Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. marts 2004.
Hvert år fosser flere hundrede millioner offentlige forskningskroner ud over Danmarks grænser. Det handler om EU's forskningsprogrammer, hvor nationen på it-området giver tre kroner ud og kun får den ene hjem igen. Og regnestykket i dansk favør bliver dårligere år for år.
Hvis man sammenkæder den kedelige udvikling med regeringens ønske om at styrke dansk forskning gennem endnu større forskningsprogrammer i EU, har man omridset af en problemstilling i hastig acceleration. For de fleste er enige om, at netop en øget dansk forskningsindsats er forudsætningen for et fremtidigt rigt Danmark. Hvis vi sender flere midler til EU og henter færre hjem, så eroderer grundlaget for vækst og skabelsen af nye højteknologiske arbejdspladser.
Christian Rovsing, civilingeniør, konservativt medlem af Europa-Parlamentet og en af landets fremmeste ambassadører for dansk forskning, klandrer virksomhederne for at være tilbageholdende. Andre peger på, at universiteterne sover i timen.
Ingen tvivl om, at virksomheder og universiteter kan gøre mere, end de gør i dag. Men det vil ikke være nok til afgørende at vende udviklingen. Danmark er et lille land med små virksomheder og svagere forskningsmiljøer sammenlignet med andre europæiske lande. Dertil kommer, at vigtige EU-forskningsfonde kræver, at ansøgeren er ledet af en offentlig myndighed. Det er derfor oplagt, at vi undersøger, hvordan vi kan pulje vores begrænsede kræfter.
Vi bliver nødt til at være langt mere aggressive og opsøgende, end vi er i dag. Og det kræver en koordineret statslig indsats - en model som allerede anvendes andre steder, eksempelvis i Storbritannien, hvor man har et decideret Bruxelles-kontor. I det små og lokalt er Haderslev Kommune et godt eksempel på, hvordan man skaber en positiv erhvervsudvikling. Her har en lokal lobbyist hjulpet selskabet Athena til at vinde licitationen på et EU-projekt.
Tænk, hvis vi tog konsekvensen og etablerede et statsligt kompetencecenter, der opstøvede de mange muligheder i EU og var opsøgende i forhold til danske virksomheder og forskere. Tænk hvis sådan et center kunne fungere som Kirsten Giftekniv og være med til at bringe os selvtilstrækkelige danskere i forbindelse med de internationale netværk og konsortier, der løber med forskningsmilliarderne.
Lad os undlade at anlægge en politisk ideologisk synsvinkel på spørgsmålet om statens rolle. Det er nok, at vi tænker lidt købmandsagtigt. Det bliver en rigtig god forretning for erhvervsliv og samfund. For os alle sammen. Vi har jo betalt.
