Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. maj 2004.
En ny teknologi, som grundvandskontoret i Fyns Amt har taget i anvendelse, viser, at
simuleringsopgaver kommer inden for almindelige virksomheders rækkevidde.
Simulering
På amtsgården i Odense sidder en gruppe specialister og ingeniører, der laver yderst komplicerede simuleringer af vandressourcernes bevægelser på hele Fyn - vel at mærke uden at benytte supercomputere eller andre specialiserede maskiner.
Amtets grundvandskontor, fortager beregningerne i sit arbejde med beskyttelse af grundvandet. Modellerne følger principielt vandet, fra det fordamper på havene over nedfaldet som regn, og fra overfladen ned til grundvandet. Videre kan man følge det vand, der pumpes op fra grundvandet, sendes ud til brugerne, og over rensningsanlæg tilbage til havet.
Processerne kompliceres yderligere af, at for eksempel nedsivningen til grundvandet kan ske over 100 år eller mere. Simuleringsmodellerne følger forløbet på en skala på en gange en kilometer, og i nogle tilfælde med til 100 gange 100 meter. Simuleringerne benyttes for eksempel til at beregne konsekvenserne af åbningen af en planlagt ny vandværksboring ved Odense for at skaffe viden om, hvad den nye vandindvinding vil betyde for grundvandet og for de eksisterende vandværker.
- Man har arbejdet med såkaldte grundvandsmodeller de sidste femten-tyve år, og de er blevet stadig mere komplicerede - blandt andet i og med, at de er blevet tredimensionale. Det, der især kræver computerkraft, er den såkaldte kalibrering, hvor modellen afstemmes med faktiske målinger. Dette gøres ved at afsøge en mængde simuleringer for at finde den, der bedst svarer til virkeligheden. Det ville kræve 10.000 timer, hvis det skulle gøres på en enkelt pc, og omvendt ville det blive bekosteligt, hvis vi skulle etablere en særlig klynge af supercomputere eller serverfarme, siger projektleder Steve Ulf Hansen fra Fyns Amts grundvandskontor.
For omkring et år siden begyndte grundvandskontoret at benytte en ny teknologi, der gør det muligt at udføre disse simuleringer på overskydende kapacitet på almindelige pc'er. I første omgang benyttes 12 pc'er og en server, der er stillet til rådighed af Syddansk Universitet De næste skridt bliver formodentlig at tage den overskydende kapacitet på først de 25 computere, som grundvandskontoret råder over, og på længere sig at trække på ressourcerne fra de omkring 500 maskiner på Amtsgården.
Svensk-dansk udvikling
Den nye grid-teknologi er leveret af det dansk-svenske HiQ og af danske MESH-technologies.
HiQ fik sin nuværende form, da det svenske HiQ i 2000 købte det danske selskab Wise. Selskabet beskæftiger sig med softwareudvikling og rådgivning - især på simulationsområdet. Selskabet har således leveret software til det svenske forsvars flysimulatorer, og det arbejder med simuleringer af både de kommende 3G-netværks funktioner og af flyene i det nye Joint Strike Figther-projekt. HiQ blev stiftet i 1995 og har efter en række opkøb 400 ansatte i Sverige, Finland og Danmark.
Uudnyttet kapacitet
MESH-Technologies er et dansk udviklingsselskab, der er vokset ud af forskermiljøet på Syddansk Universitet, og som har udviklet programmerne, der gør det muligt at afvikle simuleringer på klynger af almindelige kontor-pc'er.
- Almindelige kontor-pc'er har betydelig processorkraft, som brugerne typisk kun udnytter en brøkdel af, og kapaciteten udnyttes i de allerfleste tilfælde slet ikke mellem kl. 17.00 og 8.00. Når det nu er muligt at koble disse pc'er sammen i klynger eller grid, kan man populært sige, at mange selskaber har en supercomputer, som står uvirksom hen, siger direktør Allan Hansen fra MESH-Technologies.
Selskabet har udviklet en teknik, der gør det muligt at afvikle simuleringsopgaverne sideløbende med andre opgaver uden at belaste netværket ret meget, ved at bryde beregningerne ned i underopgaver. Netværket skal dog være i stand til at prioritere trafikken ved såkaldt Quality of Service (QoS).
Udviklingsafdelinger i kø
Selskaberne bag den nye teknologi forventer, at den forholdsvis overkommelige mulighed for at benytte klynge-teknologi vil føre til langt bredere anvendelse af simuleringer.
- Vi mærker betydelig interesse fra forskningsinstitutioner og udviklingsvirksomheder, men der kommer også henvendelser fra biotek-branchen og i finanssektoren, hvor for eksempel forsikringsselskaberne har brug for betydelig regnekraft til at lave risikovurderinger, siger direktør Gilbert Jensen fra HiQ.
