Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

God trykfølsom mobil i billig indpakning

Et otte megapixel kamera i en trykfølsom mobiltelefon lyder lovende, men hvad med resten af LG's Renoir? Læs denne anmeldelse og bliv klogere på den trykfølsomme telefon.

God trykfølsom mobil i billig indpakning

Sidste år havde vi LG's KF750 til test. Det var en mobiltelefon med trykfølsomme egenskaber, men den var ikke nogen stor fornøjelse at prøve - dertil var den trykfølsomme løsning for ugennemtænkt og halvhjertet.

Det samme kan ikke siges om LG's KC910 Renoir. Her går trykfølsomheden hele vejen, og det fungerer faktisk rigtig godt.

Så godt at vi slet ikke brugte den medfølgende stylus, før vi klistrede et beskyttelseslag på fronten af mobilen.

Bliver træt

Det gør, at man i ny og næ skal trykke en smule hårdere på den tre tommer store skærm, og at en stylus kan blive nødvendig, men stadigvæk er vi ganske imponerede over de præcise reaktioner, når man trykker på LG's Renoir.

I denne sammenhæng skal det så også lige nævnes, at der ikke er plads i selve mobilen til at opbevare stylus'en, hvilket er ret irriterende.

Af valgfrie muligheder kan man vælge at få lyd- eller vibrerende feedback, når man trykker på skærmen.

Det fungerer egentlig godt at skrive en sms med de trykfølsomme taster, men alligevel bliver man træt af at komponere beskeder på denne måde. Skriver man dagligt flere sms'er, bliver det en langsommelig og irriterende proces i længden.

En klodset løsning

Men hvor betjeningen af mobilen fungerer glimrende, er designet af mobilen knap så glimrende.

Der er for meget plastik og ingen elegance over KC910, der virker som en stor klods. Det er skuffende, at der er ikke er ofret bare en smule på nogle pæne, lækre detaljer.

Mobilen vejer 114 gram og måler 107 x 55 x 13 millimeter, og det er sådan set fint nok. Den store skærm kræver jo sin plads, men fylder så også i lommen.

Desværre er telefonen præget af en klodset løsning: Kameraets objektiv stikker ud på bagsiden, så telefonen ligger ujævnt på bordet, og det er altså en utrolig uelegant løsning.

Tager gode billeder

Men det tilgiver vi (næsten) LG for efter at have prøvet kameraet, der har hele otte megapixel, billedstabilisator, auto/manuel fokus, Schneider-Kreuznach-certificeret optik og Xenonblitz.

Det tager gode billeder, og videofunktionen er også værd at fremhæve, selv om det er still-billederne, vi er mest begejstrede for.

Ulempen ved det gode kamera er, at den indbyggede hukommelse hurtigt fyldes op. Kun 100 megabyte er der at boltre sig på, så du er nødt til hurtigt at købe et Micro SD-kort for at udvide. Det, synes vi, er lidt nærigt af LG.

Radioen og musikafspilleren fungerer glimrende. Man kan desværre ikke tilslutte egne høretelefoner, da der ikke er noget 3,5 mm stik, men de medfølgende høretelefoner er sådan set også fine nok.

Vælger du den indbyggede højttaler er det også en lytteværdig-løsning. Der er god bas og god dybde i lyden, der understøtter Dolby Mobile.

A-GPS og Google Maps

Renoir er forsynet med A-GPS og Google Maps. Du kan få kørselsvejledning, men egentlig navigation er ikke en indbygget mulighed.

Løsningen er fin nok til at finde ud af, hvor du er og til at få et overblik over din rute fra A til B.

Men det her bliver ikke den løsning, der får dig til at smide din TomTom, Garmin eller Navigon på porten.

Du kan tjekke dine yndlings websider via Turbo-3G eller WiFi, du kan bruge widgets på skærmen og placere for eksempel radio, musikafspiller, ur og noter, så du hurtigt kan få adgang til dem, og du kan kaste med terninger ved at ryste mobilen.

Kompromis

KC910 Renoir har flere funktioner, men de mest nævneværdige har vi rundet. Spørgsmålet er så, om du skal købe denne mobil.

Svaret er ja, hvis du gerne vil have en trykfølsom mobiltelefon med et godt kamera. Disse to egenskaber er vi ubetinget begejstrede for.

På afstand ser telefonen ganske pæn ud, men straks man får den i hånden, falder begejstringen, og det føles som en billig plastikmobil.

Men det er måske det kompromis, man må acceptere for at få en god trykfølsom mobil til omkring 3.000 kroner, som KC 910 er set til.

Du får ikke en fejlfri og perfekt telefon, men prisen taget i betragtning får du bestemt noget for pengene.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere