Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. august 2004.
Danmarks største it-selskab styrkes kraftigt oven på årtiers forlovelsesagtige forhold til kunderne Danske Bank og A.P. Møller-Mærsk
Nyhedsanalyse
A.P. Møller-Mærsk og Danske Bank er kendt for at være "blå" så dybt ind i sjælen, at selv fakta indimellem har måttet vige for forkærlighed. Nu har rederigruppen betroet IBM ikke alene sin drift, men også selve it-udviklingen. Danmarks største bank nøjes med at overdrage it-driften til IBM. Det forretningsmæssige brændstof, som it er især i finanssektoren, slipper banken ikke.
De to danske giganter blev blå for flere årtier siden, dengang dagens sandhed lød: "Ingen it-chef er nogensinde fyret for at vælge IBM".
Lige så længe har man hørt IBM's konkurrenter på især hardwaresiden sukke over de tætte bindinger. I enkelte tilfælde forhindrede bindingerne afsætning af selv teknologi, der - ifølge analytikere - er bedre, til rederiet og til banken. I flere tilfælde forhindrede bindingerne salg af ens, men langt billigere, produkter.
Den store tillid til IBM har lighedspunkter med en forsikringspolice. Ja, man betaler en vis pris for at være sikret. IBM er dygtigt ledet, dygtig teknologisk set og økonomisk velfunderet. Verdens største it-selskab har desuden ekstremt få skandaler i sit kølvand.
Fornem kundepleje
IBM Danmark har også evnet at skabe langvarige, tætte relationer på højeste niveau gennem en begavet kundepleje. IBM har fra starten evnet at få sin gang "på de bonede gulve", mens konkurrenterne blev bedt om at tage køkkentrappen op til edb-chefen.
For A.P. Møller-relationen tæller sandsynligvis også, at Mærsk Mc-Kinney Møller i en årrække var medlem af bestyrelsen for IBM-moderselskabet i USA, tilmed som den eneste europæer. At IBM's diskrete topchef, Sam Palmisano, i alt stilhed besøgte Danmark i forbindelse med kontraktunderskrivningen, fortæller også noget om gensidig binding.
IBM's tidligere så tårnhøje imagescore herhjemme er imidlertid svækket en smule i takt med, at mere teknologivante, veluddannede unge har indtaget chefkontorerne.
Men IBM's nye satsning på Computing on Demand åbner døre hos unge som hos gamle topchefer. Betragt it på linie med elforsyningen, lyder IBM-budskabet. Betal kun for det aktuelle forbrug, ikke spidsbelastningen, og slip for at have elværket indenhus.
Kritisk bestyrelsesformand
Ligesom konkurrenterne lover IBM rask væk besparelser på 20-30 procent på driften, hvis den outsources, og hvem kan modstå et sådant tilbud? Ekstremt få. Det ses også af, at mange af verdens største koncerner for længst har outsourcet driften.
Men tilbud af den art fænger ikke en af Danmarks mest respekterede erhvervsmænd - Michael Pram Rasmussen, adm. direktør for TopDanmark. Siden december 2003 har han også været bestyrelsesformand for netop A.P. Møller-Mærsk.
TopDanmark har to gange regnet på, om det kunne betale sig at outsource. Til Computerworlds magasin CIO fortalte Pram Rasmussen i begyndelsen af året, at første og andet år med outsourcing altid gav store besparelser, men derefter kraftigt øgede omkostninger.
Billedet ville måske ændre sig, hvis prisen forsat blev skruet op på den specialsoftware, som TopDanmarks store computere - mainframes - kører på, sagde Pram Rasmussen, der på diplomatisk vis henstillede til "it-leverandører" om at undlade at misbruge prisen på mainframe-softwaren til at kompensere for lavere indtægter andre steder.
Enhver i branchen ved, at det er IBM - den eneste tilbageværende mainframe-leverandør - der tales om. Og enhver ved, at hverken IBM eller konkurrenter tjener mange ører på nutidens mest solgte maskinfamilie - den, der kører på Intel-chips og Windows.
Gratis besparelser
DMdata bugner af mainframes og betaler sandsynligvis årlige, trecifrede millionbeløb alene for mainframesoftwaren. Nu bliver IBM ny ejer. At A.P. Møllers Jess Søderberg kan bebude store besparelser, kan derfor ikke undre. Men hvad sagde bestyrelsesformand Pram Rasmussen mon, da beslutningen skulle træffes?
Kun tiden vil vise, hvordan Mærsk- og DMdata-kunder, der pludselig får IBM som ny leverandør, vil reagere. Flere havde fravalgt IBM i udbudsrunden. Deres valg var sandsynligvis også påvirket af, at når Mærsk Data var god nok til Danmarks erhvervsmæssige flagskib, A.P. Møller, kunne man ikke forlange mere.
Men der er ingen tvivl om, at IBM vil gøre meget for at udvise respekt for de nye kunder. Også over for den virksomhed, der efter et alvorligt nedbrud nedlagde veto mod brug af en vis type IBM-produkt.
De nye kunder har i øvrigt heller ikke den store tilskyndelse til at søge andre steder hen. Det er en ekstrem kompliceret affære at skifte.
Større driftssikkerhed
Ligesom A.P. Møller-Mærsk kalkulerer Danske Bank med store besparelser. Den ordførende direktør Peter Straarup lover desuden bankens kunder øget driftssikkerhed med IBM. Umiddelbart kan det virke ejendommeligt, idet alle og enhver ved, hvor danmarkshistoriens alvorligste, kendte nedbrud havde sine rødder, men banken må have fået ganske særlige garantier.
IBM's konkurrenter drikker gravøl. På hardwaresiden kan IBM selv levere stort set alt - og meget på de tungere softwareområder. Med driftsværtskabet for mange nye kunder får IBM også chancen for opgaver til sine mange konsulenter.
Med opkøbene står virksomheder og offentlige instanser imidlertid med færre valgmuligheder end tidligere. Mange vil dog se positivt på udviklingen. Når selv A.P. Møller, Danske Bank (og Nordea før dem) vælger at overlade deres drift til IBM, så kan man ikke gå fejl.
Andre frygter måske at blive for lille en kunde i den store maskine og længere beslutningsprocesser. CSC kunne være et alternativ. Den amerikansk ejede koncern har tilmed lammetævet IBM Danmark i stort set alle de store "normale" outsourcing-udbud herhjemme og opkøbte SAS' eget it-selskab.
Men CSC er også meget stor. Så er der KMD, men visse vil måske holde sig tilbage grundet det kommunale image.
Glæde hos NNIT
Hos NNIT hersker der imidlertid store forventninger. Ligesom Mærsk Data kunne sole sig i A.P. Møllers troværdighed og dygtighed, skinner Novo Nordisks sol over NNIT. Det er dansk hele vejen igennem. Helt til skatteindbetalingen. Ingen faktureringer fra Irland eller Langbortistan.
Men når NNIT er blevet en fuldbåren ekstern succes, scorer Novo Nordisk milliarder på at sælge det til IBM - eller måske CSC.
Køberen vil fortælle, at ekstremt dygtige NNIT bliver centrum for en international softwaresatsning på medicinalsektoren, og pressen ifører sig den danske klaphat.
Men den type løfter har vi set flere gange tidligere. De er aldrig indfriet.
Boks:
Aftalen og det "nye" IBM
Den 17. august underskrev IBM én aftale med A.P. Møller-Mærsk og Danske Bank. Mærsk Data, der har stået for rederiets it-udvikling, sælges til IBM. Dermed sælges også ejerandelen i driftselskabet DMdata. Prisen oplyses ikke, men ifølge en fondsbørsmeddelelse påvirkes rederigruppens regnskab med et plus på 2,5 mia. kr. Danske Bank sælger sin andel af DMdata til IBM, der også overtager ansvaret for 330 bankansatte og drift af det decentrale udstyr. Prisen oplyses ikke. toft/jml
Billedtekst:
IBM's diskrete topchef, Sam Palmisano, besøgte i alt stilhed Danmark i forbindelse med kontraktunderskrivningen.
Danske Bank med Peter Straarup i spidsen har i årtier været "blå" og overdrager nu hele it-driften til IBM.
Skibsreder Jess Søderberg viderefører A.P. Møllers tradition for tætte relationer til IBM.
Arkivfoto: IBM
