Mærsk tilbyder sikkerhed a la carte

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. september 2003.


Mærsk Data Gruppen sælger nu sit eget sikkerhedssystem til virksomheder uden for A.P. Møller-familien. Ideen er outsourcing og differentierede sikkerhedsservices. Det er meget brugt i udlandet, men endnu nyt i Danmark

elastisk
Typisk køber en dansk virksomhed et sikkerhedsprodukt med vedligehold. Ofte sker købet som en reaktion på et mere eller mindre konkret trusselsbillede eller på grund af en teknologisk landvinding. Men det indkøbsmønster vil Mærsk Data gøre sit til at ændre ved at flytte fokus fra selve produktet, til hvad virksomheden forventer rent sikkerhedsmæssigt i forhold til den daglige forretning.- It-sikkerhed er i dag blevet et for strategisk område i virksomhederne at overlade alene til specialister. De forretningsansvarlige må på banen. Det er dem, der skal definere virksomhedens sikkerhedsniveau, og det skal ofte ændres netop på grund af forretningen, siger General Manager Kenneth Saxskiold-Nørup, Security Service Management, Mærsk Data.Mærsk Data har formentlig Danmarks største it-sikkerhedsorganisation med over 100 ansatte, heraf 15 i USA, Japan og Hongkong. Konceptet kaldes Differentieret Service og er udviklet på erfaringerne med at levere it-sikkerhed til A.P. Møller-selskaber over hele verden. Det er de erfaringer med at outsource sikkerhedstjenesten, som Mærsk Data nu vil forsøge at sælge til danske virksomheder.
- Man outsourcer så meget, men det er stadig en ny tankegang for danske virksomheder at slippe teknikken i it-sikkerhed og outsource tjenesten til fagfolk. Men vi kender det fra udlandet, hvor det er meget almindeligt, så vi tror også, at danske virksomheder vil tage det til sig, siger Kenneth Saxskiold-Nørup.Han fortæller, at mange forretningsansvarlige er grundigt trætte af at høre om nye trusler og dermed nye sikkerhedsinvesteringer fra deres it-afdelinger. Et problem, forretningsfolk også tit beklager sig over, er, når eksempelvis en forretningskæde vil have deres it-afdeling til at fungere med forskellige sikkerhedsniveauer i filialerne.

Det koster en tredjedel
Mærsk Data-tjenesten består som udgangspunkt af en pakke, hvor den forretningsansvarlige kan vælge mellem fem differentierede sikkerhedsniveauer eller få sin egen skræddersyede tjeneste. Fordelen skulle ifølge Mærsk være, at virksomheden vælger sit sikkerhedsniveau i forhold til den øjeblikkelige forretning og løbende kan skrue op og ned for tjenesten. Aftalen er ofte treårig med et servicetjek om måneden og med mulighed for at ændre sikkerhedsniveauet - hvilket virksomhederne typisk vælger at gøre en gang i kvartalet. Der betales en fast månedlig pris baseret på antal brugere og efter behov.- Prisen for en virksomhed ved at outsource it-sikkerheden til os er en tredjedel af, hvad det ville koste, hvis den selv løste opgaven. Den store prisforskel skyldes den stordriftsfordel, som vi kan udnytte kombineret med vor erfaring, siger Kenneth Saxskiold-Nørup. Han er 38 år og har arbejdet med it-sikkerhed hos Mærsk i tre år. Han er uddannet linieofficer i hæren, hvor han arbejde i 15 år, bl.a. med it.
Mærsk Data vil ikke sætte navn på sine kunder, men oplyser dog, at mere end ti selskaber globalt i A.P. Møller Gruppen er på listen. Der er også flere udenlandske kunder, bl.a. medicinalvirksomheder samt en dansk brancheorganisation.

Billedtekst:
- It-sikkerhed er blevet et for strategisk område at overlade alene til specialister. De forretningsansvarlige må på banen, og så er der i øvrigt penge at spare på at outsource it-sikkerhed, siger General Manager Kenneth Saxskiold-Nørup, Security Service Management, Mærsk Data Gruppen.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere