Q&A: Alt om Intel Core i7 og Nehalem
Det sker sjældent, at der lanceres en helt ny processor platform.
Specielt Intel har været ekstremt tro mod LGA-775 modellerne, som har været med os, siden dengang en processor var en Intel Pentium.
Men fra og med i dag hedder fremtiden - hvis du vil anvende Intel-teknologi - Core i7. Det betyder flere ændringer i motherboards, kølere, hukommelse og pris.
Vi har derfor samlet otte centrale spørgsmål om Intels nye platform i en nem oversigt.
1: Hvorfor skal jeg skifte til Core i7?
Q: Hvorfor skal jeg skifte til Core i7?
A: Det skal du ikke nødvendigvis. Har du en Intel Core 2 Duo eller en Intel Core 2 Quad eller en AMD Phenom baseret computer, som er købt inden for det seneste år, så har du ikke noget hastværk. I de fleste programmer som Windows, Office eller mange spil, vil du ikke opleve det store skift. Ikke mindst spil er i høj grad begrænset af grafikkortet.
Kan du derimod ikke få ydelse nok, eller er du på vej til at købe en ny kraftig computer, så virker Core i7 oplagt. Der er lagt yderligere på ydelsen (se vores test her), strømforbruget er ikke steget og måske vigtigst af alt: Du køber ny teknologi, som kan opgraderes.
Indtil videre er Core i7-baserede systemer dog forbeholdt entusiaster med appetit på massiv ydelse.
2: Skal jeg have nyt bundkort?
Q: Skal jeg have nyt bundkort?
A: Ja. Du kan ikke sætte en Core i7 i dit eksisterende bundkort. Core i7 / Nehalem anvender en ny sokkel kaldet 1366. Samtidig er arkitekturen i Core i7, og den måde som processoren arbejder sammen med resten af computeren på, ændret afgørende. De to ting gør, at du skal ud og have fat i et nyt bundkort med sokkel 1366 og et (dyrt) Intel X58-baseret bundkort.
Følger Intel sin normale strategi, vil vi sandsynligvis inden alt for længe se G48 og P48 bundkort, som koster noget mindre, men som også leverer en ydelse, der er en smule mindre end topmodellen X48.
3: Skal jeg have ny processorkøler?
Q: Skal jeg have ny processorkøler?
A: Ja. Den nye Core i7 processor benytter sokkel 1366, og det betyder også et andet motherboard-layout. Der vil måske være konverteringskit til dyrere kølere, men regn ikke med det.
De nye processorkølere er både af den traditionelle slags, der sættes fast med plastik og af typen, som skrues fast i en plade på bagsiden.
4: Skal jeg have ny hukommelse?
Q: Skal jeg have ny hukommelse?
A: Det kommer an på, hvad du anvender i dag. Bruger du DDR2 hukommelse, kan den ikke flyttes med over. Det nye chipset, kaldet Intel X58, anvender DDR3 hukommelse og nu op til tre kanaler på én gang. Så hvor du før købte sæt af to DDR2 hukommelsesmoduler, skal du nu - for bedste ydelse - købe sæt af tre.
Har du allerede DDR3 hukommelse, kan du anvende dem på det nye bundkort.
5: Fint nok, men hvad er det nye ved Core i7?
Q: Fint nok, men hvad er det nye ved Core i7?
A: Primært den måde hukommelsen styres på. Det nye ved Core i7 er desuden, at Intel har opgivet LGA775 soklen, som firmaet ellers har holdt ved siden Pentium 4 processoren. Samtidig er der også sket et skifte, så du ikke længere kan vælge mellem DDR2 og DDR3, men skal skifte til DDR3.
Det skifte er først og fremmest kommet, fordi Intel med Core i7 har introduceret en ny måde at tilgå hukommelsen på.
En anden ting er, at med Core i7 965 Extreme Edition ser vi HyperThreading-teknologien (kendt som HT) vende tilbage. Teknologien er ellers mest kendt fra de oprindelige Pentium 4 processorer med kun en kerne, hvor HT i nogle tilfælde kunne gøre systemet mere responsivt, selvom processoren var fuldt belastet af en intensiv opgave.
6. Kommer Core i7 med flere processorkerner?
Q:Kommer Core i7 med flere processorkerner?
A: I første omgang nej. Den processor vi har testet er topmodellen kaldet 965 Extreme Edition på 3,2 gigahertz. Det er en såkaldt quadcore processor med fire kerner. De to andre modeller hedder 920 på 2,66 gigahertz samt 940 på 2,93 gigahertz. Læs mere om dem her på Wikipedia.
I løbet af 2009 vil der sandsynligvis komme mere prisbevidste modeller på markedet med færre kerner - ligesom Intel tilsyneladende har testet modeller med op til otte kerner. Der er dog intet nyt om, hvorvidt disse modeller kommer i handlen på et senere tidspunkt.
7. Hvad kommer efter Core i7?
Q: Hvad kommer efter Core i7?
A: Sandy Bridge og flere kerner. Alt tyder på, at Intel holder sig til sin såkaldte tik-tak-model. Den betød, at en ny produktionsproces på 45 nanometer blev introduceret med Core 2 Duo processorerne i Penryn-udgaven i 2007 - og efterfølgende forædlet i de nye Core i7 processorer i 2008.
Sidst i 2009 vil derfor sandsynligvis se resultatet af landvindingerne i en ny produktionsproces på 32 nanometer mod den nuværende 45 nanometer. Den nye produktionsproces betyder mulighed for yderligere strømbesparelser - eller hvad der har været tilfældet de seneste par gange: Mere ydelse til samme strømforbrug.
8. Hvad kommer Nehalem til at koste?
Q: Hvad kommer Nehalem til at koste?
A: Mere i starten, derefter hvad du er vant til. Det er generelt sådan, at entusiaster som køber udstyr de første par måneder efter en lancering betaler overpris. Derefter falder prisen. Sådan er det også med Core i7.
Processorer:
Bundkort:
Producenter som Asus, Gigabyte og MSI har Intel X58-baserede bundkort klar. Forventet lanceringspris bliver 2.000-2.500 kroner. Se aktuelle Intel X58 priser her.
Hukommelse:
For den optimale udnyttelse af Core i7-platformen anbefales 3 x 1 gigabyte ram.