Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. juni 2004.
Der er meget langt fra 133 millioner kroner til tre millioner. Det er den støtte, som de danske innovationsmiljøer henholdsvis fik tildelt på finansloven i 2002 og hvad de henholdsvis kan se frem til at modtage fra 2006. Næste år ligner et overgangsår, hvor støtten sættes ned til knap 81 millioner. Sig det højt: Tre millioner kroner til at udvikle underskoven af udviklingsselskaber, som vi alle drømmer om skal medvirke til at udvikle landet til på lang sigt stadig at være en rig nation.
Efter en EU-valgkamp, hvor den urimelige landbrugsstøtte løb med mediebilledet, og kandidater fra begge regeringspartier trådte hinanden over tæerne for at kæmpe for at bruge pengene til forskning i stedet, sidder man tilbage med det indtryk, at målet er, at den offentlige støtte til innovation i Danmark skal outsources til EU.
Der er grund til at håbe, at de tre millioner kroner, som står på skemaet til fordeling i 2006, bliver til flere, når regeringen kommer med sit finanslovsudspil til august. Ellers kan videnskabsminister Helge Sander få svært ved i fremtiden at lægge sin hånd på skulderen af dygtige entreprenører som ved kåringen af årets innovationsmiljø-virksomhed forleden. Men vi kan ikke vide, om der kommer flere penge.
I mellemtiden kan man kun have ondt at innovatører, som sætter egen økonomi og ægtestand på spil for den gode idé. De kan i øjeblikket se frem til et stort sort hul omgivet af usikkerhed og uklarhed. Det er meget vanskeligt at forstå, hvorfor der ikke kan være kontinuitet og rækkevidde i fødselshjælpen til de idéer og potentiale, vi render rundt og holder taler om hele tiden. Måske skulle vi holde op med at tale om innovation og i stedet begynde at støtte den?
Rådet for Teknologi og Innovation skal hjælpe videnskabsministeren med at træffe kloge beslutninger på området.
Indtil videre er det dog svært at gennemskue, hvor rådet har bidraget og gjort en forskel. Kan det skyldes rådets sammensætning? Formanden, Fritz Schur, er direktør i en familieindustrivirksomhed med speciale i emballage og er god ven af statsministeren. Næstformand Peter Lundhus er direktør i Femer Bælt A/S. De menige medlemmer kommer fra virksomheder, som eksempelvis fremstiller fadølsanlæg og industriel støjdæmpning. Håndværksrådet og Dansk Metal er med og ligeså et medlem med en baggrund i industrielt design. It-branchen er repræsenteret ved HP's Jan Elbæk, der har en karriere som udelukkende er salgsorienteret, mens det eneste forskningsindslag er RUC's rektor, cand. mag. Henrik Toft Jensen. Så vidt så godt, men åbenbart ikke nok. Måske skulle rådet tilføjes målrettede kompetencer, der fungerer i brændpunkterne mellem naturvidenskabelig forskning og kommercialisering. Bare et forslag.
