Rent svensk

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 3. oktober 2002.


Man skal lede længe efter internationale repræsentanter i bestyrelserne for de svenske biotekselskaber i regionen. Branchefolk efterlyser mere international ekspertise.

Det er svensk omtrent så langt, øjet rækker, når man kigger ind i bestyrelseslokalerne i de små og mellemstore svenske biotekselskaber i Medicon Valley regionen.

I Alligator Bioscience, Prostalund, Active Biotech, NovAseptic, Biogaia, Perbio Science er det væg til væg svensk. Camurus skiller sig ud med en professor fra University of Wisconsin i USA, Joseph K. Robinson, i bestyrelsen. BioInvent har en formand med international erfaring, nemlig Per-Olof Martensson, den tidligere adm. dir. for KaroBio AB. Det samme gælder CellaVision, hvor formand Lars Gatenbeck, som er direktør i H&B Capital Advisors, eksempelvis har haft en lederstilling i Pharmacia & Upjohn Inc. Karl-Olof Borg, der har mange års erfaring i den svenske medicoindustri og bl.a. er tidligere forskningschef i Astra, kan heller ikke komme i tanker om mange internationale bestyrelsesmedlemmer i svensk biotek.

- Der er kun få, og en del af forklaringen er nok, at selskaberne i høj grad er finansieret af svensk venturekapital. Danmark synes i højere grad at have vendt sig ud mod Europa og USA, siger Karl-Olof Borg, der selv sidder i bestyrelsen for bl.a. svenske BioInvent samt danske Pharmexa og 7TM Pharma.

Han peger også på de økonomiske faktorer som medvirkende til, at der er langt mellem de internationale elementer. De er dyre at få hertil - især de amerikanske, noterer Karl-Olof Borg, som er af den holdning, at deres tilstedeværelse ved møderne er nødvendig, hvis man vil have den gode, kreative dialog. Telekonferencer gør det ikke.

- Men man burde helt klart tage mere international ekspertise ind. Hvis man som selskab vil ud i verden, må man også have repræsentanter for verden i selskabet. Man ser ganske vist, at flere har internationale repræsentanter i deres videnskabelige råd. Men det er ikke tilstrækkeligt. For det er jo hovedsageligt forskere, der sidder der. Ikke forretningsfolk. Så det er ikke godt nok, mener Karl-Olof Borg.

Samme holdning til netværk og eksterne kompetencer finder man ikke hos HealthCap, der i høj grad har stået fadder til den svenske biotekindustri. Fra HealthCaps investeringsrådgivere, Odlander Fredrikson Group, siger Peder Fredrikson, en af de stiftende partnere:
- Bestyrelsens sammensætning er blandt andet en funktion af, hvor i selskabets udviklingscyklus, det befinder sig. På det tidlige stadie kan det være mest praktisk med en svensk bestyrelse. Efterhånden som selskabet vokser og bliver mere udadvendt og kommer tættere på en børsnotering, bliver der brug for andre kompetencer. Men derudover synes jeg for det første, vi har et forholdsvis internationalt perspektiv i Sverige, og for det andet at kompetencer og personlige egenskaber er vigtigere end det internationale. Det har vist sig forholdsvis nemt at rekruttere relevante folk i Sverige blandt svenskere med international baggrund, siger Peder Fredrikson, som minder om, at to af deltagerne på Big Pharma selskabernes Top 10, Astra Zeneca og Pharmacia, er svenske.

Den ideelle bestyrelse
Malmö-selskabet Biora skiller sig ud ved at have en amerikansk adm. dir. Donna Janson, som blev hentet fra Bioras amerikanske datterselskab ved årsskiftet. Efter hendes mening er den ideelle bestyrelse så diversificeret som overhovedet muligt. Hver bidrager med sin kompetence. Ved at samle mange vidt forskellige folk, får man de bedste resultater, understreger hun.

- For os ville det helt klart være en fordel med internationale bestyrelsesmedlemmer, især i betragtning af at 50 pct. af vores salg går til USA og 25 pct. går til Tyskland. Men hovedparten af vores bestyrelsesmedlemmer er dog ganske globalt orienterede med international forretningserfaring, og jeg har selv en vis erfaring med amerikansk markedsføring, siger Donna Janson.

Fra BioInvent konstaterer Cristina Glad, der er direktør for BioInvent Production divisionen, også, at bestyrelsen afhænger af ejerne. Har man internationale ejere, får man også internationale bestyrelsesmedlemmer. Dog erklærer hun sig godt tilfreds med BioInvents internationalt erfarne Per-Olof Martensson.
- Vi vil naturligvis have en person, der har den rette erfaring med det internationale og de store koncerner. Alt det kan han. Og man skal jo ikke gå over åen efter vand.

Som Peder Fredrikson siger Cristina Glad, at når selskaber modnes, kan de behøve noget mere bredde i bestyrelsen, i og med at de kommer ud på de internationale markeder og bliver eksponeret her.
- Men for os her i forskerparken Ideon - når vi behøver den internationale kompetence, så kan vi også finde svenskere, der har den. At få den internationalt er vældig svært. Det er ofte i de videnskabelige råd, man har den internationale kompetence, og alle ved, at det er både dyrt og kompliceret at mødes. Den økonomiske overvejelse skal også med, siger hun.

Boks:
Dem har vi talt med:
¥ Karl-Olof Borg, Ph.D. i analytisk biokemi, associeret professor Uppsala Universitet, tidligere forskningschef Astra/Hässle, Pharmacia og Active Biotech, aktiv i en række bestyrelser for svenske og danske biotekselskaber.
¥ Peder Fredrikson, stiftende partner Odlander Fredrikson Group, investeringsrådgiver HealthCap.
¥ Donna Janson, adm. dir. Biora.
¥ Cristina Glad, dir. BioInvent for divisionen BioInvent Production.
¥ Eva Engquist, City of Malmö Innovation.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere