Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. maj 2004.
Cyberpunk-stilen inden for science fiction havde mange paralleller til it-boblen, mener Kristian Mørk, der ud over at være litteraturuddannet og have skrevet en bog om genren har arbejdet som leder af internet-projekter i flere år.
Der er en sammenhæng mellem opblomstringen og den senere visnen af den såkaldte cyberpunk-genre inden for science fiction og den periode, hvor it-boblen vokser og derefter brister.
Det mener Kristen Mørk, som sidste år udgav bogen "Cyberpunkens kartografi", men som også har arbejdet som leder af webprojekter og skrevet en bog om brugervenlighed på nettet. Herudover har han fået tid til at skrive flere børnebøger om eksotiske dyr.
Cyberpunk i science fiction kom frem midt i firserne samtidig med, at it-branchen begyndte at falde på plads i den form, den har i dag. Den bog, der anses for at være den første rigtige cyberpunk-roman, William Gibsons Neuromantiker, udkom i 1984. Til sammenligning begyndte Computerworld at udkomme i Danmark i 1980 og etablerede sig som it-branchens medie op gennem firserne.
- Der er klare sammenhænge mellem det, vi i dag kalder it-boblen og cyberpunk-genrens opståen og død. Troen på en uendelig stigende kurve for it-væksten og begejstringen for teknologiens muligheder er fælles, siger Kristian Mørk.
Ret og uret
Cyberpunkforfatterne fik ret i nogle af deres forudsigelser om computere, men de tog også afgørende fejl, hvilket nok var årsagen til, at genren stoppede, mener Kristian Mørk.
- De opfandt begrebet cyberspace, men de forestillede sig en grafisk 3D-repræsentation af data, som ville være frigjort fra de former, som data tidligere var blevet præsenteret på. Det var en vision, der begejstrede mange, men det ser ikke ud til at være den vej, vi bevæger os. Når vi i dag åbner pc'en, er der gud hjælpe mig et skrivebord med mapper. Visionen om cyberspace afspejlede en tro på en stadig voldsom udvikling inden for it generelt og specielt grafiske brugergrænseflader. Her har it-boblen, der brast, skabt en erkendelse af, at godt nok udvikler internettet sig forrygende hurtigt, men ikke i de forventede retninger, siger han.
Der, hvor cyberpunk-forfatterne fik ret, er i den kæmpe rolle i folks liv, som it spiller i romanerne.
- Det var en vision om et samfund, hvor den enkeltes hverdag er helt gennemsyret af it, og her er vi allerede ved at tage den hurtige udvikling for givet - for eksempel har mobile videotelefoner været et fast indslag i science fiction i årevis, men da de blev lanceret sidste år, vakte de ikke voldsom opsigt. Den teknologiske udvikling er på en måde blevet assimileret i vores måde at tænke på, siger Kristian Mørk.
Det har paradoksalt nok medvirket til, at cyberpunk blev utidsvarende som genre inden for science fiction: Mange af bøgerne blev til på grundlag af de signaler, som forfatterne opfangede blandt programmører og udviklere i teknologiernes frontlinier i slutningen af firserne.
De kunne se muligheder, som endnu ikke var synlige for det brede publikum. Da teknologien nåede ud til borgerne, var det ikke længere indlysende science fiction-stof.
Fremtidstroen tilbage
Kristian Mørk mener også, at cyberpunken, der ofte var ret dyster, var tidsmæssigt forbundet med perioden op til årtusindskiftet.
- Den science fiction, der er kommet efter årtusindskiftet, og dermed efter cyberpunkens storhedstid, har været præget af øget fremtidsoptimisme i form af genopdagelse af fascinationen ved erobring af fremmede planeter og af verdensrummet, siger han.
Herudover synes der at være flere referencer til religion i den science fiction, der kommer i dag, end der var i cyberpunk.
Interessen for fremtidsromaner går langt tilbage.
- Science fiction har jeg altid læst - ligesom kriminalromaner - og cyberpunken er netop en science fiction-genre, der trækker meget på krimiernes opbygning og klare og enkle plot. Desuden rummede cyberpunk-genren en utrolig begejstring for teknologiens muligheder, som jeg genkender fra mit eget arbejde med internettet.
Børnebøger ved et tilfælde
Det var derimod nærmest et tilfælde, at Kristian Mørk kom til at skrive børnebøger.
- En af mine kammerater fra gymnasietiden er fotograf. Han havde været på Galapagos, og en aften over nogle øl sagde han, at det var irriterende, at han ikke kunne komme af med billederne fra øerne, og jeg foreslog ham, at vi skrev en bog. Det gjorde vi, og da vi havde rendt en masse forlag på dørene, endte det med, at Gyldendal blev så trætte af os, at de udgav vores Galapagos-bog, som er til små børn.
I år har de udgivet "Fjollede fugle" og "Seje slanger" på forlaget Atelier, og de er ved at planlægge "Pudsige pattedyr" og "Ekstreme edderkopper".
Informationsarkitektur
Ud over børnebøgerne, bogen om cyberpunk og en anden bog om science fiction skrev Kristian Mørk forrige år en bog om brugervenlighed på internettet.
- Nettet udviklede sig fra at være programmørernes til at "tilhøre" brugerne. En række bøger om brugervenlighed afspejlede den udvikling, men de var som regel henvendt til eksperter. Derfor oplevede jeg, at der var behov for en bog om, hvordan man selv tester brugervenlighed, samt giver råd om, hvad man skal gå efter, så den satte jeg mig for at skrive sammen med en af mine daværende kolleger, Timme Bisgaard Munk, fortæller Kristian Mørk.
I øjeblikket planlægger de to forfattere en bog om informationsarkitektur.
- Den største barriere for udnyttelse af nettets muligheder er, at informationerne ikke er ordentligt organiseret. Det er simpelthen for svært at finde det, man skal bruge. Det handler selvfølgelig om både kategorisering og interface, men det handler også om, at virksomhederne skal opfatte sig selv og præsentere sig på en anden måde. På det område tror vi på, at vi har noget at bidrage med, siger Kristian Mørk.
Boks:
Cyberpunk
William Gibsons roman neuromancer fra 1984 anses for at være den første stildannende roman inden for denne science fiction-genre. Den fremstiller en dyster fremtid, hvor verden er domineret af stærkt magtfulde internationale selskaber, mens størstedelen af befolkningen søger at skabe sig en tilværelse i kæmpestore, forfaldne byzoner. Heriblandt er en lille gruppe freelance-computeroperatører, som ofte kobler deres hjerner direkte på nettet, hvor de navigerer rundt og samler information som i geometriske landskaber. Forfatterne, der foruden Gibson omfatter navne som Bruce Sterling og Greg Bear, skriver stadig, men som bevægelse ebbede genren ud i begyndelsen af 90'erne.
Boks:
Kristian Mørk
Den 30-årige forfatters bog "Cyberpunkens kartografi" udkom sidste år på Science Fiction Cirklens forlag.
Året før udsendte han sammen med Timme Bisgaard Munk "Brugervenlighed på internettet" på forlaget Samfundslitteratur. Desuden står han sammen med Ulrik Pedersen bag flere børnebøger om spændende dyr. Han er uddannet cand. mag. i litteraturhistorie og kommunikation fra Aarhus Universitet. Han blev dog ikke litteraturforsker, men fik job som projektleder i konsulent- og kommunikationsrådgivningsfirmaet Advice og senere hos Tiscali.
I dag arbejder han som projektleder for udvikling af internettjenester i Danmarks Radio.
