Otte fjervægtere i kamp

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 18. marts 2002.


Ultralette bærbare bliver stadig mere populære hos de mest mobile ansatte i erhvervslivet. En ultra-bærbar fylder og vejer under det halve af en almindelig, bærbar pc.
IT-Branchen bringer her et uddrag af PC Worlds test af de nyeste ulta-bærbare pc'er på markedet.

Testet til PC World af Alex Lehmberg
Redigeret til IT-Branchen af Jan Horsager

Læs hele testen i PC World nummer 4, 2002

Konkurrencen mellem testens ultra-bærbare deltagere blev knivskarp. IBM er kneben testvinder med en samlet vurdering på 4,6 mens konkurrenterne fra Dell og Toshiba deler en samlet andenplads med en vurdering 4,5.
For de testede ultra-bærbare pc'er er det iøjnefaldende, at deres konfiguration er meget ens. Langt størstedelen tilbyder en processor på mellem 700 og 850 megahertz, op til 256 metgabyte RAM og 20 gigabyte harddisk.
De fleste producenter har den holdning, at det ikke er ydelsen, der tæller mest for kunderne til ultra-bærbare pc'er, men snarere batterilevetid og vægt. Men det ene udelukker ikke det andet - lav vægt behøver ikke være lig med lav ydelse.
Et af de mest interessante segmenter på markedet for bærbare computere er de såkaldt ultra-bærbare pc'er. Det vil sige computerer, hvor alt overflødigt er smidt væk, og alt er sat ind på at holde vægten nede. Typisk er prisen på sådanne bærbare pc'er relativ høj, hvis man sammenligner med lidt tungere computere, hvilket skyldes, at komponenter, der er skræddersyet til lav vægt, er dyrere end standardkomponenter. Det har som regel også haft den betydning, at alt andet end vægt har været ganske middelmådigt på pc'erne, men som testen viser, er det langt fra altid tilfældet.
Alle de ultra-bærbare pc'er havde indbygget både almindeligt netkort og modem, mens skærmen var på omkring 12 tommer med en opløsning på 1024x768. Alle computere, der ikke har plads til indbyggede drev, blev enten leveret med en slags dockingstation eller med eksterne drev.
Trods den meget omtale af både trådløst netværk og Bluetooth er der lang vej, før disse teknologier er standard. De fleste computere kan dog udvides med begge dele, men det hører til sjældenhederne, at en computer som standard leveres med begge dele - her er Toshiba en undtagelse.

Boks: Sådan er testen lavet
Bedømmelsen af de ultra-bærbare pc'er falder i fem kategorier:
Ydelse:
Systemets allroundydelse testes ved hjælp af testprogrammet Content Creation Winstone 2001, der simulerer en arbejdssituation ved afvikling af seks krævende applikationer.
Vægtes med 20 procent.
Batterilevetid:
Her testets batterilevetiden på det batteri, der sidder i computeren ved levering ved hjælp af programmet Battery Mark 2000.
Vægtes med 20 procent.
Vægt:
Her gives der point for vægten (jo lavere jo bedre).
Vægtes med 20 procent.
Garanti og service:
Hvor lang tid er garantien. Er det on site eller almindelig.
Vægtes med 10 procent.
Konfiguration og
udvidelsesmuligheder:
Her gives point for maskinens konfiguration og antallet og kvaliteten af udvidelsesmuligheder.
Vægtes med 30 procent.

Dell Latitude c400
Samlet vurdering: 4,5
Fordele: Bedste ydelse, bedste garantiforhold, stor harddisk.
Ulemper: Dårligt afstivet tastatur, kun Èn USB-port, pris.
Producent: Dell, www.dell.dk
Pris med moms: 31.794 kroner.
Latitude c400 fra Dell er ganske beskeden af ydre, men ydelsen er der absolut intet småt ved. Som den eneste ultra-bærbare pc i testen kommer maskinen med en Pentium III på 1,2 gigahertz, hvilket er det hurtigeste, der kan fås på markedet i dag.

Toshiba PortÈgÈ 4000
Samlet vurdering: 4,5
Fordele: Lang batterilevetid, indbygget drev, gode udvidelsesmuligheder.
Ulemper: Lav ydelse.
Producent: Toshiba, www. toshiba.dk
Pris med moms: 28.774 kroner

Godt køb: Compaq Evi N400c
Samlet vurdering: 4,3
Fordele: Mange udvidelsesmuligheder, mulighed for ekstra batteri, forholdsvis billig.
Ulemper: Ikke så god batterilevetid.
Producent: Compaq, www.compaq.dk.
Pris med moms: 24.094 kroner.

Fujitsu Siemens LIFEBOOK S-4572
Samlet vurdering: 3,6
Fordele: Billig, indbygget drev.
Ulemper: Beskeden konfiguration.
Producent: Fujitsu Siemens, www. fujitsu-siemens.dk
Pris med moms: 18.835 kroner.
Med en pris på beskedne 18.335 kroner er pc'en fra Fujitsu Siemens den billigste i testen, men samtidig slutter den sidst. Computeren har testens mindste harddisk på 10 gigabyte, og der er hverken inkluderet trådløst netværk eller Bluetooth med pc'en.

Sony Vaio
PCG-R600HEP
Samlet vurdering: 4,0
Fordele: Lang batterilevetid, firewire.
Ulemper: For dyr, dårlig garanti, moderat ydelse.
Producent: Sony, www.sony.dk.
Pris med moms: 27.990 kroner.

Crest Companion
Samlet vurdering: 3,9
Fordele: Lille og let, mange USB-porte, Firewire, medfølgende taske.
Ulemper: Korteste batteritid, dårligt layout på tastatur.
Producent: Crest Computer, www.crest.dk.
Pris med moms: 23.987 kroner.
Det undrer, at Crest og Sony er ene om at tilbyde Firewire, da en hurtig forbindelse til omverdenen bliver mere nødvendig jo færre endheder, der er plads til i maskinen. Problemet vil nok løse sig selv, når USB 2.0 bliver udbredt, da standarden er både hurtig og billig.

HP Omnibook 500
Samlet vurdering: 3,7
Fordele: Rimelig pris, trådløst netværk.
Ulemper: Moderat batterilevetid og ydelse.
Producent: HP, www.hp.dk.
Pris med moms: 24.500 kroner

Bedst i test: IBM ThinkPad X22
Samlet vurdering: 4,6
Fordele: Glimrende tastatur, god ydelse, lav vægt.
Ulemper: I den dyre ende.
Producent: IBM, ww.ibm.dk.
Pris med moms: 28.615 kroner.
IBM's testdeltager har 20 gigabyte harddisk, 384 megabyte RAM og trådløst netkort. Batterilevetiden på 2,83 timer ligger i den øverste del af feltet og er fuldt ud tilfredsstillende. Kombiner det med en lav vægt på 1,62 kilo, og man har prototypen på en ultra-bærbar pc af høj klasse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere