Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. maj 2004.
Metoder til systemudvikling er vældig populære, men virksomhederne bruger dem ikke efter hensigten. Den påstand, som hidtil har lusket rundt i krogene i
anekdoteform, er nu blevet underbygget af forskning - og forklaret.
Tema om forskning
Et paradoks var motivationen for Bo Hansen Hansen og Dan Jacobsen, som i deres speciale har valgt at analysere de problemer, der omgærder systemudviklingsmetoders anvendelse i praksis:
- Metoder har været fremme i masser af år, og de er meget udbredt. Virksomhederne har dem, men de følger dem ikke. Hvorfor?
Det interessante for de to var at forske i, hvordan det fungerer i virkeligheden, og den blev stillet til rådighed af et større, dansk systemudviklingsfirma med mange års erfaring i at bruge metoder. Tre vidt forskellige, geografisk spredte udviklingsprojekter var genstand for teoretisk funderede undersøgelser, som ligger til grund for konklusionerne.
En af dem er, at det er en god ide at have en organisationsenhed dedikeret til at sammensætte en portefølje af metoder og værktøjer til udviklerne - samt at sørge for at oversætte dem til virksomhedens sprog og få dem rullet ud.
- Man får ikke noget ud af metoder, hvis der ikke bruges ressourcer internt på at få dem forankret i virksomheden. De skal gennemsyre systemet hele vejen igennem. Ellers ender de med bare at samle støv på en hylde, fastslår Bo Hansen Hansen.
Narresut
Tryghed og signalværdi er nøgleord for, hvad virksomhederne i høj grad bruger metoderne til.
- Det at have en systemudviklingsmetode skaber tryghed hele vejen rundt - hos kunder, leverandører og ledelse. Der er signalværdi i at kunne sige, at man benytter en kendt metode, og mellemledere kan hvile i trygheden om, at ja, der er en metode, og så er det jo godt, siger Dan Jacobsen.
Tryghed er derudover en faktor, der skal tages med i valget af metode. Nogle metoder lægger op til, at man arbejder til bunds med systemparametre og allehånde faktorer i analysen af et projekt, og ikke spiller ud, før man er helt færdig. Selv om det måske først er år senere. Her risikerer man både, hvad specialet kalder ‘analyse-paralyse', og at kunden bliver utryg som følge af det meget lange forløb, hvor der ikke vises resultater undervejs.
Det giver mere tryghed at få resultater undervejs, og tendensen går også i den retning, hen mod metoder hvor der arbejdes inkrementelt -altså hvor man tager mindre bidder af gangen. Selv om det kan være problematisk rent aftalemæssigt mellem kunde og leverandør.
Hvad medarbejderne angår, hænger tilbøjeligheden til at bruge metoderne i høj grad sammen med den enkeltes erfaring. Helt grønne udviklere læner sig mere op af metoder end andre. De lidt ældre er selvkørende og føler ikke noget behov. Mens de endnu ældre og mere erfarne vender tilbage til metoderne, men vælger det, de har afprøvet og kan lide at arbejde med. De bliver, som specialeforfatterne observerer, bedre til at plukke og vælge det rigtige til et givet projekt.
Det nationale kan også spille ind på viljen til at rette ind efter en bestemt metodik. Der er forskellige grader af selvstændighed, påpeger Dan Jacobsen.
Bo Hansen Hansen fremhæver den skandinaviske "skole", hvor tankegangen er, at medarbejderne på gulvet skal være med. Magtdistancen er mindre her, man finder sig ikke i hvad som helst og tager ikke automatisk alting for gode varer - heller ikke systemudviklingsmetoder.
- Her er nok en tendens til at sige jajada, så gør vi sådan, når en ny metode bliver introduceret - hvorefter man gør, nøjagtig som man plejer. Man skal huske at tage i betragtning, hvilke udviklere man har, før man for eksempel forsøger at indføre en metode, der skal følges helt stringent, tilføjer Dan Jacobsen.
En nem patentløsning på metodeparadokset findes ikke.
- Det handler om at tilpasse, hvad man har, og få et fleksibelt forhold til metoderne. For der er fordele ved systemudviklingsmetoder. Du får dem bare ikke automatisk, siger de to cand. merc. (dat.) uddannede fra Institut for Informatik på Handelshøjskolen i København. Her er Bo Hansen Hansen nu gået i gang med en ph.d., mens Dan Jacobsen arbejder i softwarevirksomheden Progressive.
Billedtekst: Bo Hansen Hansen (nederst) og Dan Jacobsen har vundet international
anerkendelse for deres speciale, som blev præsenteret ved International Information Systems Development Conference i Australien sidste år og publiceret i en særudgave af Journal of IT Cases and Applications. Foto: Hans Juhl
Boks: Bo Hansen Hansen og Dan Jacobsen:
"Systemudviklingsmetoders anvendelse i praksis - et case studie"
Karakter: 11
Boks: Følgende fire specialer også er nomineret:
Noah Torp-Smith, IT-Universitetet:
"Proving correctness of a garbage
collector via local reasoning"
Karakter: 13
Specialet beskæftiger sig med såkaldt separation logic. Noah Torp-Smith har udvidet separation logic og brugt den til at give et ‘lokalt' bevis for korrektheden af en kopierende garbage collector, på dansk en spildopsamler. Det involverer cykliske datastrukturer, som er vanskelige at ræsonnere om formelt. I specialet benyttes en ny teknik til at håndtere cykliske strukturer, som gør brug af udvidelserne af separation logic.
Jesper Mosegaard, Datalogisk Institut,
Aarhus Universitet:
"Realtime Cardiac Surgery Simulation"
Karakter: 13
Specialet er en undersøgelse af realtids
kirurgisk simulation, specifikt kirurgiske procedurer i forbindelse med medfødte hjertefejl. Dets tre dele behandler problemdomænet, de tekniske aspekter af den kirurgiske simulation samt validering af den kirurgiske simulator. Grundlaget for projektet er et tæt samarbejde med overlæge Ole Kromann Hansen på Skejby Sygehus.
Jon Jagd Christensen, Lillian Ahlmann Johansen og Henriette Günther, IT-Universitetet i København:
"Integreret arkæologisk forskningsportal. Nye muligheder - nye udfordringer."
Karakter: 11
Specialet resulterer i en nyskabende og praktisk realiserbar XML-baseret løsning til vidensdeling blandt arkæologiske forskere af nuværende og tidligere udgravningsdata. Løsningen tager hensyn til fortolkninger af udgravningsdata, og at en lang række udgravningsdatabaser er oprettet med meget forskellige datastrukturer. Alle tre forfattere har en bachelorgrad i arkæologi, som de har kombineret med IT-Universitetets kandidatuddannelse.
Kristoffer Vinther, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet:
"Engineering Cache-Oblivious Sorting Algorithms"
Karakter: 11
Specialet beskæftiger sig med hierarkiet af hukommelseslag i moderne computere, hvor hvert lag virker som cache for det næste. En algoritmes hukommelsestilgang har ofte stor indflydelse på dens køretid, og analyse af modeller på området har vokset til et selvstændigt forskningsområde inden for algoritmik. En ny og lovende model er den såkaldte Cache-Oblivious Model. Specialet demonstrerer, at den teoretisk elegante model også er praktisk relevant.
