Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. november 2002.
Nye teknologier skal på plads for at sikre, at værdifulde geografiske data kan blive til større gavn for både borgere, politikere og eksperter.
Tema: GIS
Geodata spiller en nøglerolle for EU i formuleringen af fremtidens politik på miljøområdet. Men teknologisk er der stadig høje hegn at klatre over, før de værdifulde data for alvor kommer i spil.
Inspire er navnet på et fælles europæisk projekt, som skal sikre, at geodata kan udnyttes i miljøplanlægningen i EU-landene. Senere kommer andre planlægningsområder som for eksempel landbrug og veje med i projektet.
EU-projektet skal grundlæggende sørge for, at de europæiske geodata bliver lettere at bruge: Data skal harmoniseres og kunne kombineres sømløst. Desuden er målet, at informationerne kun indsamles Èn gang og samtidig skal kunne vedligeholdes så effektivt som muligt.
Internettjenester
Inspire skal servere data via internet, så både almindelige borgere, politikere og eksperter i EU-landene kan bruge dem. Midlet er særlige geografiske internet-tjenester.
Web Mapping Services (WMS), der skal udgøre rygraden i informationssystemerne til borgerne, anvendes allerede i dag til at sende uintelligente kortbilleder, der kan lægges oven på hinanden. Et dansk eksempel på WMS er Kort- og Matrikelstyrelsens "Kortforsyningen".
Web Feature Server (WFS) er den teknologi, de professionelle brugere af Inspire i fremtiden skal anvende, for at få adgang til data fra forskellige kilder de skal anvende i deres analysearbejde.
Konsortiet Open GIS har lavet en række definitioner for både WMS og WFS, men der er endnu ingen af leverandørerne af GIS-software, der anvender dem i fuld udstrækning. Situationen minder for øjeblikket mest om den klassiske "hønen og ægget"-problematik:
Incitamentet for leverandørerne til at udvikle WFS-systemer er, at der er brugere, som vil anvende dem. Problemet er, at der i dag ikke er udviklet WFS-klienter, og derfor er der ingen brugere til WFS-løsninger.
- Webservices er den eneste rigtige måde at gribe problemet an på. Teknologisk set ville det være en dødssejler at samle alle data i Èn stor monsterløsning, fordi GIS er meget datatungt, siger Ole Gregor, Viborg Amt, der er en af de danske eksperter, som er med til at komme med input til Inspire:
- Det skal være muligt at kunne præsentere kort med mange informationslag og det bliver særligt tungt, hvis der også skal ligge et lag med luftfotos bag systemet, tilføjer han.
Han efterlyser en udmelding fra leverandørerne om deres planer for WFS:
- WFS skal være på plads om to-tre år. Derfor er vi nødt til at komme i gang nu. Hvis jeg kan begynde at tænke konkret på systemet nu, kan jeg lave en ordentlig specifikation. Det betyder, at systemet bliver billigere at etablere. Det vil blive enormt dyrt, hvis vi skal begynde at ændre i data, understreger Ole Gregor.
Formater i trængsel
Et andet og nok så væsentligt problem er, at data fra forskellige GIS-systemer typisk eksisterer i et væld af forskellige formater.
Historisk set har GIS-verdenen haft et væld af forskellige datamodeller fra de forskellige leverandører af GIS-software. Desuden findes også et væld af delvis hjemmestrikkede GIS-systemer. Det har resulteret i, at GIS-data for en stor dels vedkommende er lagret i mere eller mindre obskure formater.
Der har aldrig udkrystalliseret sig Èt dominerende GIS-format, der tilnærmelsesvis kunne ligne en de facto-standard på trods af behjertede forsøg på standardisering fra blandt andre Open GIS-konsortiet.
GIS-verdenen har også været præget af brugere, der sammen med deres leverandører, har etableret mere eller mindre fundamentalistiske trossamfund omkring de enkelte systemer.
Den komplekse opgave for Inspire er således, at især de professionelle brugerne skal kunne få adgang til data i forskellige formater fra et stort antal kilder. Og det er her WFS skal være med til at løse problemet.
Arkitekturen i Inspire bygger på ISO 19100-standarder suppleret med anbefalinger fra Open GIS i det omfang, der mangler ISO-standarder.
For at Inspire skal få luft under vingerne skal det desuden kunne lade sig gøre overhovedet at finde frem til de relevante data.
Det kræver en vejviser. Derfor skal der etableres nationale såkaldte katalogservere i de enkelte lande. Disse servere skal rumme både metadata (data om data) og data om andre servere, der også indeholder metadata foruden basale geodata. For at gøre det let at vedligeholde metadata, er det nødvendigt at placere dem så tæt på de grundlæggende geodata som muligt.
Ole Gregor fremhæver, at også metadata må standardiseres og peger i den forbindelse på XML som den naturlige løsning:
- Det spændende bliver så, om vi kan presse leverandørerne til at acceptere det, siger han.
Billedtekst:
- Hvis jeg kan begynde at lave en ordentlig specifikation på WFS nu, vil systemet blive billigere at etablere. Det vil blive enormt dyrt, hvis vi skal til at ændre data, siger Ole Gregor, Viborg Amt.
Note:
GIS er nøglen til det digitale demokrati
Tema: Gis
Geografiske data og informationssystemer er et centralt led i de omsiggribende digitale borgerløsninger, men potentialet i GIS kan af både teknologiske og politiske grunde ikke realiseres fuldt ud.
Ved at stedfæste data er det muligt at binde alle mulige former for information til et bestemt sted som for eksempel en adresse.
Det gør det muligt for borgerne blot at klikke i et kort og få de ønskede informationer frem.
Det kan være informationer fra registre som ejendomsoplysninger, kommunaltekniske oplysninger, miljøoplysninger samt serviceoplysninger som adresser og telefonnumre på daginstitutioner, skoler, praktiserende læger og apoteker.
Der er dog stadig teknologiske hurdler, der skal overvindes. Det gælder især mangel på standarder for GIS. Men også ejendomsretten til og prisen på de registerdata og andre data, der er forudsætningen for, at systemerne fungerer optimalt, er efter års opslidende politiske diskussioner i GIS-verdenen stadig ikke afklaret.
KA
