Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. maj 2003.
Tema: GIS
Geografiske Informationssystemer (GIS) er for alvor kommet i vælten med udbredelsen af internet. Geografiske data er blevet helt centrale for den digitale offentlige forvaltning, fordi de kan være nøglen til at udnytte offentlige data langt mere effektivt. Data som for eksempel adressekoordinater fungerer i dag i de offentlige informationssystemer som det naturlige samlingspunkt for en lang række informationer i de offentlige registre.
GIS spiller i stigende grad også en rolle på områder som marketing og planlægning, hvor geografiske data som adresser og det nye kvadratnet kombineret med analyseværktøjer som Business Intelligence-systemer kan levere præcise analyser på meget forskellige områder fra miljøplanlægning over allokering af forskellige former for ressourcer til marketinganalyser. KA