Grøde i it-sektoren

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. marts 2004.


Nærmest symbolsk faldt åbningen af CeBIT 2004 sammen med den første forårsdag: Det var en messe uden en afgørende nyhed, men med udvikling og vækst på mange områder.

Årets it-træf
CeBIT 2004 var ikke præget af en afgørende teknologisk nyhed, der revolutionerer verden. I stedet var der mange mindre nyheder inden for Bluetooth og WiFi og inden for it til hjemmet og til små og mindre virksomheder. Der var nyt inden for lagring og sikkerhed. Og inden for forretningssystemer, som vi vil komme ind på i de kommende uger.
Nogle er måske skuffede over ikke at være stødt på noget, der kunne slå benene væk under dem. For den CeBIT-gæst, der skriver disse linier er det meget sundere, at der er mange mindre nyheder, der skaber et bredt vækstlag over hele branchen.
Så er det værd at bemærke, at gigant-messen er forandret, selv om den ved første blik ligner sig selv. For faktisk har it-branchen trods alt lært noget af de sidste års krise. Først og fremmest viser stort set alle firmaer løsninger, tjenester, services. Hvad enten firmaerne levere software eller bærbare computere, avancerede mobiltelefoner eller servere, så har de typisk inviteret en stribe partnere ind på deres stand, som kan vise fungerende anvendelser af deres teknologi.
Det er endelig ved at trænge ind, at it skal være enkelt og opfylde reelle behov hos brugerne.

Bredbånd er forudsat
Så er den konvergens eller sammensmeltning af teknologier, der blev talt meget om for nogle år siden, ved at slå igennem. Det medfører, at de trådløse teknologier er tilstede på en anden måde end tidligere. De senere år har det været sådan, at der typisk blev en hal mere hvert år på det store udstillingsområde syd for Hannover, der blev domineret af trådløse teknologier.
I år var trådløse lokalnet også kaldet WiFi mere eller mindre overalt, men på en ny måde: Denne teknologi er blevet det, amerikanerne kalder commodity: den er dagligdags, den forudsættes i mange af de løsninger, der vises - på samme måde som bredbåndsforbindelserne, der er den - ofte ubemærkede - forudsætning for mange af de nye løsninger.
Arbejde og fritid
Nu hvor konvergensen er her, har den mere omfattede virkninger end vi forestillede os. Der er ikke blot tale om en sammensmeltning af data og tele og af trådløst og kablet. Vi ser også, at it til privat- og til erhvervs-brug flyder sammen.
Det faldt i øjnene, at der var mere forbrugerelektronik på denne CeBIT end tidligere. Men det afspejler, at grænserne mellem arbejde og fritid bliver blødt op, og at mange it-løsninger kan bruges i begge sammenhænge: Det kan godt være, at brugeren først og fremmest ønsker et større og mere enkelt underholdningsudbud, når tv og anden hjemmeelektronik kobles til pc'en med tilhørende bredbåndsforbindelse. Men det gør det også muligt for den erhvervsaktive at holde videokonferencer hjemmefra med folk i andre tidszoner. Det er altså ikke længere nødvendigt at køre på arbejde på obskure tidspunkter for at kommunikere med USA.

Det tyske lokomotiv
Mobilmessen 3GSM World Congress i Cannes for godt en måned siden var en meget positiv oplevelse, fordi det store flertal af udstillere havde vendt økonomien i deres selskaber og var begyndt at tjene penge. Dermed var udmeldingerne fra udstillerne præget af en tro på fremtiden, vi ikke har oplevet længe. CeBIT 2004 var i sammenligning hermed lidt mere afventende, fordi den tyske økonomi, som dominerer messen, knapt er kommet op i omdrejninger endnu - men måske kom vendepunktet netop under messen: Tilbagemeldingerne fra de danske udstillere tyder på, at der blev handlet - og dermed er CeBIT 2004 en succes.

Boks: Besøgsrekord
Det økonomiske opsving slog tilsyneladende igennem på årets CeBIT-messe. For første gang i tre år lukkede verdens største it-messe i onsdags med flere besøgende end året før. I gennemsnit gik godt 3.000 flere mennesker om dagen igennem tælleapparaterne.
CeBIT 2004 varede syv dage og fik i alt 510.000 besøgende. Det er i gennemsnit et dagligt besøgstal på 72.857 mennesker.
Til sammenligning havde CeBIT sidste år 556.248 besøgende, men messen varede dengang otte dage. Det giver et dagligt, gennemsnitligt besøgstal på 69.531 mennesker - godt 3.000 færre sammenlignet med i år.
Samtidig melder flertallet af årets 6.411 CeBIT-udstillere, at de besøgende i år var meget investeringsvillige. Næsten halvdelen af de besøgende kom med aktuelle indkøbslister i hånden. hilbert




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere