VENTURE FREM I RAMPELYSET

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. august 2003.


Hvad render de egentlig rundt og laver i venturebranchen? Hvorfor er den så usynlig? Hvorfor står den i stampe? Svaret er, at den aktuelle krisetid har gjort investorerne håndsky. De tør ikke tage risici, selv om de råder over store kapitalforråd. Derfor går de i øjeblikket kun ind i "late stage"-investeringer, hvorfor der efterlades et økonomisk vakuum hos nye, kommende it-håb. Pendulet er svunget tilbage fra overmod til "forsigtigpeteri".
Dertil kommer, at den lokale venture-branche har placeret sig selv på et sidespor, hvor den ikke har formået at skabe afgørende kontakt mellem danske virksomheder og amerikanske teknologiselskaber.
Det har fået danske selskaber til selv at handle. For godt halvandet år siden lykkedes det egenhændigt Mondosoft at forhandle en strategisk aftale på plads med Microsoft, så den danske virksomheds søgemaskine i dag bundles med den amerikanske gigants serversoftware på verdensplan.
Mondosoft har modtaget masser af venturekapital, men de løb selv døren ind i USA ved flittigt at satse på partnerkonferencer.
Tilsvarende skulle der en international venturemand ind i bestyrelsen for Kapow Technologies, før en spektakulær aftale med Bea Systems kunne indgås. Vores hjemlige venturebranche har sjældent demonstreret evnen til at kunne formidle varme og afgørende forbindelser.
Men onsdag aften skete der noget. "The European Tech Tour" ramte nationen. Og det med en overraskende kraft, hvor mødet mellem internationale venturefolk, topprofiler fra globale teknologiselskaber og 24 udvalgte innovative mindre, danske virksomheder, lignede en veritabel publikumssucces. Således deltog hen ved 250 mennesker i et kreativt møde mellem idÈ, penge og aftaler.
Hvad Tech Touren fører til af konkrete aftaler mellem danske kometer og internationale aktørerer er alt for tidligt at sige endnu. Vigtigere er det at bemærke, at vores venturebranche med arrangementet har fået et fået lejlighed til igen at gøre sig relevant og vedkommende. For pludselig kan den legitimere sig selv og træde ind på scenen som formidler af forbindelsen til den internationale verden, der er helt afgørende for vækstlaget i den danske it-branche.

Onsdag aften skete der noget. "The European Tech Tour" ramte nationen.

Den danske venturebranche har med Tech Touren fået lejlighed til
at gøre sig relevant og vekommende.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere