Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 2. september 2002.
FORRETNING: Den finansielle buffer er nede på et år for nordisk biotek.
Hvor påtrængende behovet for kapital efterhånden er i de nordiske biotekselskaber, illustreres af en analyse, venturefonden Danske Life Science netop har lagt sidste hånd på. Her opgøres den årlige burn-rate for alle typer biotekselskaber i Norden til omkring DKK 4,2 mia.
Det tal skal ses i forhold til omfanget af den kollektive kassebeholdning i selskaberne, som på basis af seks måneder gamle tal er opgjort til bare DKK 6,7 mia.
- Når vi korrigerer for tidsfaktoren, ligger der netop nu formentlig bare omkring DKK 4,5 mia. i selskaberne, altså omtrent et års forbrug. I gennemsnit rækker det kun lige til det finansielle 'polster', alle helst skal have. Dertil kommer en voldsom skævdeling i den nuværende finansiering, så nogle er langt ringere stillet end det. Behovet er enormt, siger direktør og partner i Danske Life Science, Leif Helth Jensen.
Analysen omfatter udelukkende den del af bioteksektoren, som Danske Life Science satser på i sin investeringsstrategi, nemlig bioteknologi i medicinsk sammenhæng, diagnostik og bioinformatik samt medico-teknologi. De børsnoterede samt de allerstørste privatejede og enkeltmandsfirmaerne er udeladt.
Ond, nedadgående spiral
Konklusionerne er draget på basis af en række faktorer - ud over antal selskaber og medarbejdere er f.eks. kendskab til omkostningen pr. medarbejder og hvilke faser, selskaberne befinder sig i, med i beregningerne.
Manglen på kapital sender biotekselskaberne ud i en ond, nedadgående spiral. Med tilstrækkelig kapital har ledelsen arbejdsro, og medarbejderne er trygge. Mangler der kapital, bliver selskabet ofte særdeles ineffektivt drevet, fordi ledelsen bruger al sin tid og kræfter på at jagte penge frem for på at udvikle selskabet. Medarbejdernes effektivitet falder også.
Men derudover udløses en alvorlig hæmsko i arbejdet på at hente penge hjem f.eks. gennem salg af licenser.
- Du er utroligt svækket i en forhandlingssituation, hvis det er kendt, at du mangler kapital. Især hvis du søger at forhandle licensaftaler med Big Pharma. Det første, de gør, er at tage økonomiske oplysninger på dig, og så længe du er presset, skal du ikke regne med at få en stor, forkromet aftale handlet på plads. Det er ren forhalingstaktik. Omvendt vil du ofte være i den situation, at du ikke kan få mere kapital, så længe du ikke har licensaftalen. Det er en ond spiral, siger Leif Helth Jensen.
Fondene søger også penge
Det er ikke kun biotekselskaberne, der søger ny kapital. Leverandørerne af kapital gør også - d.v.s. hovedparten af de nordiske biotek venturefonde, der rejste penge i 1999 og 2000, samt de nye spillere på venture-banen. Blandt dem netop Danske Life Science, der blev etableret i slutningen af 2001 som en ny investeringsfond i Danske Private Equity med det formål at investere i nordiske biotekselskaber.
Danske Life Science skal i den første kapitalrejsning finde omkring DKK en mia., hvoraf DKK 350 mio. kommer fra Danske Bank, og resten hentes fra henholdsvis de store pensionskasser og gennem Danske Private Equitys 'fund of funds', der kun investerer i fonde. Herefter er målet over de næste ni måneder at nå maksimum på DKK 1,5 mia. Altså omtrent en tredjedel af, hvad der skal til for at holde de nordiske biotekselskaber oven vande i et år.
Tiltro til forretningsmodellen
Arbejdet med at skaffe kapital har taget længere tid, end Leif Helth Jensen ventede. Men nu tror han fuldt og fast på at være klar her til efteråret. Og han har stor tiltro til forretningsmodellen i Danske Life Science, hvis kerneide er at bemande selskabet med en overvægt af folk, som er hentet ud af biotekindustrien. Og som derfor menes at have en anden tilgang til rådgivningen af bioteklederne i porteføljeselskaberne end de traditionelle venturekapitalister.
Selv kom Leif Helth Jensen fra en stilling som adm. dir. i Cureon, han sidder i bestyrelsen i Zealand Pharma og har haft bestyrelsesposter i bl.a. Genmab og Exiqon. Blandt de øvrige fire partnere i ledelsen finder man biologen Carsten Schou, ph.d. og tidligere forskningschef for ALK-Abello samt medstifter af Pantheco. Stockholm-baserede Claes Post, der kommer med en Ph.D. i farmakologi, to professorater ved henholdsvis Karolinska Insituttet og Uppsala Universitet, en tung forskerkarriere hos blandt andre Astra og Pharmacia og nu forskningschef i biotekselskabet Melacure. Samt en enkelt økonom, der i egenskab af repræsentant for Danske Securities har markeret sig som den danske tovholder på finanssiden ved Lundbecks børsintrodution.
