Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 3. oktober 2002.
PATENT & SIKKERHED: Har man sagt biotek, må man også sige patent. Og har man sagt biotekpatent, må man også sige Ole Plougmann - manden der stod bag registreringen af det første af slagsen i Europa.
- Ole var anarkist. Det var nok hans helt store kvalitet sammen med entusiasme, energi og nysgerrighed. Hans force lå i hans musiske side. Han var ikke bare civilingeniør og patentagent, men ivrig kunstsamler. Der var moderne kunst på både vægge, visitkort, julekort og brevpapir hos Ole. I modsætning til de fleste andre brugte han begge hjernehalvdele flittigt og var i stand til at bruge dem samtidig. Det er netop det, der gør, at man er i stand til at sætte sig ind i nye ting.
Søren Molin er en af forskerne bag det historiske Runaway-patent, der ved hjælp af gensplejsning kan få bakterier til at overproducere ønskede proteiner, hvis gener er indsat i plasmider. Han taler varmt om sin gamle ven, patentmageren Plougmann, hvis indsats endte med at trække hele biotekindustrien i gang på patentområdet.
De mødtes første gang i 1977, da Søren Molin sammen med tre svenske forskerkolleger havde opfundet teknologien. Gennem årene har de samarbejdet løbende - et samarbejde, der blev intensiveret, da patentet blev krænket af et amerikansk selskab i 1989 og et japansk selskab i 1997. Da blev de indkaldt til at være med til at forsvare det af først Alfred Benzon og siden Nycomed, der overtog Alfred Benzon i 1991.
Ole Plougmanns evne til at sætte sig ind i nye ting blev sat på en alvorlig prøve dengang i 1977, da han blev stillet over for teknologien, som - allerede inden patentet var udstedt - fik øgenavnet 'Runaway', fordi dens plasmider løber løbsk efter et temperaturskift fra 30 til 40 grader, hvorved der kan opnås store udbytter af de ønskede proteiner.
Søren Molin, der nu er professor ved BioCentrum-DTU, arbejdede dengang som lektor sammen med professor Kurt Nordström, lektor Petter Gustafsson og Ph.D. studerende Bernt Eric Uhlin om teknologien. Holdet bestod af blåøjede forskere, fra dengang patentering ikke bare var lidet glorværdigt men politisk ukorrekt, uakademisk og nærmest fordækt virksomhed på universiteterne. De tænkte slet ikke i patentbaner, men sendte blot en ansøgning til Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd om en bevilling til universitetet. Der sad en begavet sekretær, Jytte Kvorning, som så en interessant sag, og som kendte Ole Plougmann. Hun skabte forbindelsen.
Kraftspring
- Det førte til det berømte frokostmøde med Ole på hans gamle kontor i Vester Farimagsgade. Han havde aldrig hørt om genteknologi før, men det lykkedes ham afsindigt hurtigt både at forstå principperne og se perspektiverne og få formuleret de grundliggende patentkrav og principper. Det er den skæggeste brainstorming, jeg nogensinde har været med til, fortæller Søren Molin, der blev ganske overrumplet af den intuitive og intellektuelle kraftpræstation.
Begivenheden satte teknologiens videre skæbne i relief. Det Lægevidenskabelige Forskningsråd dækkede de primære udgifter til patentet på den betingelse, at det kunne afhændes til dansk industri. Professor Kurt Nordström ved Odense Universitet, hvortil forskerholdet da var knyttet, tog kontakten til de relevante virksomheder - flagskibsforetagender som Novo Nordisk, Christian Hansens Laboratorier og Carlsberg - for at tilbyde dem udnyttelsesretten.
- Der var total afvisning over hele linien. Genteknologi var overhovedet ikke interessant, var virksomhedernes budskab, som blev fremsat med en ekstrem arrogance. Ole var også en anelse forbløffet, for når han kunne forstå det, hvorfor kunne de så ikke?
- I stedet blev Ole Plougmann primus motor for bioteknologien. Han brød isen og satte biotek på dagsordenen, mens dansk industri sov i timen. Det kunne han, fordi han havde både instinktet og en knivskarp hjerne samt kreativitet, fantasi og visionære evner ud over det sædvanlige, erklærer Søren Molin.
Han tilføjer, at der også skulle storsind, loyalitet og risikovilje til, eftersom forskerne ingen penge havde, så Ole Plougmann i flere ombæringer ydede bistand på deres glatte ansigt.
Tyggegummifirmaet
Til sidst kom Alfred Benzon på banen. Tyggegummifirmaet, som Søren Molin med et glimt i øjet kalder det, var mest kendt for Sorbits. Men selskabet havde også en amerikansk forsker til at sidde og arbejde med proteinet Interferon i et projekt med henblik på cancerbehandling. De købte patentet.
Forskningsrådet fik de 90.000 kr. tilbage, det havde lagt ud. Ole Plougmann fik sit tilgodehavende. Og forskerne skrev i 1979 en kontrakt med Alfred Benzon. Den gav dem en procentdel af den potentielle indtjening og bandt derudover en procentdel af den i Plasmidfonden, som blev indstiftet til lejligheden med det formål at yde rejselegater til unge forskere.
Interferon blev det første produkt baseret på patentet. Men Interferon-projektet gik ikke så godt hos Alfred Benzon. Det blev lukket, og patentet lå i en skuffe i nogle år. Imens skrev forskerne og publicerede teknologien, så alle kunne læse om det. Og i 1983 fik Bernt Eric Uhlin, der da var ansat ved University of California i Berkely som post-doc, en henvendelse fra medicinalkoncernen Schering-Plough. De var i gang med at lave Interferon, men manglede et lokomotiv til at spænde for proteinvognen.
- Uhlin var en pertentlig person, som gjorde opmærksom på, at han var bundet af kontrakten med Alfred Benzon. Så Schering-Plough kom og bankede på døren hos tyggegummifirmaet og fik på ret kort tid en licensaftale på plads. Og så begyndte salg og royalty-indtægter stille og roligt at rulle i gang. Senere kom Amgen i øvrigt også med - efter at have forsøgt at slå sig i tøjret og slippe uden om patentet, fortæller Søren Molin.
Patentet viste sin styrke ved at stå distancen i retssager i både USA og Japan. Ole Plougmann viste sin styrke ved gennem firmaet Plougmann & Vingtoft at opbygge en ekspertise på patentering af bioteknologi, der blev den første og største i Skandinavien. Og ad den vej uddanne mange eksperter på området, som Novo Nordisk og de andre kunne rekruttere til chefstillinger i deres egne patentafdelinger.
- Han fungerede som en slags universitet for patentfolk, og ved skæbnens ironi har han leveret medarbejdere til industrien - til de virksomheder, der ikke ville vide af biotekpatentering fra starten. Det har vi grinet meget af, siger Søren Molin.
Plasmidfonden
En betingelse i patentkontrakten, som forskergruppen indgik med Alfred Benzon, var, at hver part skulle indbetale en procent af deres royalty-indtægter fra de i alt fem patenter - Runaway grundpatentet og fire ledsagende - til en fond for unge forskere: Plasmidfonden.
Patentet udløb ved begyndelsen af 2002. Men gennem årene - specielt de seneste 15 år, hvor der kom gang i licensaftalerne - har fonden uddelt godt 11 mio. kr. i 850 portioner til flere end 700 unge forskere inden for bioteknologi - primært molekylærbiologien. Det oplyser formanden for Plasmidfonden, Aase Helles fra Nycomed, der nu ejer patenterne.
Helt specifikt skulle det være rejsetilskud - enten til at hjælpe unge universitetsforskere til at komme på studieophold, konferencer osv. eller til at få udenlandske eksperter til Danmark for at øse af deres kompetencer.
Historien om det første europæiske biotekpatent illustrerer også, hvorfor netop den internationale udveksling er vigtig. Søren Molin forklarer:
- Gensplejsningsteknikken kom oprindelig til Danmark med en englænder, John Collins, som havde den med fra University of California, San Diego, hvor han havde arbejdet.
John Collins tilbragte et par år som post-doc på Københavns Universitet, da jeg var Ph.d. studerende der. Jeg tog teknikken med til Odense Universitet, hvor jeg samarbejdede med de tre svenske forskere, og dÈr blev det sat op som metode.
- Den sag er et godt eksempel på, at hvis vi ikke er gode nok til at tiltrække sådan nogle fyre, så får vi ikke noget nyt ind. Og på samme måde er det uhyre vigtigt at kunne sende de helt unge ud i verden, så de kan få en vitaminindsprøjtning, understreger Søren Molin.
Hvad universiteterne angår, var Ole Plougmann i øvrigt også engageret. Han var en ihærdig fortaler for, at Danmark skulle have et privat universitet, fordi han var bange for en svækkelse af kvaliteten på de statslige. Måske bare et enkelt fakultet - eventuelt en overbygning.
- Han så et behov for en eliteuddannelse, understøttet af det private erhvervsliv, som jo i sidste ende er interesseret i elite-arbejdskraft. Og han troede ikke det kunne lade sig gøre i offentligt regi. Også der var han en rigtig igangsætter, siger Søren Molin, der selv deltog i samtaler om et sådant projekt og bekymrer sig over tendensen til, at det bare gælder om at få så mange studerende igennem som muligt.
Plasmidfonden har midler frem til 2009. Men på grund af udløbet af grundpatentet er det langt mindre beløb end tidligere. Det sidste store beløb vil rulle ind hen mod udgangen af året, når voldgiftsagen mod den japanske virksomhed er afsluttet, og den har betalt sin bod for patentbruddet.
Ole Plougmann døde sidste år af kræft, 65 år gammel. Men han var med til det sidste og sendte langt hen i efteråret papirer frem i sagen om Runaway-patentet.
- Han var særdeles pligtopfyldende. Og ikke ret god til at sidde stille, siger Søren Molin.
Boks:
Ole plougmann patent award
Plasmidfonden har indstiftet en patentpris til minde om Ole Plougmann, der gennem sit arbejde på patentområdet fik afgørende betydning for biotekindustrien i Danmark. Prisen, som foruden æren er på 50.000 kr., gives til en universitetetsforsker under 35 år, som har markeret sig inden for bioteknologisk research, herunder gerne kommercialisering af forskningsresultater og samarbejde mellem forskningsinstitution og det private erhvervsliv.
Institutledere fra landets universiteter har indstillet kandidater til prisen. Plasmidfondens bestyrelse samt Søren Molin, der er en af forskerne bag Danmarks første biotekpatent, udpeger vinderen.
Ole Plougmann Patent Award overrækkes ved Scandinavian Biotech Arena i Malmö onsdag den 9. oktober efter konferencens session om patenter kl. 14-16. Ved samme lejlighed lanceres Medicon Valley Patent Guide, skrevet til brug for forskere, iværksættere og udviklingsvirksomheder i biotekindustrien.
Billedtekst:
Fem Runaways 15 år senere.
Holdet bag det historiske Runaway patent, det første biotekpatent i Europa, blev genfor-enet i Stockholms skärgård i 1992. Fra venstre er det de fire forskere Søren Molin, Bernt Eric Uhlin, Petter Gustaffson og Kurt Nordström og så patentmageren Ole Plougmann.
Billedtekst:
Kunstelskeren Ole Plougmann. Mads Ryge har malet billedet, inklusive den lille djævel, der stammer fra et Björn Björnholt maleri.
