Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. november 2002.
Definitionen på, hvad en robot er, ændres hastigt. Robotterne antager nye fysiske former og bliver til selvlærende systemer.
ist-konference
Robotter er på vej væk fra at være mekaniske kloner af mennesker. Inspirationen til fremtidens robotter, der er lige på trapperne, hentes blandt andet i biologien. Det viste sessionen "Beyond Robotics" ved IST-konferencen i Bella Center i denne uge.
¥ Gak til myren og bliv vis
Schweiziske robotforskere har ladet myrer være forbilledet for en ny generation af autonome mikrorobotter.
- Myrer udgør 15 procent af den samlede biomasse. Det er simple individer, der bygger komplekse samfund. De samarbejder og har samtidig en arbejdsdeling. Samtidig benytter de simpel indbyrdes kommunikation. Det har vi forsøgt at kopiere, fortæller professor Dario Floreano fra det schweiziske institut for teknologi i Lausanne.
Myrerobotterne hedder Alice. Det er små kubeformede enheder, der danner grupper og samarbejder ud fra nogle på forhånd fastlagte spilleregler. Forskerne arbejder med at få dem til at styre insekter som myrer eller kakerlakker, men Dario Floreano forventer, at lignende systemer i fremtiden vil kunne styre pattedyr som for eksempel køer.
Et andet projekt på instituttet bygger på sværme af lidt større robotter kaldet Swarm-bots, der kan gribe hinanden fysisk og for eksempel bevæge sig i barskt terræn og hente ting. Dario Floreano forventer, at vi allerede om fem år vil se de første autonome kolonier af robotter, der kan både kravle, flyve og svømme.
¥ Robotter skal lære os om os selv
- Tidligere har det været helt normalt at studere menneskers adfærd for at bygge robotter. Men i stedet skal vi bygge robotter for at studere os selv.
Det siger professor Giulio Sandrini fra universitetet i Genova.
I universitetets LIRA-laboratorium har forskerne bygget en selvlærende baby-lignede robot kaldet Baby-bot. Robotten skal gennemføre den samme udvikling som en baby i det første leveår. Den skal lære at kontrollere sin krop, og hvordan den skal interagere med sin omverden.
- Ny teknologi skal først og fremmest anvendes til at skabe ny viden, fastslår Giulio Sandrini.
¥ Autistens legekammerat
Robotter kan tilsyneladende anvendes til behandling af visse psykiske lidelser som autisme. På universitet i Hertfordshire i England arbejder Kerstin Dautenhahn med at udvikle robotter, der kan hjælpe autistiske børn i deres udviklingsproces.
- Formålet med robotterne er at interagere bedst muligt med børnene, så vores udvikling er ikke teknologisk drevet, men drevet af børnenes behov, forklarer hun.
Hun tilføjer, at det ikke nødvendigvis er en fordel, at robotterne ligner mennesker eller dyr:
- Autister omgås typisk computere bedre end mennesker, fordi de er simple og forudsigelige i modsætning til mennesker.
Hun tilføjer, at den enkelte robot skal tilpasses det enkelte autistiske barn og efterlyser mere kreativitet i design af robotterne.
¥ Fleksibel produktion
- Vi samarbejder med 50 virksomheder, der er interesserede i både at få en mere fleksibel produktion og mere fleksible produkter. Der kan robotterne anvendes.
Det siger professor Henrik Hautop Lund fra Syddansk Universitets Mærsk-institut for produktionsteknologi.
Blandt de ting, instituttet forsker i, er selvlærende robotsystemer, der er opbygget med byggeklodsagtige moduler. Arbejdet sker i samarbejde med blandt andre Aarhus Universitet, Lego og et par udenlandske universiteter.
- Vi kan lave byggeklodser, der kan rekonfigurere sig selv og starter en bestemt opførsel, når de kommunikerer med hinanden, siger Henrik Hautop Lund.
Han påpeger, at forskerne ved instituttet også bruger tid på at omtænke, hvad der er brug for i en robot:
- Vi studerer for eksempel, om det i virkeligheden er muligt at få en robot med blot tre motorer til at udføre det samme som en robot med ti motorer, siger han.
¥ Biler er allerede robotter
- Vi må se på, hvad der sker med det, vi i dag forstår som robotter, og hvilke tekniske systemer der vil udvikle sig til robotter - at tale om fremtiden er at skabe den.
Det mener Dr. Thomas Christaller fra det tyske Fraunhofer forskningsinstitut. Han peger på, at noget, der ikke opfattes som robotter, for eksempel biler, allerede i dag kan opfattes som robotter:
- Se for eksempel på Mercedes' S-klasse. Bilerne er forsynet med mellem 200 og 250 chip. De er reelt robotter, selv om de kræver en menneskelig operatør.
Han spår, at især transportsystemer og trafiksystemer i stigende grad vil forvandles til robotter.
¥ Bakterier som brændsel
Et af problemerne for fremtidens robotter er energiforsyningen. På laboratoriet for intelligente autonome systemers universitetet i Bristol arbejder forskere med at skabe kunstigt liv. Energien kommer blandt andet fra nye former for brændselsceller baseret på at udvinde energi fra mikrobers fordøjelse. Et af projekterne bygger på udnyttelse af coli-bakterier som motor i en kemisk energiskabende proces Dr. Chris Melhuish fortæller:
- Vi er nået op på 1,56 procents effektivitet. Det kan sammenlignes med de første solcellebaserede lommeregnere, som nærmest kun fungerede midt ude i Saharas sol. Men vi regner med at kunne øge effektiviteten betydeligt.
