Miniature-voltmeter

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. oktober 2003.


Den højteknologiske virksomhed Capres A/S har brugt 35 millioner kroner på at udvikle et avanceret måleinstrument til halvlederindustrien. Miniature-voltmeteret sælger stort set ikke i Danmark, men med 15 millioner venturekroner i lommen tror administrerende direktør Bo Svarrer Hansen, at virksomheden kan nå sorte tal i 2005.

- Vi skal ud at skaffe nogle flere penge. Både til arbejdskapital og til at få salgsorganisationen på plads i en række andre lande med USA, Japan og Frankrig i spidsen, siger Bo Svarrer Hansen.
Han er i front for en højteknologisk virksomhed, hvis hovedprodukt er et mikroskopisk måleapparat til test af elektriske egenskaber i chips hos halvlederproducenter.
- Vi er kun lige akkurat igennem markedsindtrængningen, har etableret rigtige kunder og bygget en salgskanal op, men vi sælger stort set ikke noget i Danmark. Derfor har vi brug for både kapital og gode kontakter til USA og Japan, forklarer han.

Sorte tal i 2005
Planen er at være OEM-leverandør, så samarbejdspartnerne kan stå for service, uden at Capres giver afkald på den altafgørende viden om kundernes erfaringer med måleudstyret.
Selskabet omsatte i 2002 for små to millioner kroner og har brug for cirka 25 millioner kroner i omsætning for at gå i nul.
- Vi når de sorte tal i løbet af 2005. Det vil kunne lade sig gøre, hvis vi er i stand til at skaffe omkring 15 millioner kroner i venturekapital, men mine forventninger til omsætningen er meget større på længere sigt, siger Bo Svarrer Hansen.

Billedtekst:
For at få sorte tal skal administrerende direktør Bo Svarrer Hansen
hos Capres A/S sikre en omsætning på mindst 25 millioner kroner.
- Det når vi i 2005, lyder hans vurdering.

Bokse:
Capres søger:
BSc/B Eng. in Electrical and/or Mechanical Engineering with thorough experience in electrical and mechanical integration of measurement instruments including motors, controls and high precision stages.

Henrik Hvidtfeldt, Hvista:
- Capres har udviklet noget kerneteknologi, som kan lave et paradigmeskifte i måden, der måles på. Selskabets silicium-probe kan komme ned i meget små størrelser og måle nøjagtigt, hvilket ikke er set før. Det vil give bedre målinger på halvledere, end vi kender i dag.
- Markedspotentialet er stort med mulige sidemarkeder afhængig af, hvordan man vælger at positionere sig. Det er ikke så afgørende, om selskabet har økonomisk succes i dag, for venturefolk vil se i krystalkuglen og leder mere efter vækstmuligheder end efter en færdigetableret, operationel organisation.
- Capres har en stærk ledelse, der har bevist, at den kan eksekvere og har gode referencer.

Capres A/S
Stiftet : 1999
Sektor: Måleudstyr
Tidligere funding: CAT, Dansk Erhvervsinvestering
og LD med 35 millioner kroner
Antal ansatte: 17
Kunder: IBM og Jeol, Veeco Instruments
Kontorer: København og Canada
Konkurrenter: Veeco Instruments, KLA-Tencor
Ekspansionslande: USA, Japan, Frankrig
Håber på: Venturekapital
Primært resultat 2002: -10,5 millioner kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere