Mørket sænker sig over Comdex

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. november 2002.


Boks:
Dansk optimisme
Både IT-Brancheforeningen og Danmarks Eksportråd har fortsat succes med Comdex-arrangementer.
IT-Brancheforeningen havde i år 28 deltagere på en delegationsrejse til Comdex. Med foreningens direktør Jakob Lyngsø i spidsen er det blevet en tradition at arrangere en networking-tur til begivenheden.

For andet år i træk lykkedes det også det danske handelskontor i Los Angeles og Danmarks Eksportråd, at få stablet en fællesstand på benene for danske it-virksomheder. Og standen havde i år dobbelt så mange deltagere som sidste år - selvom det i absolutte tal kun var otte virksomheder.

Ekstrem omkostningsfokus i amerikansk erhvervsliv har på to år halveret begivenheden, der dog stadig er blandt verdens største med masser af teknologi.

comdex fall

Med 1.100 udstillere og omkring 125.000 gæster var denne uges Comdex Fall i Las Vegas en skygge af de mere end 2.000 udstillere og 250.000 gæster, som var normen for få år siden. Men rapporterne fra Computerworlds netværk af journalister i USA viser dog, at it-entusiasmen lever i bedste velgående.

Topcheferne for Microsoft og HP brugte også i år talerstolen på Comdex som en platform til at udlægge retningen i den nærmeste fremtid. Både Bill Gates og Carly Fiorina brugte tid på at understrege, at der stadig er fokus på udvikling og innovation, selvom krisen hviler tungt over it-branchen.

Men Microsoft havde dog valgt ikke at bruge Comdex som affyringsrampe for en af årets store nyheder - softwaren til den såkaldte A4-pc eller Tablet PC. Den blev lanceret i New York for fjorten dage siden.

A4 pc'er i hånden

Det gav til gengæld en lang række hardware-leverandører mulighed for, at vise deres version af A4 pc'en til slutbrugerne. Ligesom Dell benyttede lejligheden til at lancere deres første pda til Microsofts Pocket PC-platform.
Bill Gates tale tog hurtig retning væk fra erhvervslivets it-anvendelse og fokuserede på it i hjemmene. Blandt andet demonstrerede han, hvor langt Microsoft er nået med Mira-teknologien, der nu hedder Smart Display og via trådløs 802.11b-forbindelse giver mulighed for at udnytte en værts-pc på cirka 50 meters afstand.

Carly Fiorina henvendte sig mere direkte til både erhvervskunder og samarbejdspartnere ved at tage tråden op fra en tale, hun holdt på Comdex for tre år siden. Dengang sagde hun som relativt nytiltrådt topchef for HP, at koncernen nu startede en udvikling, der skulle bevare det bedste og genopfinde resten. I år understregede hun, at købet af Compaq var et udslag af denne strategi.

McNealy ramte nerven
Topchefen for Sun Microsystems brugte også Comdex som forsøg på at genstarte salget af Suns store servere, der har lidt voldsomt efter dotcom-bølgen stoppede. Scott McNealy argumenterede for, at Suns teknologi sammen med open source-software kan reducere den stadigt stigende kompleksitet ved implementering af it i virksomheder.

- Vi har masser af penge at stå imod med. Jeg ville bare ønske, at vores kunder også havde det, sagde han ifølge IDG News Service.

Dermed ramte han nerven i problemet for Comdex. Computerworld i USA har talt med cirka 25 IT-chefer, der alle understreger, at de nu sender deres ansatte til mere brancheorienterede eller teknologi-specifikke udstillinger og konferencer.

- Generelle udstillinger som denne har ikke vist at være af stor værdi for vores virksomhed, siger Jon Dell'Antonia, it-chef i OshKosh B'Gosh Inc. fra byen Oshkosh i staten Wisconsin, netop den type kerne-amerikansk virksomhed, hvis it-chefer og indkøbere er målgruppen for Comdex.
Mere om Comdex side 27

Billedtekst:
Sun Microsystems topchef Scott McNealy mener, at Suns teknologi og open source-software nedsætter kompleksiteten ved implementering af it-løsninger i erhvervslivet.

Billedtekst:
Carly Fiorina sagde ikke et ord om, hvordan Michael Capellas afgang fra topledelsen i HP vil påvirke selskabet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere