Få fra den danske mobilsektor

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. februar 2004.


Der bliver år for år færre danske selskaber med egne stande på 3GSM-messen, men til gengæld er firmaer som Sonion, Nettest og Xponcard blandt de fremmeste i deres nicher.

Cannes: Mens mobilmessen bliver større år for år, falder antallet af danske selskaber, der har egne stande. I år var der fire, og det er egentlig en tilsnigelse eftersom Øresund IT er et dansk-svensk konsortium, Simkort-producenten Xpondcard, der har udvikling og fabrikation i Rødovre er svensk-ejet, og det tidligere GN-selskab Nettest er blevet solgt til det internationalt orienterede investeringsselskab Axcel.
Sonion, der har hovedkvarter i Roskilde og afdelinger i Horsens viste på mobilmessen sine MSR 1015 højttalere, der kan give stereolyd i mobiltelefonen. Sonion har udviklet en måde at fremstille elektromagnetiske højttalere på, der gør det muligt at lave disse mindre og smallere end hidtil. Denne teknologi benyttes dels til høreapparater, dels til såkaldte receivere og til højttalere til mobiltelefoner. En receiver er en telefon-højttaler, der holdes op til øret og overfører tale. Højttalerne er kommet til de seneste år, hvor mobilerne har fået funktioner, der gør det muligt at spille radio eller musikfiler samt benytte polyfoniske ringetoner.
- Vi kan lave receivere, der ligesom mobiltelefonerne er firkantede, som gør det muligt at spare en millimeter i plads til højttaleren i telefonen. Det lyder måske ikke af meget, men konkurrencen om at gøre mobilerne mindre og tilføje nye faciliteter er så skarp, at det gør mobildesignerne henrykte, siger applikationsingeniør Bjarke Pihl Bovbjerg fra Sonions afdeling for mobiltelefon-komponenter.
Sonion er næststørst på sit område i verden, og selskabet leverer til de førende mobilproducenter. Højttalerproducenten har 1.100 medarbejdere på en fabrik i Kina og yderligere produktionsfaciliteter i Polen. Sonion har rødder tilbage til Kirk Scantech og Kirk Acoustics.

Op i værdikæden
Ud over højttalerne viste selskabet en silicium-baseret mikrofon til mobiltelefoner, der angiveligt er mindre og mere robust over for støj end de hidtidige modeller.
Leverandørerne af testudstyr giver sædvanligvis gode indikationer af, hvor mobilselskaberne er på vej hen. Nettest har traditionelt leveret udstyr, der måler signaleringen i mobilselskabernes net. Nu leverer selskabet også systemer, der indsamler information om, hvordan de forskellige tjenester fungerer, og hvilke der tjener flest penge - og disse oplysninger skal helst leveres i realtid.
- Mobilselskaberne bevæger sig fra at have fokus på teknikken i netværket til at ønske information om, hvordan kunderne oplever tjenesterne, siger administrerende direktør Allan Vestergaard fra Nettest.
Dermed er Nettest begyndt at levere business intelligence-lignende faciliteter til det, der i mobilbranchen kaldes OSS (Operations Support Systems) og som betegner systemerne der overvåger aktiviteterne i nettene. Nettests løsning lægger såkaldte "prober" ud i mobilselskabets net, der indsamler relevante informationer.
- Selv om mobilselskaberne stadig som helhed begrænser investeringerne, vil de gerne sætte penge i denne type løsninger, fordi de hurtigt kan tjene sig ind, siger Allan Vestergaard.
3G-selskabet 3 i Italien benytter Nettests udstyr til at overvåge omkring en halv million kunders trafik på selskabets net.
Nettest har sidste år været ude i, hvad Allan Vestergaard betegner som, en restaurering, men ifølge den administrerende direktør vil selskabet offentliggøre et overskud på årsregnskabet til marts.

Håndtering af SIM-kort
Den outsourcing-bølge, der har rullet gennem både it- og telebranchen, er også nået til mobilselskabernes håndtering af SIM-kort. Det får SIM-kort-producenten Xponcard til at tilbyde mobilselskaber at administrere, lagerføre og udsende SIM-kort dagligt - kort sagt at tilbyde mobilselskaberne at outsource alt omkring disse kort. Xponcard tager sig allerede af SIM-kortene for flere af Tele2's datterselskaber inden for mobiltelefoni - herunder det danske.
Herudover står selskabet klar til at tale om deres stadig mere intelligente SIM-kort, hvoraf en del er baseret på åbne Java-standarder - i øjeblikket med 64 kbyte-hukommelse, men selskabet udvikler på et 128 kbyte-kort. Det er bare ikke altid den mest avancerede teknologi mobilselskaberne efterspørger, fortæller koncernchef Flemming Breinholt fra Xpondcard.
- Der bliver stadig solgt både mange proprietære kort og mange 32-byte-kort. Vi regner med, at skiftet til mere avanceret teknologi bliver drevet af erhvervslivets ønske om at have mere sikre mobile opkoblinger til deres forretningssystemer, hvilket vil kræve mere intelligente løsninger, siger han.
SIM-kortproducenten, der er syvende størst i verden, har i det forløbne år leveret sine første 3G-SIM-kort til mobilselskabet Tango i Luxembourg.
Øresund IT var ikke tilgængelig, da Compputerworld lagde vejen forbi.

Billedtekst:
Nettest var med på 3GSM og præsenterede business-intelligence-lignende faciliteter til systemer, der overvåger aktiviteter i nettene.

Roskilde-firmaet Sonion er verdens næststørste på sit felt: Små receivere og højttalere, skræddersyet til mobilproducenterne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere