Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 7. november 2002.
PATENT & SIKKERHED: Den globale trend for offentlig forskning er, at retten til resultaterne placeres hos den
institution, de er udsprunget af. Ikke hos forskeren, der har gjort arbejdet, eller regeringen, som har sponseret
det. Forbilledet er USA. Overgangsfasen er svær.
Den 2. februar i år trådte en ny lov i kraft i Tyskland. Dermed fik man indført regler for opfindelser ved offentlige institutioner på linie med dem, Danmark vedtog for over tre år siden. Ejerskabet overgik til forskningsinstitutionen.
I Norge arbejdes der med at indføre tilsvarende regler. Østrig går samme vej, og blandt andre Finland, Irland, New Zealand og Japan har været på besøg i Videnskabsministeriet for at se på den danske model.
"Der er en klar tendens til, at ejerskabet flytter sig til forskningsinstitutionen, og man kan godt sige, Danmark har været frontløber i Europa. Her er en undtagelse i øvrigt Sverige, som går mod strømmen og fastholder de offentligt ansatte forskeres ejerskab af deres opfindelser," noterer Mario Cervantes, økonom i Science and Technology Policy divisionen hos OECD, den europæiske økonomiske samarbejdsorganisation.
Organisationen er i færd med at udføre den første internationale undersøgelse af patenterings- og licenseringsaktiviteter på offentlige forskningsinstitutioner i OECD-landene. Baggrunden er erkendelse af, at udnyttelse af den offentlige forskning er særdeles væsentlig for velfærden i samfundet.
"Der er klare fordele ved, at IPR (Intellectual Property Right) ligger hos institutionen. Det fjerner juridisk uvished og sikrer, at IP beskyttes i det hele taget. Derudover reducerer det omkostningerne ved at forhandle med industrielle partnere betydeligt, siden der næsten altid er flere forskere om en opfindelse. Og det sikrer, at både institutionen og den enkelte forsker nyder godt af licensindtægterne," siger Mario Cervantes.
I Sverige ligger ejendomsretten stadig hos forskeren, hvilket betyder, at universiteterne ikke har noget synderligt incitament til at gå ind i patentering og licensering. I stedet bringer forskerne typisk deres opfindelser til store enheder som Karolinska Instituttets forskermiljø eller Forskerpatent i Syd, hvis formål er gennem patentering at øge den kommercielle værdi af videnskabelige resultater. Men den svenske model hjælper ikke til, at der skabes nye virksomheder. Det udgør snarere en barriere for den dynamik, mener man i OECD.
OECD konkluderer ikke, at teknologioverførsel er umulig, hvis opfinderen står som ejer, men peger på, at vanskelighederne så er større. Bl.a. fordi det er dyrt at beskytte og forsvare sin intellektuelle ejendomsret.
"Danmark har bevæget sig i den rigtige retning. Lovændringen hjælper til at gøre kommercialiseringen af den offentlige forskning til en del af den overordnede forskningspolitik. Men naturligvis er der stadig udfordringer at tackle såsom at finde ud af, hvordan man bedst skruer en model for teknologioverførsel sammen," siger Mario Cervantes.
USA er forbilledet
Forbilledet for Europa er USA, som allerede i 1980 vedtog den såkaldte Bayh-Dole Act, der gav ejerskabet af opfindelser - og dermed ansvaret for at patentere og kommercialisere forskningsresultater - til universiteterne. Retten, der inden ændringen fulgte finansieringskilden, gik fra den føderale regering.
Siden har de amerikanske universiteter bakset med at administrere ejerskabet og få mest muligt ud af den dertil hørende kommercialisering af forskningsresultaterne og teknologioverførsel til det private erhvervsliv.
Det har været besværligt, og det er ikke lykkedes lige godt for alle. Selv om eksempelvis Council of Governmental Relations, en sammenslutning af forskningsinstitutioner, erklærer, at universiteterne har overrasket alle, inklusive sig selv, med deres fænomenale succes på området. Og at langt flere opfindelser er udnyttet og kommercialiseret, end da staten sad på rettighederne.
En væsentlig pointe er, at det har taget tid, og det har kostet penge. Og resultaterne har varieret kraftigt fra universitet til universitet - bl.a. efter hvilken strategi de har valgt.
"Det har taget 20 år for det her at udvikle sig i USA. Og man skal være opmærksom på, at de fleste af universiteternes teknologioverførselskontorer har været tabscentre - ikke profitcentre - de første fem-seks år af deres levetid," siger Mario Cervantes.
Det enkelte universitets tilgang har været forskellig, hvilket har kunnet ses på bundlinien. Sammenligner man f.eks. to af de ypperste forskningsinstitutioner, Massachusetts Institute of Technology (MIT) i Boston og det californiske Stanford University, har Stanford slået MIT med flere længder. MIT begyndte først at komme på omgangshøjde, da de i 1996 lånte hjernen bag Stanfords markedsføringsmodel, Niels Reimers.
I det amerikanske erhvervsmagasin Forbes erkender lederen af MIT's Technology Licensing Office, Lita Nelsen, at "vi var meget, meget dårlige til at licensere".
Niels Reimers' strategi var, at Stanford ikke bare skulle have et patentkontor, men aktivt forfølge opdagelser og markedsføre dem til interesserede parter, så der kunne tjenes royalty-indtægter. Det lykkedes ham at øge MIT's royalties, men østkyst-universitetet ligger stadig på under det halve af den californiske kollegas indtjening. Licensindtægterne var i 1997 USD 21,2 mio. for MIT og USD 52 mio. for Stanford, fremgår det af en rapport fra den amerikanske Association of University Technology Managers.
Den europæiske virkelighed
Det foreløbige billede af Europa, der tegner sig i den kommende OECD-rapport, er ikke særlig kønt.
"Generelt har de europæiske universiteter været relativt dårligt forberedt på at tackle lovændringerne," siger Mario Cervantes.
Han tilføjer, at der er forskelle på institutionerne - eksempelvis i Danmark mellem universiteterne og sektorforskningsinstitutioner som Forskningscenter Risø. Sektorforskningen har været meget mere fokuseret på 'best practice'. Men de har også før lovændringen besiddet retten til forskningsresultaterne og dermed haft et incitament til at være aktive. For dem er den eneste ændring med den nye patentlov, at de nu må få betaling i aktier og altså kan være med til at etablere virksomheder.
Hvad situationen i Europa angår, er det at ændre loven Èn ting, mens det at ændre vaner hos forskere og universiteter er noget ganske andet. Incitamenter indgår som en vigtig del.
"Man kan f.eks. ikke forvente, at økonomisk udsultede universiteter skal være parate til at poste penge i teknologioverførselskontorer, når de knap nok har midler til deres grundforskning. Derfor finansierer regeringer ofte disse aktiviteter," siger Mario Cervantes.
Forskerne skal også have incitamenter ud over den bid af kagen - typisk en tredjedel af indtægterne plus råd og vejledning - de er berettiget til. Således skal universiteterne gennem deres personalepolitik huske at belønne dem, der prioriterer patenter frem for publikationer. Den type indsats skal også anerkendes, f.eks. når de rekrutterer og forfremmer folk.
Præstationsmåling
Mario Cervantes understreger, at universiteterne frem for alt bør sørge for at integrere IP management - styring af porteføljen af patenter og licensaftaler - i deres overordnede ledelse. Kommercialisering skal være en del af deres mission og en del af deres 'produktion'. Succes skal ikke bare måles i publikationer, men også i f.eks. etablerede virksomheder.
"Men det er meget vanskeligt at måle og sammenligne præstationerne, for teknologioverførsel er jo meget andet end patenter. Mange licensaftaler involverer ikke-patenterbar viden. Og hvis vi måler på patenter og licensaftaler, skal vi huske at se det i forhold til antallet af ansatte og R&D-porteføljen på de forskellige institutioner. Andre målestokke kunne være, hvilke produkter er udsprunget af patenterne, og hvad er deres markedsværdi. Helt overordnet skal man være meget forsigtig med blot at sammenligne tal. Der skal et stort analysearbejde til at vurdere de enkelte institutioners bestræbelser," fastslår OECD-økonomen.
Boks:
Ejerskab af patenterbare opfindelser ved offentligt finansierede forskningsinstitutioner.
Universiteter Andre forskningsinst.
Institution Opfinder Regering Institution Opfinder Regering
Australien x x
Belgien x x
Canada x x x
Danmark x x
Finland x x
Frankrig x x
Holland x x
Island x x
Irland x x
Italien x x
Japan x ¤ x
Korea x x
Mexico x x
Norge x x
Polen x x
Rusland x x
Schweiz x ¤ x
Storbritannien x x
Sverige x x
Sydafrika x x
Tyskland x x
USA x ¤ ¤ x ¤
Østrig x ¤ x
x: Lov eller mest almindelig praksis
¤: Tilladt ved lov, men forekommer sjældent
Kilde: 'The Strategic Use of Intellectual Property Rights by Public Research Organisations: Trends and Policies, OECD, 2002
Citat:
Generelt har de europæiske universiteter været relativt dårligt forberedt på at tackle lovændringerne.
