Succesfuld kurs med offentlig ballast

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. december 2003.


Det gamle statslige Datacentralen, har ikke sluppet sin forankring i den offentlige sektor, men vinder stærkt frem på det private marked.

CSC rider i øjeblikket på en bølge af succes, hvor virksomheden har held til at lade problemerne forsvinde som krusninger i vandoverfladen. Især har CSC vundet betydelige markedsandele i den private sektor inden for outsourcing og SAP-konsulentydelser. Samtidig har CSC evnet at fastholde sit fodfæste i den offentlige sektor. CSC vinder nemlig flest offentlige udbud, hvis man skal tro en undersøgelse, som Center for Digital Forvaltning udarbejdede i marts. På de følgende pladser kommer WMdata, Ementor og KMD.
Set over året har CSC kunnet høste den ene gevinst efter den anden. Overtagelse af TDC's it-systemer i februar. I maj faldt en lukrativ aftale på plads med svenske Vin & Sprits it-afdeling. Blot to eksempler blandt en stribe andre gode outsourcing-kontrakter, som er på plads med ISS, PFA og Tryg. Og på ESDH-området er CSC i finalen og er dermed med i opløbet om at blive det offentlige Danmarks foretrukne partner i digital forvaltning. Hvis CSC holder i mål kan en toppost her blive milliarder af kroner værd.
Dertil kommer, at CSC har styrket samarbejdet og får mere værdi ud af eksisterende partnere - blandt andre Bankernes EDB Center (BEC), hvor CSC fra nu af skal forestå den komplette håndtering af data ud af huset. Og nye er der også plads til. Ementor indgik således i november en aftale med den store aktør om at betjene de outsourcing-kunder, der gerne vil have installationen kørende hos sig selv og ikke fysisk placeret hos CSC. Dermed får CSC bedre mulighed for at ekspandere i både Norden og Baltikum.

Kraftig udvikling
Der er ingen tvivl om, at det statslige Datacentralen har udviklet sig betragteligt siden den amerikanske koncern Computer Science Corporation købte den danske statsvirksomhed i 1996.
I dag har CSC flere private kunder end offentlige. Men de offentlige spytter mest i kassen. Og det er bagsiden af medaljen for CSC. Store dele af CSC's omsætning stammer fra få statsinstitutioner som eksempelvis Økonomistyrelsen og ToldSkat. Alene tyve procent eller godt 300 millioner kroner hentes hos ToldSkat, der aldrig har haft CSC's systemer i udbud. Det har CSC hidtil kunnet leve fedt på.
Fra årsskiftet skal ToldSkat i it-udbud for over en halv milliard kroner, og CSC skal nu til at kæmpe for alvor for at fastholde sin position.
Endnu har de mange aftaler ikke afspejlet sig i regnskaberne. Men CSC smiler allerede hele vejen hen til banken. For året blev et rigtigt godt år økonomisk med et overskud på knap hundrede millioner kroner ud af en omsætning på godt to milliarder kroner. Det skal ses i forhold til de store problemer som branchen har kæmpet med i år - og hvor en aktør som konkurrenten KMD slap langt mindre nådigt.
CSC står dermed godt rustet til 2004, selv om der skulle pirkes ved det solide fodfæste i den statslige sektor, når flere brød-og-smør- projekter kommer i udbud. Det er jo ikke sikkert, konkurrenterne er stærke nok til at vippe firmaet af pinden - administrerende direktør Ingelise Bogason har en skræmmende "track record" med sit CSC.

Billedtekst:
CSC med administrerende direktør Ingelise Bogason i spidsen indgik i maj en outsourcing-aftale med den svenske producent Vin & Sprit, som ejer De Danske Spritfabrikker og står bag Absolut Vodka. Aftalen har en værdi på 150 millioner kroner. Den er symptomatisk for CSC succes med aftaler i den private sektor. Fotos: Torben Klint og Helmut Newton.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere