Intelligent beton begrænser byggesjusk

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. januar 2004.


Byggebranchen eksperimenterer med radiobrikker i betonelementer, der skal kunne give bygningsarbejderne informationer om monteringen.

It I byggeriet
"Ting, der tænker" er et af forsøgene på at oversætte begrebet pervasive computing, der dækker over, at de fleste af de genstande, vi omgiver os med, tænkes udstyret med intelligens i form af chip og med evnen til at kommunikere. Byggeriet er et af de fag, der mest håndfast beskæftiger sig med "ting", og samtidig er flere områder af byggebranchen forholdsvis lavteknologisk. Derfor ligger den tanke lige for, at der vil være store gevinster at hente ved at benytte pervasive computing-teknologier i byggeriet ved at arbejde med intelligente og kommunikerende byggeelementer og udstyr.
Udviklingslaboratoriet Innovation Lab i Århus er centralt placeret i mange af de danske projekter inden for pervasive computing, og projektchef Mette Kanstrup taler om potentialerne i anvendelsen af disse teknologier i byggeriet på konferencen "IT i byggeriet" på Teknik & Data. Forudsigelserne vil dels rette sig mod anvendelserne af trådløse kommunikationsteknologier på byggepladserne, dels mod anvendelsen af radiobrikker - også kaldet RFID-teknologi (Radio Frequency Identification).
RFID-teknologien er i dag mest kendt for sin anvendelse til tyverialarmer i for eksempel tøj i butikkerne. Der er tale om en chip, der via et radiosignal kan identificere en genstand, og som kan slå alarm hvis den føres hen til døren uden at have passeret kassen. På et bygge-element skal RFID-chippen ud over identifikationen kunne henvise til et websted, hvor bygningsarbejderne kan hente den information, de har brug for ibehandlingen af elementet.
RFID-teknologien vil efter Mette Kanstrups opfattelse i første omgang blive taget i anvendelse til at øge sikkerheden og begrænse spild.
- På sikkerhedssiden forventer vi at se løsninger som placering af radiobrikker i medarbejdernes arbejdstøj, som er i stand til at udløse alarmer i større bevægelige maskiner. Dermed vil man kunne undgå, at folk bliver klemt, fordi føreren af maskinen ikke kan se dem, siger hun.
Det er dog ikke blot udstyr og beklædning, der tænkes udstyret med RFID-teknologi, også bygningskomponenter skal være i stand til at kommunikere. Det er en af grundtankerne bag pervasive computing, at informationen skal følge de fysiske genstande, den giver oplysninger om - i stedet for som i dag at være løsrevet fra disse i for eksempel ringbind eller manualer.
- Det er muligt at indkapsle en RFID-chip i et betonelement, der identificerer elementet, og kan henvise til et websted, der kan vise på bygningsarbejderens håndholdte computer, hvordan elementet skal fikseres. Dermed kan man undgå, at betonelementet krakelerer, fordi det er behandlet forkert, siger Mette Kanstrup.

Repos med eget websted
Den danske producent Dalton Betonelementer har i samarbejde med udviklingslaboratoriet Innovation Lab i Katrinebjerg i Århus kørt et forsøg med et betonelement med RFID-chip i et et trappe-repos på ni tons, der blev placeret i et byggeri i Aalborg. Ved at gå ind på betonelementets hjemmeside www.cadesign.dk/dalton kan man se, hvordan denne type kan præsenteres enten på bærbar pc eller på pda.
- Projektet førte til en række overvejelser om hvilke informationer, der er nødvendige for medarbejderne på byggepladsen, og hvordan denne information leveres, så brugerne let kommer frem til det relevante, siger Mette Kanstrup.
Forsætningen for, at RFID-teknologien vinder bred anvendelse i byggeriet, er ifølge Mette Kanstrup, at branchen arbejder sammen om det.
- Forudsætningen er, at alle byggeriets parter forpligter sig til at levere de relevante informationer i standardiseret og konsistent form, siger hun.
Salgschef Erling Holm fra Dalton Betonelementer taler på konferencen om, hvordan intelligente betonkomponenter kan effektivisere byggeprocessen og sikre kvaliteten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere