale høreapparater. Bliver vi nødt til at tælle Danfoss og deres højteknologiske produkter med? Og hvad så med svin, der længe har været mærket med RFID-brikker.
Processorer og digitale teknologier indgår i de fleste apparater og udstyr, der kommer fra mangfoldigheden af danske industrivirksomheder. Derfor bliver it-erhverv i stigende omfang lig med industriproduktion i almindelighed. Og derfor kan it-erhvervet ikke gøre sig håb om at få den politiske indflydelse, som landbruget havde.
Der er it i alt omkring os. Det gælder ikke for fødevarer. It er grænseløs og skal ikke tæmmes. Netop derfor er det så vigtigt at fokusere på forskning og udvikling i informationsteknologi i sig selv. For de positive følgeeffekter har så afgørende betydning for alle andre virksomheder. Derfor er det meget glædeligt, at regeringen begunstiger højteknologifonden med tre milliarder kroner i 2005. Også selv om den direkte it-eksport aldrig når landbrugets formåen.
