HP renser ud iproduktlinierne

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. juni 2002.


HP/Compaq er nu klar med de første bud på den kommende produktlinie fra det fusionerede selskab.

Blandt de mere markante ofre blandt produkterne efter Hewlett-Packards overtagelse af Compaq er Tru64 Unix styresystemet, HP's IA 32 Netserver samt HP's lommecomputer Jornada og bærbare Omnibooks.
På lagringssiden overlever HP's sværvægtersystem xp, som HP køber hos Hitachi Data.
Compaq har ikke haft produkter blandt de største lagringssystemer. I mellemsegmentet overlever Compaqs StorageWorks, mens HP's produkter i dette segment fases ud.
Også Compaqs Enterprise Virtual Array og VersaStor, som er Compaqs strategi for virtuel lagring, fortsætter.
Inden for systemadministration er det ikke overraskende HP's OpenView, som skal udgøre fremtiden. Dog skal dele af Compaqs SANworks
Storage Resource Manager inkorporeres i OpenView.
På pc-siden er billedet mere broget end analytikere umiddelbart havde forventet. Selvom HP-navnet bliver det fælles hovednavn for alle produkter, så overlever Compaq-navnet på pc-området.
Alle HP's professionelle kontor- og bærbare pc'er forsynes i løbet af et halvt år med Compaq-navnet og HP's Vectra-familie af pc'er fases ud ligesom Omnibook-familien. HP's e-pc'er fortsætter som selvstændige produkter.
Når det gælder tekniske arbejdsstationer er det HP-produkterne, som vil blive videreført, både når det gælder Intel/Windows-maskiner og
RISC/Unix-arbejdstationer.

Både Presario og Pavillon
På forbruger-pc området overlever både Compaqs Presario-maskiner og HP's Pavillion-familie, men ikke på alle markeder. Hvem, der overlever hvor, afgøres af produktfamiliernes respektive styrke og svaghed i forskellige lande.
De to pc-familier vil blive markedsført ud fra deres forskellige styrker. For Compaq-pc'ernes vedkommende er det trådløst netværk og netværk i hjemmet, mens Pavillion-maskinernes styrke ligger på behandling af digitale fotos.
Compaqs populære lommecomputer iPaq får navneforandring til HP iPaq. Kommende iPaq'er vil arve teknologiske komponenter fra Jornada.

HP-UX vinder
På Unix-siden afgår Tru64 Unix, som oprindeligt hed Digital Unix, endeligt ved døden. Dele af systemet som klynge-værktøjer og fil-system teknologi vil dog blive indbygget i HP's Unix-system, HP-UX. Den næste generation af 64 bit RISC-processoren Alpha, som Compaq arvede fra Digital, og som i dag produceres af Intel, vil blive lanceret som planlagt og Alpha/Tru64-systemer vil blive supporteret i en årrække oplyser en talsmand for HP.

Billedtekst: HP's Journada bliver ofret til fordel for Compaq's iPaq.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering