Flextronics planter endnu et flag i Danmark

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. maj 2002.


Med købet af Semco Telecom satser Flextronics Network Services på at udvide aktiviteterne til større virksomheder.

Den globale servicegigant Flextronics har med købet af telekom-aktiviteterne fra den danske installationsvirksomhed Semco plantet endnu et flag i Danmark. Inden for en uge har Flextronics Network Services købt to markante servicevirksomheder i Danmark og Norge.
Dermed styrker Flextronics både aktiviteterne inden for netværksservice og den nordiske forankring, som netværksaktiviteterne har i koncernen. Flextronics er nok mest kendt for de såkaldte EMS-aktiviteter eller Electronic Manufacturing Service.
På mere end 50 fabrikker i 28 lande producerer omkring 65.000 ansatte mere end en fjerdedel af verdens elektronikprodukter fra chips, over pc'er til mobiltelefoner. Produkter, der er udviklet og sælges af store mærker i branchen.

Kendt for produktion
Det var Flextronics, der for to år siden købte mobiltelefonfabrikken i Pandrup af Siemens stort set samtidig med, at Simens havde overtaget den fra Bosch. Siemens valgte at udlicitere den egentlige produktion til Flextronics.
Det er samme tankegang, der går igen i Flextronics Network Services. Her kan kunderne udlicitere anlæg, drift og vedligehold af datanetværk til Flextronics.
Selvom virksomheden ikke har gjort meget væsen af sig, så har den været til stede på det danske marked i et par år. Så længe er det nemlig siden, at Jim H. Højfeldt sammen med sine 100 medarbejdere i Ericssons danske installationsafdeling var på udkig efter en ny ejer.
- Valget faldt på Flextronics, der jo også senere har overtaget Ericssons mobiltelefon-fabrikker. Siden har vi i høj grad levet af at installere Ericssons produkter hos især Tele Danmarks offentlige centraler under digitalisering og udrulning af ADSL, fortæller administrerende direktør Jim H. Højfeldt, Flextronics Network Services Denmark A/S.
Men med købet af Semco Telecom tager Flextronics Network Services på det danske marked skridtet ud til en ny kundegruppe i større virksomheder. Med de 52 teknikere fra Semco Telecom bliver det muligt at lave og drive netværksløsninger for disse virksomheder.
- Det er en klar strategi, at vi bliver mindre fokuserede på anlægsopgaver og mere orienteret mod drift og vedligehold. Derfor er det afgørende, at vi med købet af Semco Telecom får endnu en lokation i Fredericia ud over vores afdelinger i Taastrup og Århus, siger Jim. H. Højfeldt.

Overvågning
Udover teknikere placeret lokalt og klar til hurtig servicering, så er Flextronics' store styrke den netovervågningsenhed, som selskabet har i Örebro midt mellem Stockholm og Malmø. Her kan selskabet på lang sigt overvåge både teleselskaber og andre virksomheders løsninger centralt og sende servicefolk ud lokalt.
- Udbygningen af næste generations mobiltelefoni for teleselskabenre er Flextronics Network Services' andet store vækstområde sammen med satsningen på løsninger til større virksomheder. Tyngden i Flextronics' serviceaktiviteter på netværksområdet ligger da også i Norden.
I oktober 2000 voksede aktiviteterne fra 1.000 til næsten 7.000 mand, da Telia solgte sin netværks service forretning Orbitant. Hovedsædet for Flextronics aktiviteter på området blev flyttet til Stockholm.
Nu arbejder Flextronics Network Service så på at gøre strategien om vækst gennem opkøb til en hverdags begivendhed som i resten af koncernen.

Billedtekst: Her er produktionen af mobiltelefoner i gang på den fabrik i Pandrup, som Flextronics for to år siden købte af Siemens. Foto: Scanpix




IT-JOB

MAN Energy Solutions

Principal Expert DevOps

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

BIM Coordinator

Danske Commodities A/S

Data technician trainee
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere