Umuligt at håndhæve momsregler

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 18. marts 2002.


Det er fortsat muligt at snyde, når der skal afregnes og opkræves moms på digitale ydelser, der er solgt via nettet, mener momsekspert.

Det er et stort håndhævelsesproblem, og myndighederne skal opfylde nogle enorme krav !
Sådan lyder de umiddelbare kommentarer fra henholds IT-Brancheforeningens næstformand Kim Østrup og momsekspert og seniormanager hos Ernst&Young, Dorte Blou, til EU's kommende regler om moms på digitale ydelser.
Momsekspert Dorte Blou mener, at det fortsat vil kunne lade sig gøre at snyde.
- Regler om moms på digitale ydelser kan man altid snyde med, hvis man vil. Også med de ny regler, siger Dorte Blou.
Desuden synes hun, at det er utopisk at tro, at alle EU-lande vil opfylde kravene til kontrol og håndhævelse.
- Reglerne stiller meget store krav til landene. Det bliver meget svært for dem at lave nogle gennemskuelige portaler. Herhjemme kan man bare tage Told og Skats websted. Den er overhovedet ikke til at forstå for udlændige. Hvordan kan vi i det hele taget forvente, at alle EU-lande vil gå ind for det, spørger hun.
Dorte Blou kender til andre EU-regler på skatteområdet, der kræver elektronisk registrering, og de regler har hverken Italien eller Grækenland fulgt.
Det positive ved reglerne er dog ifølge DorteBlou, at livet bliver nemmere for de lovlydige.
- Nu bliver der større mulighed for at overholde reglerne. De største virksomheder vil jo gerne fremstå som lovlydige, og det er jo også dem, man primært har en interesse i at de overholder reglerne. De bidrager jo med de største momsbeløb, siger hun.
Østrup skeptisk
IT-Brancheforeningens Kim Østrup har i al den tid, drøftelserne om moms på digitale ydelser har stået på, været modstander af fænomenet.
Egentlig mener han slet ikke, at det er realistisk at opkræve moms på den type produkter. Han kan godt se fordelen ved at indføre elektronisk afregning, registrering og udveksling af oplysninger mellem myndighederne globalt.
- Men der er fortsat et betydeligt håndhævelsesproblem. En software- virksomhed i USA, der sælger software på nettet, bliver næppe pålagt at registrere sig i Europa af den amerikanske regering, siger Kim Østrup.
Han peger på, at det er vigtigt, at regeringen undersøger, hvordan reglerne vil påvirke virksomhedernes valg af lokalitet.
Stikprøver
Hos Skatteministeriet er kontorchef Karsten Aasberg Karlsen ikke enig i, at der vil kunne snydes.
- Myndighederne i de forskellige lande har jo kendskab til firmaerne, der leverer produkter på internet. Disse oplysninger kan udveksles. Desuden bliver enhver amerikansk virksomhed, som gerne vil have sit regnskab påtegnet af en revisor, nødt til at overholde reglerne, lyder det.
Endelig vil myndighederne ifølge Karsten Aasberg Karlsen konstant følge markedet og med jævne mellemrum foretage kontrolopkøb hos en udbyder.
Karsten Aasberg Karlsen har ingen vurdering af, hvor dyrt det bliver for staten at oprette en portal og indføre afregning og kontrol.

Billedtekst: - Politikerne skulle tage og undersøge, hvordan deres regler om moms på digitale ydelser kommer til at påvirke virksomhedernes valg af lokalitet, siger IT-Brancheforeningens næstformand Kim Østrup, der selv er modstander af reglerne.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere