PLM: Den næste it-bølge

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. maj 2003.


Analytikere og leverandører er enige om, at integrerede tekniske it-systemer er næste store skridt i it-udviklingen. Danske virksomheder tøver med at indføre teknologien.

Integration
For første gang i it-historien findes der et samlet koncept for den del af it i producerende virksomheder, der handler om udvikling, produktion og servicering af produkter: Product Lifecycle Management (PLM).
PLM er integration af de øer, der hidtil har været karakteristiske for teknisk it. Øerne forvandles til et teknologisk fastland bestående af teknologiske "republikker" og en overordnet "regering". På denne måde bindes de forskellige teknologiske discipliner sammen til et fælles hele, og samtidig bliver der sørget for den nødvendige integration til de administrative systemer.
Analysefirmaet Gartner Group råder producerende virksomheder til at gå i gang med at indføre dele af PLM allerede nu for at fastholde og styrke konkurrenceevnen. Om blot fire år kan det være for sent, hedder det i Gartners analyse af PLM.

It-afdelinger er bremseklods
Analytiker Marc Halpern fra Gartner Group betegner PLM som et historisk gennembrud for teknisk it. Han tilføjer, at den største trussel mod udbredelsen af PLM-løsninger er uvidenhed i virksomhedernes it-afdelinger.
- It-afdelingerne forstår typisk ikke, hvad PLM drejer sig om, fordi det har basis i applikationer, der hidtil har været funderet i udviklings- og produktionsafdelingerne. Det er for eksempel cad og systemer til styring af produktinformation (PDM). Derfor er der en stor opgave forbundet med at sælge konceptet til både it-afdelinger og topledelsen i virksomhederne, pointerer han.

Omkostninger låses fast
For PLM-prædikanterne er det vigtigste argument for, at virksomhederne skal tage PLM alvorligt, at omkring 70-80 procent af omkostningerne på et nyt produkt fastlåses i udviklingsfasen. Med andre ord: Hvis disse udgifter kan reduceres, så er der store gevinster at hente.
- Det er nødvendigt for virksomhederne at forstå, at nye produkter repræsenterer en investering på linie med andre former for investeringer. Det handler med produkter ligesom med alle andre investeringer om at optimere udbyttet af dem. Det er produkter, der genererer værdi, understreger Marc Halpern:
- PLM er vigtigt fordi det rummer applikationer, der adresserer alle problemstillinger omkring produkter samlet i fælles rammesystemer.
Faktisk er gevinsterne større end de beløb, der kan spares med administrativ it som ERP, systemer til styring af kunderelationer (CRM) og systemer til styring af forsyningskæder (SCM), vurderer Gartner Group.

De store fører an
Det er især de store it-leverandører, der er på banen, når det gælder PLM. Fra den tekniske edb-verden kommer spillere som IBM/Dassault Systemes, EDS og PTC. Fra ERP-siden har især leverandører som SAP, Baan og IFS interesseret sig for PLM.
- I dag anvender virksomhederne i gennemsnit kun omkring 25 procent af deres it-udgifter til PLM-relaterede produkter. Resten går til administrative systemer som ERP, CRM og SCM, siger IBM's nordiske chef for PLM, Raimo Nikkilä.
Han tilføjer:
- Virksomhederne må tage deres
it-investeringer op til revision og koncentrere sig om det, der virkelig skaber omsætning.

Produktet i centrum
Sagt på en anden måde er argumentet for PLM, at der ikke nogen forretning at administrere med de administrative systemer, hvis der ikke udvikles og produceres nye konkurrencedygtige produkter, så .
Udfordringen er stor for producerende virksomheder. I en verden præget af globalisering krav om hurtigere udvikling af nye kvalitetsbetonede produkter er presset på udviklings- og produktionsprocessen øget markant.
Et eksempel kan hentes i europæisk bilindustri, hvor antallet af nye modeller, der introduceres hvert år, i dag er dobbelt så stort som for blot fem år siden.

Videnbaseret teknologi
En vigtig nøgle til at forstå PLM er, at systemerne er videnbaserede. De allerfleste produkter bygger på eksisterende viden, og derfor er det nødvendigt, at systemerne til produktudvikling kan opsamle viden, så der kan bygges videre på den.
En ret ny teknologi inden for PLM er Product Portfolio Management-systemer. Det er ledelses-informationssystemer, der kan fungere som en slags "instrumentbræt" for topledelsen med henblik på at forstå risici og muligheder i forbindelse med nye produkter.
Klavs Andersen

Billedtekst:
Marc Halpern, Gartner Group: - Virksomhedsledelser forstår administrativ it, men for producerende virksomheder er det produkter det handler om. Det er dem, der gør administrative systemer nødvendige.

Boks:
Vigtige PLM-leverandører
og produkter

Primære leverandører
EDS: Unigraphics og iDeas (cad/cam), Teamcenter og Iman (cPDm), E-factory (MPM)
IBM/Dassault Systemes: Catia (cad/cam), Enovia og SmarTeam (cPDm), Delmia (simulering af produktion)
SAP: mySAP PLM (cPDM)
PTC: Pro/Engineer Wildfire (cad/cam), Windchill (cPDm)
MatrixOne: MatrixOne (cPDm)

Niche-leverandører
Tecnomatix: eMPower (MPM)
Documentum: Documentum (Enterprise Content Management)
FileNet: (Enterprise Content Management)

Boks:
Nyttige web-adresser
www.eds.com/products/plm/index.shtml
www-1.ibm.com/solutions/plm/
www.ifsworld.com
www.matrixone.com/
www.ptc.com/products/plm.htm
www.sap.com/solutions/plm/

Boks:
PLM-nøglebegreber
BOM Bill of Materials
CAD Computer Aided Design
CPC Collaborative Product Commerce
CPG Consumer Packaged Goods
CRM Customer Relationship Management
DTO Design-To-Order
ECM Engineering Change Management
ERP Enterprise Resource Planning
MPM Manufacturing Process Management
PDM Product Data Management
cPDm collaborative Product Definition management
PLM Product Lifecycle Management
PPM Project Portfolio Management
SCM Supply Chain Management
Kilde: Gartner Group/CIMdata




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere