Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 2. september 2002.
BIO-IT: IT-udgifterne fylder meget i et biotekbudget. Der skal disciplin til ikke at falde for fristelsen til at skubbe dem foran sig, og alliancer med leverandørerne til at holde omkostningerne nede.
Mens IT-selskaberne håber at hente en stor del af deres kommende indtjening i biotekindustrien, kæmper biotekselskaberne ihærdigt for at holde omkostningerne til IT nede på et så lavt niveau som overhovedet muligt.
Men det er svært, for IT er dyrt. Alt for dyrt, samstemmer finansdirektøren og IT-chefen i den fynske proteomics-virksomhed ACE BioSciences.
Finansdirektør Christian Hodal og IT-chef Morten Bech Christensen anslår, at mellem 10 og 15 procent af budgettet går til IT.
- IT udgør en alvorlig hurdle for biotekvirksomhederne. Den udgiftspost repræsenterer rigtig mange penge for dem. Og man skal huske, at hver gang jeg bruger en krone, går den fra forskningen i virksomheden, siger Morten Bech Christensen.
Han blev helt chokeret, da han debuterede i biotekverdenen og oplevede, hvordan IT her er en forbrugsvare på linie med reagensglas.
Christian Hodal konstaterer, at når man sidder med sin gode ide og vil etablere et biotekfirma i dag, så er IT en væsentlig post.
- For to år siden var der ikke nær så mange produkter i udbud. Nu er de der, og vi må købe dem. Det er et problem, alle har, og den grundlæggende investering er den samme, om du er stor eller lille, siger han.
Tostrenget problem
Ud over den generelle - og for biotekindustrien tilbagevendende - anstødssten, at erfaringsgrundlaget ikke er solidt nok, kan IT-udfordringen groft sagt deles op i to problemkomplekser.
For det første myldrer meget store datamængder frem fra mange forskellige datakilder, og der er endnu ingen fælles standarder. Et hav af applikationer, mange små enkeltværktøjer, gror ud af forskningsmiljøerne på universiteterne for at løse hver sit specifikke problem. Det, Morten Bech Christensen ønsker sig, er at få knyttet det hele sammen i en integreret værktøjskasse, der umiddelbart kan tilpasses netop hans behov.
For det andet er selve datamængderne et problem i sig selv. Hver måned udløser proteinforskningen hos ACE BioSciences 600 gigabyte nye data. Det løber op i 7,2 terabytes årligt. Til sammenligning nævner Morten Bech Christensen den store finanskoncern Credit Suisse, som med sine 2.400 medarbejdere i 50 lande verden over blot akkumulerer et par terabytes årligt.
- For os er det tre-fire gange så meget, og vi er et lille firma med 35 ansatte. Vi skal kunne det samme, som de skal. Eksempelvis leve op til de samme sikkerhedskrav og krav om, at data stadig skal være tilgængelige om fem år. Og det er klart, at vi ikke har samme IT-budget som de store finanshuse.
ACE«s IT-chef er ikke i tvivl om, at mange små biotekvirksomheder springer over, hvor gærdet er lavest - for så at fortryde det bittert senere hen, når datamængderne vokser dem over hovedet. Men, som han siger, når tre mand begiver sig ud af universitet for at starte virksomhed, og de skal i gang med at hyre folk og få forskningen på kommercielle skinner, så er IT ikke det første, de køber.
Som eksempel nævner han det såkaldte LIM System - Laboratory Information Management System - som hans afdeling bruger halvdelen af sin tid på. I stil med produktionslinien på en bilfabrik foregår alt her automatisk og som på samlebånd. Arbejdssedler bliver printet ud, laboranterne ser dagens arbejdsopgaver, hvilke trin skal laves på prøverne osv.
- Vi har brugt meget tid på at lave LIM-systemet. Det har taget to programmører et halvt års tid. Men havde vi ikke gjort det, var det gået ligesom i de mange små, nye biotekvirksomheder, der siger, at det har vi ikke brug for. To år senere, når køle-fryse-faciliteterne er ved at gå over deres bredder, og de har mistet overblikket, ærgrer de sig. Vi har søgt at lære af andres fejl og satset på det fra starten, siger Morten Bech Christensen.
Ud over LIM-systemet arbejder IT-folkene hos ACE BioSciences på at få et stregkodesystem op at stå. Med stregkoder på alle prøver kan man minimere fejl og holde styr på det hele. Essensen er, at hver mand og hver prøve har sin ID og sin kode. Så kan man altid se, hvilken prøve er der tale om, hvad har jeg gjort ved den, og hvem er jeg i øvrigt. Og man kan finde det i fryseren. Det er lagerstyring, der kræver et kæmpe lagersystem.
Nødvendige alliancer
Nære alliancer med leverandørerne er nødvendige for at få IT-økonomien til at hænge sammen. De indebærer typisk en snert af naturalieøkonomi på den måde, at biotekvirksomhederne betaler nogle af omkostningerne med viden. Christian Hodal forklarer:
- Vi skal have det ypperste, vi kan få fra leverandørerne. Til gengæld kan vi tilbyde at forædle deres produkter. På den måde får vi adgang til det bedste - både teknisk og økonomisk. Omvendt skal vi naturligvis passe på, at det ikke tager overhånd. Det er vigtigt at kunne lave aftaler med IT-leverandørerne, men samtidig må vi ikke miste fokus, for det er jo ikke lige det, vores investorer har valgt at sætte deres penge i. Så mere end måske fem procent af tiden må ikke gå med det.
Det hidtil stærkeste IT-partnerskab har ACE BioSciences indgået med det tyske softwarefirma LION bioscience AG, som er blandt pioneerne inden for redskaber til analyse af forskningsdata og informationsstyringssystemer målrettet mod biotekindustrien. Aftalen indebærer bl.a., at ACE BioSciences får flere brugerlicenser til
LION's softwareprodukter, og som en del af modydelsen leverer det fynske proteinselskab på eksklusiv basis indhold til LION's piSCOUT¨ database på baggrund af sin proteomics research i patogene mikroorganismer.
Uden aftale er prisen på LION's softwarepakke DKK 3,5 mio. årligt, og med et behov i biotekvirksomheden på måske tre licenser kan man hurtigt få skruet sin burnrate i vejret. Tallet kan f.eks. ses i forhold til, at ACE BioSciences i sidste finansieringsrunde fik tilført DKK 70 mio. i kapital. Christian Hodal bemærker, at den slags indkøb er det ellers kun Big Pharma, der har råd til, og det er synd.
ACE BioSciences samarbejder med flere, deriblandt en massespektrometri-leverandør. Men alliancen med LION er særlig tæt, hvilket understreges af, at Dr. Reinhard Schneider, der er medstifter af og Chief Information Officer i LION bioscience, sidder i ACE BioSciences bestyrelse.
Sidste efterår indgik ACE BioSciences også en strategisk samarbejdsaftale med IBM, der både globalt og regionalt har en aktiv biotekstrategi. Aftalen med ACE er dog ophævet igen i sin oprindelige form. Den gik ud på, at IBM skulle opbygge IT-infrastrukturen hos ACE, som bl.a. skulle afprøve IBM's AX-platform og bioinformatik-pakke. Men ACE BioSciences havde behov for en bredere teknologiplatform, der f.eks. indbefattede Unix-maskiner, og derudover flere applikationer.
IBM fylder dog stadig meget i landskabet hos ACE BioSciences. Christian Hodal understreger, at man har særlig gavn af konsulentydelserne fra medarbejderkorpset i IBM Global Service.
- DÈr distancerer de sig virkelig med en specialviden, som er guld for os - men som også er frygtelig dyr, siger han.
Boks:
Fælles løsninger er vejen frem
Stillet over for spørgsmålet om, hvordan de små biotekselskaber skal bære sig ad med at knække de økonomiske IT-nødder, taler finansdirektør Christian Hodal og IT-chef Morten Bech Christensen sig frem til en brugbar løsningsmodel: Samarbejder skåret over den gammeldags, kooperative læst.
Omkostninger til både at anskaffe hardware og applikationer og sikre driften af det hele er store. Dem skal man dele. Kapaciteten kan samtidig udnyttes bedre med fælles løsninger, samstemmer de to ACE BioSciences folk.
- Forskerparker eller interesseorganisationer bør gå foran og tage kontakterne, så der til gavn for start-up virksomhederne kan laves IT-samarbejder, som omfatter både dem selv, ventureselskaberne og leverandørerne af teknologi og laboratorieudstyr. Samarbejderne vil komme, for på den måde kan du få skabt mængder. Når først du har det, kan du få rabat, siger Christian Hodal og fortsætter:
- Vi skal ud i en form for kooperativ outsourcing, hvor der ikke er så meget fokus på forrentningen af kapital. Ved traditionel outsourcing betaler man jo markedsprisen, og det har de små netop ikke råd til.
Morten Bech Christensen tilføjer, at de tre forskere med den gode ide jo typisk heller ikke har forstand på IT, og at det er synd, de bruger tid på at få det frem for at fokusere på deres kernekompetence.
- Hvad de øvrige involverede parter angår, har venturekapitalen en klar interesse i at sikre, at deres porteføljeselskaber bruger pengene hensigtsmæssigt. Leverandørerne burde også være interesseret, fordi de ad den vej kan nå ud til en stor, samlet kundeportefølje, de ellers var nødt til at besøge enkeltvis. Jeg tror, det vil komme inden så længe. Der er helt klart basis for en ERFA-gruppe, erklærer Christian Hodal, der selv er aktiv i det regionale samarbejde BioTEAMsouth.
