Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. januar 2004.
Vision-teknologien har længe været på vej til virksomhedernes produktion, men efterhånden er den der.
- Der er så store fordele ved vision-teknologien og så store behov i industrien, at det stadig bliver efterspurgt, selv om der har været nederlag undervejs. Og efterhånden er det rigtig mange virksomheder, der enten har eller prøver at få implementeret vision-teknologi som en del af deres produktionsapparat.
Så vidt Johannes Krarup Andersen, civilingeniør uddannet inden for vision-teknologi på AUC. Det var i 1987. I dag er han teknologiansvarlig for inspektionsmaskiner og vision-systemer hos NNE (Novo Nordisk Engineering), som både servicerer Novo Nordisk og leverer uvildig rådgivning til eksterne kunder.
Udviklingen er sket på to fronter - i hver sin ende af skalaen. I den ene ende er der efterhånden kommet brugervenlige og billige systemer på markedet. Den indbyggede funktionalitet er begrænset, men systemerne kan stadig løse en lang række opgaver, og de er kommet ned i en prisklasse, hvor investeringen er overskuelig. I den anden ende er stadig mere avancerede systemer, som udvikles til den enkelte kunde.
- Det svære i dag er at finde ud af, hvordan optik og belysning skal være. Det er i valg af belysning og optikken, du kan lette den efterfølgende billedanalyse, der foregår i software, forklarer Johannes Krarup Andersen, som vurderer, at vision-systemerne er en halv snes år forsinket.
- Der var nok i begyndelsen en tendens til, at man oversolgte, hvad systemerne kunne, og efterfølgende løb man ind i praktiske problemer. Vision-folk er ligesom andre ingeniører optimistiske. Men kurven har været stejlt stigende hen mod slutningen af 90'erne, og nu er den der, siger han.
Automatisk kontrol
Ser man på anvendelsen, opstiller Johannes Krarup Andersen tre hovedfaktorer:
Vision erstatter manuel, visuel kontrol. Det fjerner ensidigt, gentaget arbejde af den slags, Arbejdstilsynet ikke bryder sig om og gør det muligt at rationalisere produktionsprocessen.
Samtidig erstatter vision stikprøvekontrol - i stedet går man til 100 procents kontrol af samtlige enheder.
Endelig får man meget tidligt i produktionsprocessen fjernet fejlemner. På den måde undgår man at blive ved med at tilføre værdi til dem, og man undgår risikoen for at de udløser produktionsnedbrud.
Markedet er karakteriseret af, at man i højere grad konkurrerer på kompetencer end på pris.
- Mange, der skal bruge vision, bliver stadig overrasket over, hvad der kan lade sig gøre med teknologien, siger Johannes Krarup Andersen.
Han understreger, at det er vigtigt at vælge leverandør efter, hvor kompliceret opgaven er. Man skal finde ud af, om en hyldevare kan opfylde ens behov, eller om man skal ud i et udviklingsarbejde.
Dygtige men små
Det danske marked for vision-systemer er præget af mange små virksomheder med højst 20-25 medarbejdere og med vidt forskelligt niveau. Standarden betegner Johannes Krarup Andersen som ganske høj - danske systemer nyder for eksempel udbredelse i Tyskland.
At markedet er fragmenteret er der historiske årsager til. Årsager som gør NNE's ekspert skeptisk over for forventninger om en konsolidering af branchen.
De danske vision-virksomheder er i alt væsentligt udklækket af henholdsvis en stor virksomhed, der droppede området, og af universiteternes forskningsmiljøer.
Virksomheden er JAI - stiftet af Jørgen Andersen - der i starten af 1980'erne begyndte at lave vision-systemer. Det gør det store selskab ikke længere, men til gengæld er flere tidligere medarbejdere sprunget ud med deres egne vision-firmaer.
Dertil kommer virksomheder stiftet af universitetsforskere, som er præget af en meget stor teoretisk ballast. Vision-miljøer finder man på både DTU, Aalborg Universitet og DIKU (Datalogisk Institut på Københavns Universitet).
NNE's ejer og kernekunde Novo Nordisk bruger vision-systemer i den proces, hvor produktet kommes i emballage og pakkes. Langt det meste af inspektionen foregår med vision, som ‘ser', om renheden er i orden, beholderne er lukket rigtigt osv. Hver maskine har typisk op til 10-15 visionsystemer, som ser efter forskellige typer fejl. Herefter tjekkes etiketteringen med identifikation af produkt, batch-nummer og udløbsdato.
- Drivkraften bag vision har i høj grad været medicinalindustrien, hvor man skal inspicere for partikler og kontrollere etiketter. Myndighedskrav har skubbet på for at få det ind. Men for eksempel Carlsberg fik også for mange år siden de første systemer til tjek af returemballage, noterer Johannes Krarup Andersen, der selv tilbragte otte år hos Carlsberg i henholdsvis forskningsafdelingen og produktionsledelsen, før han kom til NNE for otte år siden.
- Vi har internt overvejet, om vi skulle udvikle vores eget vision-system. Ikke mindst fordi vi har unge folk med høj ekspertise og kriblen i fingrene. Men det er ikke målet i dag selv at lave systemer. Vi betragter os mere som en uafhængig rådgiver på området, siger Johannes Krarup Andersen, NNE.
Foto: Hans Juhl
