Danfoss flytter SAP-system fra Oracle til SQL Server

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. februar 2003.


Danfoss sparer et millionbeløb ved at omlægge strategien for databaser og styresystem i sin SAP-installation.

Databaseskift
Danfoss, der er en af landets allerstørste SAP-brugere, har i forbindelse med konsolidering af sine mange forskellige SAP-systemer til Èt fælles system skiftet Unix og Oracle ud med Windows 2000 og SQL Server.
SAP-projektet hos Danfoss er døbt Danfoss OneSAP. Koncernen har i dag mange forskellige SAP-systemer på både mainframe- og Unix-platforme. De systemer udskiftes med et fælles SAP R/3-system, som afvikles på Intel-baserede servere fra HP med Windows 2000 som styresystem og SQL Server som databaseteknologi.
Årsagen til udskiftningen af platform er økonomisk. Danfoss regner med at spare betydelige beløb.
Det skyldes både en koncernaftale med Microsoft, som gør den enkelte databasebrugerlicens billigere end Oracle, og store forventede besparelser på hardware og tjenesteydelser. I forhold til det oprindelige investeringsbudget er der allerede sparet 2,1 millioner kroner, oplyser it-chef Christian Koch, Danfoss.

Planmæssigt i luften
Platformvalget har løbet over trekvart år. Den endelige beslutning blev truffet i slutningen af oktober, og den første del af OneSAP-projektet gik planmæssigt i luften for to uger siden, hvor det største enkeltsystem blev migreret til den nye platform.
- Vi har stor erfaring med Windows NT-teknologi og SQL Server fra nogle af vores mindre systemer, og disse systemer er efterhånden kommet til at fylde en masse hos os. Alle vores nye små systemer er baseret på Windows 2000 og SQL Server, forklarer Christian Koch.
Danfoss har i forbindelse med projektet undersøgt de forskellige muligheder for platform indgående og har evalueret både mainframes, Unix-servere og Intel/Microsoft-servere.
- Som udgangspunkt ville vi helst benytte SQL Server, fordi vi har rigtig gode erfaringer med systemet, men der var et par åbne spørgsmål, der skulle besvares først. Det gjaldt både hele spørgsmålet om migration til en ny platform, og om Microsoft-platformen ville kunne skalere tilstrækkeligt. Vi har trods alt 1.250 brugere på SAP-systemet, og tallet stiger til 2.000 brugere allerede i løbet af i år, siger Christian Koch.

Bedre svartider
Han tilføjer, at migrationen blev gennemført planmæssigt over en weekend, og at svartiderne på SAP-systemet er faldet med 40 procent samtidig med, at store batchkørsler klares på 25 minutter mod halvanden time på det tidligere system.
- Det skyldes selvfølgelig ikke kun styresystem og database, men i høj grad også, at vi har ryddet op i systemet og fået ny hardware, pointerer Christian Koch.
Danfoss har udskiftet fire 64-bit Unix-servere fra HP og IBM med to ottevejs ProLiant 32 bit-servere fra HP som databaseservere, og otte applikationsservere er erstattet med fire stk. firevejs ProLiant 32-bit servere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering