At blive bedre til at blive bedre

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. maj 2004.


Halvdelen af alle softwareprocesforbedringer fejler - trods udbredt erkendelse af behovet for forbedringer. Forskningsprojektet Talent@IT vil gøre virksomhederne bedre til at blive bedre.

Tema om forskning
De fleste virksomheder, der udvikler software, har erkendt, at stadig højere effektivitet og kvalitet i udviklingen er nødvendig for forretningen. Men forsøgene på at forbedre processerne fejler for mere end 50 procents vedkommende.
- Alle vil gerne være bedre - og bedre til at blive bedre. Vi forsøger at finde årsagen til, at halvdelen falder af i svinget i deres bestræbelser, og at finde ud af, hvordan man kan justere de betydende mekanismer, siger projektleder Jørn Johansen.
Relevansen af det tværgående forskningssamarbejde Talent@IT trækkes op af, at så mange er dårlige til at blive bedre. Som innovationskonsortium-projekt støttes det økonomisk af Videnskabsministeriet, der har bevilget 10,8 millioner kroner af det 30 millioner kroner store budget for på den måde at støtte den danske it-industri.
Jørn Johansen har gennem 15 års arbejde i Brüel og Kjær og nu som afdelingschef i videncentret Delta arbejdet med modenhed og procesforbedringer i virksomheder og med at finde styrker og svagheder i virksomheder derudfra sætte forbedringstiltag i gang - for så at måtte erkende, at det kun hver anden gang lykkes at få dem gennemført.
- I en modenhedsvurdering identificerer man styrker og svagheder, men det er andre parametre, der afgør, om organisationens procesforbedringer er lykkedes. I projektet her søger vi at finde ud af, hvad der gør, at man får succes. Vi vil lave en model, der afdækker organisationens evne til at gennemføre procesforbedringer og innovation.

Bonus for alle
Innovation og procesforbedringer hænger sammen, understreger Jørn Johansen.
- Vi har en teori om, at de samme parametre, der gør sig gældende når man er innovativ, er bestemmende for, om man kan gennemføre procesforbedringer. Man skal være god til forandringer og fornyelse, god til at organisere og til at følge op. Det er noget af det samme, som hvis man er innovativ på produktniveau. Så skal man også være eksempelvis meget nytænkende, meget mobil, og have styr på tingene, forklarer han.
Projektet har netop i denne uge afsluttet den første pilottest i forsøget på at lave en model, der kan afdække parametrene. Næste store skridt bliver at få identificeret evner eller evne-begreber, der skal bygges oven på modellen - de evner, man kan gøre noget ved. Ud af det skal der komme en række anbefalinger, som rammer ned i måden, man arbejder på.
- Arbejdet skal resultere i et helt konkret katalog over forandringsmåder. Et redskab virksomheder og organisationer kan bruge, hvor de kan vælge efter, hvilke evner de har, siger Jørn Johansen.
Det tværfaglige samarbejde er lagt an på at give bonus for alle parter. Virksomhederne kommer med i front i udviklingen, får lejlighed til at prøve nye ting af og får et netværk, de kan gøre brug af. For forskerne er det vigtigt at få adgang til den information og de erfaringer, virksomhederne ligger inde med og få nogle at spille faglig bold med. GTS-virksomheden Delta får nye serviceydelser i produktporteføljen, den ellers ikke ville have kunnet udvikle, ved at være med i front med nyskabelser, der er behov for.

Billedtekst: De parametre, der gør sig gældende når man er innovativ, er også bestemmende for, om man kan gennemføre procesforbedringer, mener projektleder Jørn Johansen. Foto: Torben Klint

Boks: Talenterne
Talent@IT er et innovationskonsortium med deltagelse af virksomheder, forskningskredse og et godkendt teknologisk serviceinstitut (GTS). Danske Bank, ATP, PBS og Simcorp stiller med erfaringer og afprøver de modeller, der opstilles i projektet. IT-Universitetet København leverer forskning og skaber sammen med videncenteret Delta nye modeller. Videncentret Delta faciliterer og administrerer endvidere projektet og skal udvikle kommercielle ydelser og produkter på basis af forskningsresultaterne.
Virksomhederne finansierer 50 procent af kontrakten. Videnskabsministeriet dækker 100 procent af IT-Universitetets og 75 procent af Deltas udgifter. Projektet løber til 2006.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering