Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. marts 2004.
Når det gælder EU's støtteprogram for forskning i informationssamfundets teknologier, ligger den danske deltagelse langt under det europæiske gennemsnit. Forklaringerne er talrige, og ansvaret parkeres mange steder. Et punkt, flere sætter fingeren på, er, at trækhesten TDC er sat på græs.
Generelt ligger Danmark pænt i EU's forskningsprogrammer. Gennem medfinansiering til danske deltagere får vi de penge igen, som vi poster i programmerne - så godt og vel. Blot ikke på it-området. Her kommer virksomhederne ikke frem på banen.
De mest almindelige forklaringer er:
• Ansøgningsprocessen er for dyr og besværlig; det er en for stor investering, når man ikke er sikker på, at den kaster noget af sig.
• Danmark er karakteriseret af mange små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og de har det særlig svært med ansøgningsprocessen.
• Danmark har ikke nogen store forskningstunge virksomheder, der kan fungere som lokomotiver.
• Det offentlige gør for lidt for at informere om mulighederne og hjælpe SMV'erne i gang.
• Universiteterne engagerer sig for lidt som ledere af store konsortier med mange projektdeltagere.
Søforklaringer eller reel snak
Danmarks nationale kontaktpunkt til programmerne er EuroCenter under Videnskabsministeriet. Her rådgiver EU-konsulent Annette Fløcke Lorenzen om IST-programmet (Information Society Technologies) under 6. rammeprogram. Hun kender forklaringerne på, hvorfor it-programmet i Danmark har det sværere end andre dele af rammeprogrammet. Også dem, der lugter af bortforklaringer.
- Jo, vi har mange små og mellemstore virksomheder på it-området, men det har man også i mange af de andre EU-lande. Og IST-programmet er faktisk karakteriseret ved, at andelen af SMV'er, der kommer med, er større end i mange af de andre forskningsområder såsom biovidenskab, luft- og rumfart samt miljø og energi, siger hun.
Samtidig understreger Annette Fløcke Lorenzen dog, at det er en stor mundfuld for de små og mellemstore at gå ind i det forberedende arbejde. Men 6. rammeprogram har bragt store lettelser, påpeger hun:
- Her kan man benytte sine egne regnskabs- og revisionsregler frem for som tidligere at skulle gennem parallelle kontrolsystemer i EU. Ydermere har de store projektkonsortier fået meget større selvstændighed med mere frihed til partnerne.
I Bruxelles arbejder EU-konsulent Thomas Elmbæk Knudsen for Haderslev Kommune. Han oplever også virksomhedernes kontante overvejelser. Afvejningen af at lægge flere mandemåneder i en ansøgning, når sandsynligheden for, at den går igennem, er under 20 procent. Om man skal dele sin viden med andre i et EU-projekt frem for at agere selv.
På DTU noterer forskningsdekan Kristian Stubkjær, at Danmark mangler at få en kultur banket op på området. Samt at et aggressivt forretningsmiljø med kontant fokus på time-to-market for produkterne hæmmer deltagelse i de mere langsigtede forskningsprogrammer. Endelig peger han på, at EU-programmerne havde virksomhedsledernes bevågenhed, da de blev introduceret for år tilbage. Nu ser han en tendens til, at juniormedarbejdere pudses på dem.
TDC sat på græs
Et punkt, flere sætter fingeren på, er, at den gamle trækhest på teleområdet, TDC, er sat på græs, hvad angår langsigtede forsknings- og udviklingsprojekter - herunder EU-relaterede. Engang havde koncernen en central forsknings- og udviklingsafdeling med et årligt budget i 500 millioner kroners klassen. Men i 2000 blev den splittet op og fordelt ud i liniefunktioner for at blive knyttet tættere op på den mere kontante produktudvikling.
Der røg halvdelen af Danmarks teleforskning, og det kommer aldrig igen, lyder en vurdering.
Men når storkoncernerne mangler, kan man vel forvente, at universiteterne engagerer sig aktivt som konsortieledere på EU-projekter, mener Uffe Harksen, stifter og direktør i UH Communications. Han undrer sig i diplomatiske vendinger over manglende interesse og motivation hos de danske universiteter og forlader sig selv på sit netværk blandt en række udenlandske.
Pegefingeren i retning af universiteternes manglende initiativ til at tage teten som konsortieleder på de store programmer, de såkaldte integrerede projekter og networks of excellence, tager forskningsdekan Kristian Stubkjær fra DTU til sig - til dels.
- EU lægger i stadig højere grad projektadministrationen ud til konsortierne, og det stiller større krav til vores organisationer om for eksempel juridisk og økonomisk ekspertise. Men vi skal i højere grad gå foran, og vi er også begyndt at geare op til det, siger han.
Konsortieleder
I Ålborg har man taget skridtet. AUC er konsortieleder på to nye projekter, henholdsvis Magnet, et 400 millioner kroner stort femårigt program om udvikling af 4. generations mobiltelefoni, og Euroxy på kræftforskningsområdet.
- Vi prioriterer mobilkommunikation benhårdt. Så da vi af Nokia blev opfordret til at lede konsortiet, slog vi til. Vi har valgt at opbygge en professionel afdeling til at stå for det administrative, hvilket er usædvanligt for et universitet, fortæller dekan ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på Ålborg Universitet, Finn Kjærsdam.
AUC har tidligere været med på EU-projekter som partner, men ikke konsortieleder. Men det er der betydelige fordele ved, mener Finn Kjærsdam.
- Som partner har du væsentligt mindre indsigt i de andres bidrag. Som konsortieleder har du større indblik og indflydelse og stærkere relationer til partnerne, noterer han.
Den dybe tallerken
Annette Fløcke Lorenzen er ikke i tvivl om nytteværdien af EU-programmerne og at kende til dem - også selv om virksomhederne rent faktisk ikke ender med at lægge en ansøgning ind.
- Der er ingen tvivl om, at også på it-området skal vi satse fælleseuropæisk. Ellers sidder man nationalt og opfinder den dybe tallerken igen og igen.
Eksemplet er en innovativ virksomhed, der har forsket og udviklet og vil ud i verden med sin ide og sin forretningsplan. Den kan så gå ind i EU-databasen og afdække området - og opleve, at et spansk eller svensk foretagende har lavet noget helt magen til. - Hvis man som dansk virksomhed befinder sig på et felt, EU har prioriteret i sine programmer, kan man ikke lukke øjnene for udviklingen her. Der bliver investeret store beløb, og der kommer konkurrerende produkter ud af det. Det er vigtigt at gøre opmærksom på mulighederne - og for virksomhederne i hvert fald at tage højde for de aktiviteter, der er i gang, siger Annette Fløcke Lorenzen fra EuroCenter.
Billedtekst: Når storkoncernerne mangler, kan man vel forvente, at universiteterne engagerer sig aktivt som konsortieledere på EU-projekter, mener Uffe Harksen, stifter og direktør i UH Communications. Foto: Torben Klint
Boks: EU's 6. rammeprogram
Fra 2002-2006 har EU afsat en pulje på 17,5 milliarder euro (130 milliarder kroner) til finansiering af forskning og teknologisk udvikling i EU-regi.
Puljen tilbyder tilskud på op til 50 procent af forskningsprojekternes budgetter. En forudsætning for støtten er, at forskning og udvikling foregår på tværs af landegrænser. For at få del i tilskuddene skal forskere, virksomheder eller institutioner danne en projektgruppe med mindst tre partnere.
Der er fem særprogrammer, hvor informationssamfundets teknologier (IST) er et af de væsentligste med en beløbsramme på 3.652 millioner euro (ca. 27 milliarder kroner).
