Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. januar 2004.
Den internationale organisation EPCglobal til etablering af standarder for radiobrik-teknologi er etableret og gjort køreklar. Dermed nærmer gennembruddet sig for RFID-teknologien, som er relevant for mange af brancherne
på Teknik & Data.
RFID-teknologi
Denne vinter er nogle vigtige byggesten blevet lagt i opbygningen af et internationalt, standardiseret system af koder til radiobrikker efter RFID-teknologien (Radio Frequency IDentification). Det skete med etableringen af organisationen EPCglobal (Electronic Product Code), som skal stå for udviklingen af internationale IP-baserede standarder for de koder, som radiobrikkerne skal overføre. Disse standarder skal gøre det muligt at identificere vare og producent og at blive henvist til et sted på nettet hvor, brugeren kan hente relevant information om varerne. Det kan være lister over hvilke varer, der befinder sig på den RFID-mærkede palle, historik over hvilke temperaturer en enhed har været udsat for undervejs fra producenten, sporingsoplysninger, der identificerer de enkelte komponenter eller bestanddele tilbage til deres oprindelse eller instruktioner om, hvordan den pågældende enhed skal håndteres - for eksempel instruktioner om fiksering af et betonelement.
EPCglobal starter ikke sit arbejde helt fra grunden, men bygger på retningslinier, der blev skabt af det såkaldte Auto-ID Center. Det var et netværk, der blev skabt af en række parter med interesse i at fremme udviklingen af standarder til RFID, og til netværket blev desuden knyttet en række udviklingscentre. Det første blev etableret på Massachusetts Institute of Technology (MIT), og senere er der åbnet yderligere fem i England, Japan, Kina, Australien og Schweiz. 31. oktober sidste år blev disse udviklingscentre lagt ind under det nyetablerede EPCglobal og de skiftede i denne forbindelse navn til Auto-ID Labs. EPCglobal er begyndt at optage virksomheder og organisationer som medlemmer og herudover er de aktive spillere fra Auto-ID Center flyttet med over i den nye organisation. Blandt disse spiller organisationen EAN en nøglerolle i etableringen af standarderne.
EAN står for European Article Numbering og betegner en 27 år gammel medlemsejet, nonprofitorganisation, der primært organiserer stregnummersystemet. Denne organisation er blevet inddraget i udviklingen af EPC-systemet til RFID, fordi den har kunnet bidrage med et vigtigt element.
Koder ved at være på plads
EPC-koderne består af tre elementer: En såkaldt header, der afhænger af applikations- og kommunikationsmiljøet, en identifikationskode samt et serienummer for den individuelle enhed. Identifikationsdelen betegner den pågældende varetype og producenten, og her ligger det lige for, at benytte de nummersystemer der allerede findes standardiseret internationalt til stregkoderne.
I øjeblikket arbejdes der på at udvikle 64-bit- og 96 bit-EPC-koder, men allerede nu anses 96 bit-varianter for at blive den, der slår an. Alle disse nøgleinformationer tænkes samlet i en såkaldt Object Name Service (ONS), der skal forbinde RFID-informationerne fra radiobrikkerne på de fysiske genstande med informationerne om den i databaserene.
Midt i januar i år meddelte EPC Global, at det bliver den amerikanske software- og sikkerhedsgigant VeriSign, der skal udvikle og drive disse grundlæggende ONS-registre over EPC-numre. Verisign står i dag for domænenavn-systemet for .com- og .net-domænerne på internettet. Verisign forventer, at RFID-registrene på linie med internet-registrene skal drives fra servere, der er placeret i seks forskellige tidszoner rundt om på jorden. Samtidig med udviklingen af de nye registre har Verisign meddelt, at selskabet går i gang med at arbejde på RFID-tjenester - herunder tilbud til firmaer, der ønsker at outsource dele af deres RFID-infrastruktur.
Endnu opgaver at løse
Den internationale standardisering af EPC-koderne og de grundlæggende registre er altså ved at være på plads, men der er endnu væsentlige udfordringer, der skal findes løsninger på.
For det første findes der ikke fælles radiofrekvenser til RFID i hele verden. Der benyttes forskellige frekvenser i USA og i Europa, og det gør det vanskeligt at udvikle læsere, der kan modtage signaler fra alle typer chip.
Dernæst er der især i USA bekymringer for beskyttelsen af forbrugernes privatliv: Overvejelserne går på, om de informationer, som RFID-chippene kan overføre, kan misbruges til at give udenforstående indblik i almindelige borgeres forbrugsmønster. På dette område arbejder EPCglobal med retningslinier, der skal gøre forbrugerne opmærksom på, at et produkt er udstyret med RFID, og på at der benyttes RFID-læsere i et offentligt område. Dernæst vil organisationen give forbrugerne ret til at få RFID-chippen deaktiveret uden ekstra udgifter. Og endelig vil organisationen have indført en adskillelse af personoplysninger fra oplysninger om produkter og enheder.
Den danske spiller
Det er selvstændige, lokale organisationer, der står for EAN's arbejde i godt 100 lande. EAN Danmark er således ansvarlig for, at varenumre og lokationer for de omkring 7.000 medlemsvirksomheder herhjemme er unikke. Herudover deltager EAN Danmark i udviklingen af standarder for stregkoder og datafangst og for elektronisk overførsel via EDI (Electronic Data Interchange) baseret på såvel EDIFACT- som XML-standarderne. Som navnet antyder, var EAN fra starten en europæisk organisation, men det er ifølge EAN Danmarks administrerende direktør John Olsen ændret de seneste år.
- Amerikanernes engagement i dette arbejde har været stigende, og de er repræsenteret ved en række topchefer i EAN's bestyrelse og arbejdsgrupper. Det har gjort EAN til en verdensorganisation de seneste år, siger han.
Billedtekst: Det er inden for logistik og transport, der i første omgang ventes effektivitetsgevinster med indførelsen af de internationale standarder for RFID, der nu er kommet nærmere med etableringen af organisationen EPCglobal.
Boks: Comeback for gammel teknologi
De første eksempler på radiobrikker eller RFID-teknologi (Radio Frequency IDentification) blev udviklet under anden verdenskrig til at identificere egne fly, så de kunne adskilles fra fjendtlige. Når denne, i it-sammenhæng, nærmest antikke teknologi anses for at stå over for et større comeback, skyldes det, at RFID-chippene er på vej ned i pris og størrelse og dermed bliver bredere anvendelige. I første omgang forventes RFID-chip på først paller og senere på enkelte kolli at kunne give betydelige effektiviseringer på logistikområdet. Det er årsagen til, at store internationale dagligvarekæder som WalMart, Tesco og Metro deltager særdeles aktivt i standardiseringen. Desuden har EU-Kommisionen vedtaget regler om, at alle fødevarer skal kunne spores fra næste år, og en del af denne identifikation ventes at blive etableret på grundlag af RFID-teknologi.
